FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Ældre fredsklip fra 1997 Blandede gode og dårlige nyheder om krig og fred Samlet af Tom Vilmer Paamand
Se temaet

(pigeon) Nyhederne er mest pluk fra danske aviser og lidt småstumper fra resten af verdens. Bidrag, der kunne passe ind her på siden, er velkomne.
 
Forsvaret vil lave humanitær minerydning
Forsvarskommandoen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at etablere en dansk humanitær ammunitions- og minerydningsenhed. Gruppen skal undersøge hvilket materiel forsvaret vil have brug for til minerydning samt hvilket udstyr, dansk industri kan levere. Arbejdsgruppen består af personel fra militæret.
(FOV 9-10 19-1997)
 
Forsvarskommissionen vil ikke ændre noget
Forsvaret af Danmark skal fortsat være den centrale opgave for det danske militær. Det viser de første rapporter, der er sluppet ud om Forsvarskommissionens overvejelser. Kommissionen skriver, at militærets evne til at kæmpe i krig er afgørende for, at man kan løse fredsbevarende opgaver med succes. Og for at løse disse opgaver skal det danske militær råde over moderne kampfly, skibe og ubåde.
(Jyllands-Posten 4/10-1997)
 
Militærnægtere i høj kurs
Langt de fleste af de mange hundrede steder, der har militærnægtere udstationeret, er meget glade for dem. De ville fortsat vælge nægtere, selv hvis de i stedet fik tilbudt fx folk i puljejob eller på samfundstjeneste. Det viser en ny undersøgelse, som Indenrigsministeriet har fået foretaget.
(Berlingske Tidende 2/10-1997)
 
Sydafrika opruster
Frankrig er nu forrest i kapløbet om at levere nye krigsskibe og ubåde til Sydafrika, en del af samlede sydafrikanske indkøb af nye våben på op mod 70 milliarder kroner. Danyard og en række andre firmaer i Naval Teram Danmark måtte tidligt opgive drømmen om at eksportere Standard Flex-skibet. Nu sætter den franske regering trumf på ved at tilbyde et par gamle ubåde gratis, hvis landet får ordren på krigsskibe. Frankrig solgte også ubåde til det tidligere apartheidstyre.
(JyllandsPosten 3/10-1997)
 
Det radikale Venstre mod hjemmeværnet
Et flertal i Det radikale Venstre ønsker at nedlægge hjemmeværnet. Ledelsen ville ikke anbefale resolutionen, men et flertal på partiets landsmøde støtter forslaget om at partiet ikke længere vil bruge penge på at "finansiere fritiden for danskere med hang til krigsførsel". Det radikale Venstre udtrykker samtidig sin respekt for det frivillige almennyttige arbejde, som hjemmeværnet udfører, men ser ingen grund til at det skal ske i militæruniformer.
(Politiken 22/9-1997)
 
Børnesoldater i Uganda
Op mod 8000 børn er blevet bortført og tvunget til at være børnesoldater i "Herrens Modstands Hær" i det nordlige Uganda, skriverAmnesty International i en ny rapport. De ufrivillige soldater bliver brugt af "Herrens Modstands Hær" i et oprør mod Ugandas veltrænede regeringshær.
(JyllandsPosten 19/9-1997)
 
Forbud mod landminer
En international aftale om forbud mod antipersonelle landminer er endeligt vedtaget. Næsten 100 lande står bag FN-aftalen, der forbyder produktion, oplagring og brug af antipersonelle landminer. USA vil ikke tilslutte sig aftalen, men siger at "de vil tage andre og forøgede initiativer for at udrydde landminer". USA ønskedeundtagelser, så landet blandt andet kan fortsætte med at anvende miner i Sydkorea.
( NewsWire 170997)
 
Sydafrika sælger våben til Rwanda
Nelson Mandela har skåret voldsomt ned i det sydafrikanske forsvarsbudget og støtter i stedet eksporten fra landets enorme våbenindustri. Blandt kunderne er Rwanda og en række mellemøstlige stater. Som den sydafrikanske forsvarsminister Joe Modise siger det: "Næst efter guld er våben vor vigtigste rigdom. Det kan man ikke komme udenom".
(JyllandsPosten 15/9-1997)
 
Missiler på heden
Højtstående repræsentanter fra en række regeringer og de væbnede styrker samt våbenindustrien fejrer åbningen af Danish Aerotechs nye missilcenter på Flyvestation Karup. Det delvist statsejede Danish Aerotech og den amerikanske Hughes-koncern vil tilbyde at vedligeholde missiler på centret, der er det første af sin slags uden for USA.
(JyllandsPosten 15/9-1997)
 
FN-kritik af våbenhandel
FNs generalsekretær Kofi Annan kaldet det en "pervers situation", at FN-medlemmers våbenhandel er med til at tilspidse konflikter, som FN samtidig forsøger at løse. I sin kommende årsrapport advarer Kofi Annan bl.a. mod konsekvenserne af denne hensynsløse profitjagt. Generalsekretæren gør også opmærksom på, at der mangler internationale konventioner for produktion og eksport af mindre våben.
(RB 6/9-1997)
 
Soldater i tumbleren
Under Golf-krigen måtte et dansk patruljeskib have udskiftet tørretumbleren, der var blevet totalskadet. Soldaterne havde indført en ny manddomsprøve, der gik ud på at sidde længst muligt i en varm tørretumbler og rotere med 40 omgange i minuttet. Desværre ødelagde det maskinen.
(JyllandsPosten 6/9-1997)
 
Bofors har problemer under Storebælt
Kun fem tons sprængstof ad gangen må fragtes i Storebæltstunnellen. Den svenske våbenkoncern Bofors siger, at denne sikkerhedsforanstaltning er skyld i at firmaet ikke får en ordre på destruktion af amerikanske søminer. Bofors mener, at begrænsningen er i strid med EUs regler om fri konkurrence.
(Dagbladet Arbejderen 20/8-1997)
 
Forsvarets mobiliserer industrien
160 danske virksomheder har modtaget en ønskeliste fra Forsvarskommandoen i Vedbæk. Meningen er, at virksomhederne skal planlægge deres produktion efter forsvarets kommende behov. Øverst på ønskelisten står de nye ubåde, som Søværnet ønsker sig. Det hele skal indgå i det næste forsvarsforlig fra år 2000.
(JyllandsPosten 27/8-1997)
 
Våbenfirma vil tjene penge på social omsorg
Den amerikanske våbengigant Lockheed Martin har siden afslutningen på den kolde krig ledt efter nye markeder at tjene penge på og har kastet sig over privatisering af social omsorg. Våbenfirmaet har i dag en række mindre kontrakter for de sociale myndigheder. Lockheed Martin bød også på en kontrakt om at drive hele det sociale system for staten Texas, men tabte kontrakten til et firma ejet af den uafhængige præsidentkandidat Ross Perot.
(JyllandsPosten 27/8-1997)
 
God genbrug af militærbase
De voldsomme oversvømmelser i juli ramte også Tjekkiet, der nu vil genopbygge en tidligere sovjetisk militærbase til ofrene. Basen står tom og forfalden, men vil kunne rumme omkring 1000 hjemløse familier. Tjekkerne var lige blevet færdige med at rydde området for landminer. NATO er interesseret i at medfinansiere en anden plan for området - nemlig et avlscenter for næsehorn.
(Politiken 25/8-1997)
 
Bombefly kan ikke tåle regn
Den særlige belægning, der gør de amerikansk B2 Stealth-bombefly usynlige på radar, opløses i regnvejr. Problemet kan kun løses ved at lave særligt opvarmede hangarer til flyene samt en massiv indsats for løbende at udbedre skaderne. Stealth-flyene blev udviklet under den kolde krig til at kunne flyve usete ind over Sovjetunionen. Det amerikanske forsvar er ellers tilfredse med flyene og vil købe 21 mere inden 1999 for i alt 321 milliarder kroner.
(JyllandsPosten 22/8-1997)
 
Dronning Margrethe til krigsøvelse
Amerikanske officerer simulerede et missilangreb over Nordpolen på en storby i USA, da de skulle underholde dronning Margrethe. Dronningen besøgte Thule Air Base under sit Grønlands-besøg. På den store radar, Ballistic Missile Early Warning System, kunne dronningen følge missilerne på deres vej mod USA. Bagefter var soldaterne vært ved en festmiddag for regentparret.
(Århus Stiftstidende 4/8-1997)
 
NATO indlemmer Polen, Tjekkiet og Ungarn
Tre tidligere østblok-lande ventes at blive optaget i NATO. Meningsmålinger i Polen hævder, at 90% af befolkningen er for NATO. Den polske regering regner med, at medlemskabet vil koste Polen mindst otte milliarder dollars. Et flertal af den tjekkiske befolkning er imod NATO, så regeringen vil ikke spørge sine vælgere. Tjekkiet regner med at kunne bygge en del af de nye jagerfly selv og i øvrigt at blive underleverandør til de vestlige våbenfabrikker. Også i Ungarn vil NATO-medlemskabet kræve øgede militærudgifter, når MIG-jagerne skal erstattes med amerikanske F-16 eller F-18.
(Århus Stiftstidende 5/7-1997)
 
Danske våben til risikolande
Tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark har solgt våben til blandt andre Bosnien, Kroatien og Makedonien. Blandt de andre risiko-lande er Israel, der ofte bomber i Libanon og Sydkorea, der kronisk er på randen af krig med Nordkorea. Også Tyrkiet og Grækenland, der har langvarige grænsestridigheder, køber ofte våben i Danmark. Endelig er der USA, der vel også falder ind under kategorien af lande, der er inddraget i krig eller krigslignende begivenheder. Sådanne lande burde ifølge dansk lovgivning ikke kunne modtage danske våben.
(Politiken 27/6-1997)
 
Færre krige i verden
Der bliver stadig færre krige og krigene er mindre blodige end før. Militærudgifterne falder og det samme gør både handel og produktion af våben. Det er de positive oplysninger i SIPRIs årsrapport. I 1996 var der kun en enkelt åben konflikt mellem lande, nemlig Pakistan og Indien. Resten var borgerkrige og antallet af døde i de enkelte konflikter oversteg ikke 3.000 pr. krig. På den negative side er, at de regionale militærudgifter i Asien stiger og at de store våbenfabrikker nu satser på dette marked.
(Århus Stiftstidende 27/6-1997)
 
Succes med afvæbning af australiere
Regeringen i Australien har brugt over en milliard kroner på opkøb af private våben for at afvæbne 430.000 våbenejere. Opkøbet skal fjerne særligt farlige våben, der er blevet gjort ulovlige efter den tragiske massakre i Tasmanien sidste sommer. Nu vil en den australske våbenlobby gå til kamp mod loven.
(JyllandsPosten 23/6-1997)
 
Bedre mineforbud på vej
62 lande inklusive Danmark har skrevet under på en deklaration, der er første skridt på vejen mod en traktat, der skal forbyde antipersonelle landminer. Der er 115 lande med i drøftelserne om traktaten, der har til formål at forbyde produktion, brug, lagring og handel med landminer. Traktaten skal efter planen skrives under i Canada december 19-1997. En de lande, der stritter imod, er Finland, der mener at den lange grænse mod Rusland fortsat vil kræve landminer.
(Politiken 26/6-1997)
 
Dansk beredskab bliver mere fredeligt
Det civile beredskab bliver styrket, mens det krigsmæssige beredskab bliver reduceret. En ny fireårig aftale vil spare knap 40 millioner om året på at omlægge beredskabet. Det er specielt afslutningen på den kolde krig, der nu gør det muligt at omlægge korpset til en større satsning på civile opgaver.
(Politiken 21/6-1997)
 
Russisk våbenfabrik i krise
Den russiske MIG-fabrik, der byggede Sovjetunionens kendte jagerfly, har lige som Østeuropas øvrige våbenfabrikker haft trange kår efter unionens sammenbrud. Fabrikken kan kun sælge ganske få jagerfly og har ikke kunnet betale sine ansatte løn i tre måneder. En nyoprettet reklameafdeling prøver nu om billeder af fly og russiske skønheder sammen kan trække kunder til. MIG-fabrikken begyndte for øvrigt med at lave cykler, da den blev startede i 1893. Måske var det en god ide igen.
(Århus Stiftstidende 25/6-1997)
 
Ubåd til turistsejlads
Nu vil russerne tilbyde ubåds-turisme. Petrosavod-værftet i Sct. Petersborg har bygget sin første ubåd, der kan tage 40 passager ned på havets bund. Her kan de nyde udsigten gennem store koøjer. Værftet har tidligere bygget de militære Typhoon atomubåde.
(JyllandsPosten 20/6-1997)
 
Engelske Gurkha-soldater på discountpension
De små nepalesiske bjerg-soldater Gurkhaerne har i mange år gjort tjeneste i den britiske hærs regimenter. De fleste er nu blevet sendt hjem i takt med at det britiske imperium blev mindre, senest fra Hong Kong. Ghurkaerne har hidtil fået mindre i løn end deres britiske kollegaer, men det har de lige fået lavet om. Til gengæld er pensionen uændret lav. De britiske soldater får 450 pund om måneden, mens Ghurkaerne må nøjes med 15-20 pund.
(Århus Stiftstidende 31/5-1997)
 
Billigere brintbomber på vej
Amerikanske forskere har ansøgt om en bevilling på 13 milliarder kroner til forskning i billigere og simplere brintbomber. En brintbombe kan være flere tusind gange stærkere end almindelige atombomber. Hidtil er brintbomberne blevet antændt med en atombombe, men forskerne vil nu tænde med en laserstråle. Samtidig kan selve brintbomben laves af grundstoffet deutorium, der er langt billigere end uran.
(Århus Stiftstidende 31/5-1997)
 
Raketvåben til hjemmebrug
"84 mm Carl-Gustaf slår selv den mest moderne kampvogn ud". Det er overskriften på en halvsides annonce fra våbenkoncernen Bofors. Annoncen står i Hjemmeværnsbladet, hvis abonnenter åbenbart selv har behov for et svensk raketvåben. Eventuelle interesserede kan bestille ved henvendelse til den danske grossist Armann Agentur ApS i Herlev.
(Hjemmeværnsbladet maj -1997)
 
Tvivlsomt salg af våbenviden
Der er gået politik i Danyards salg af viden om krigsskibe til den malaysiske rigmand Amin Shah, som for 100 mio. dollar har købt 48 pct. af aktierne i den nordjyske værftskoncern. Forsvarsministeriet fastslår i et brev, at Danyard reelt har skrevet under på at eksportere våbenteknologi, der er udviklet i samarbejde med det danske søværn. Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) vil have statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ind i sagen. Niels Helveg beder i et brev justitsminister Frank Jensen (S) om at tage sagen op på højeste politiske plan - eventuelt i regeringens koordinationsudvalg.
(Politiken 28/5-1997)
 
Voldsom militær annoncering
Siden 1992 har forsvaret tredoblet sine udgifter til reklame. I år skal der bruges 15,5 millioner kroner på at rekruttere, hverve friske kræfter og i det hele taget gøre det populært at være soldat. Stigningen skyldes hvervning til den danske indsats i Eks-Jugoslavien og Den Danske Internationale Brigade, siger forsvarsminister Hans Hækkerup.
(JyllandsPosten 23/5-1997)
 
Dansk krigsforsikring ophæves
Det halvoffentlige "Krigsforsikringsinstituttet for danske skibe" har sikret danske skibe billige forsikringspræmier, når de skulle fragte varer i områder, hvor der var krig. Alle skibe skulle betale til forsikringen, der havde en samlet formue på 4,1 milliard kroner. Disse penge er nu fordelt mellem staten og rederierne. Samtidig med lukningen har Folketinget vedtaget en ny ordning, der kun skal træde i kraft ved krige, der inddrager Danmark eller stormagterne.
(Politiken 27/5-1997)
 
Musik fra våbenfabrik
En tidligere våbenfabrik i Bulgarien har omstillet sin produktion, så den i stedet laver cd-plader. Det er den ikke blevet særlig populær på i vesten, for cd'erne er nøjagtige kopier af populær vestlig musik. som den bulgarske fabrik sælger uden tilladelse.
(Århus Stiftstidende 25/5-1997)
 
Star Wars i amerikanske biler
Den amerikanske bilindustri skal udvikle nye motorer med hjælp fra Pentagons militære computere, der har ligget delvist ubenyttet hen siden krigen mod Irak. Den enorme datakraft skal benyttes til at udvikle mere effektive motorer. Det første projekt bliver en lavenergi-bil med en gas-turbine generator hentet fra cruise-missilerne.
(Århus Stiftstidende 31/5-1997)
 
Radikale bremser jagerfly
Dansk Industri er sure på Det Radikale Venstre efter at partiet har stillet spørgsmål om forsvarets indkøb af nye jagerfly. En notits i et militærblad angav, at Danmark ville underskrive en aftale om at deltage i udviklingen af et nyt fly, der skal erstatte F-16 jagerne. Hvert af de nye fly skal koste op mod 250 millioner kroner. Aftalen er nu udsat og Dansk Industri mener, at den mistede militære produktion vil koste Danmark milliarder.
(Århus Stiftstidende 10/4-1997)
 
USA bliver på Okinawa
Mere end en femtedel af den japanske ø Okinawa er en amerikansk militærbase - og det vil den blive ved med at være, for det japanske parlament vil forlænge lejemålet. Øen blev besat efter voldsomme kampe under 2. Verdenskrig og forblev under amerikansk kommando ind til 1972. De lokale beboere er aldrig blevet spurgt.
(Jyllands-Posten 20/4-1997)
 
Ketchup farligere end våben
USA har med en omstridt lov forsøgt at stoppe al handel med Cuba. En forretningsmand kommer således for retten i Miami, hvor han risikerer en dom på op til 20 års fængsel og syv millioner kroner i bøde. Forretningsmanden er anklaget for at have smuglet tomatketchup, bleer og håndklæder til Cuba. En anden mand blev kun idømt to års fængsel for smugleri af våben til cubanske modstandsbevægelser.
(Århus Stiftstidende 20/4-1997)
 
Oprustning i Baltikum
De baltiske lande har i dag de mindste forsvarsbudgetter i Europa, både regnet i penge og i procent af den samlede økonomi, BNP. En integration i NATO kræver væsentligt større hære og de tre små lande er nu ved at øge deres forsvarsudgifter - blandt andet med støtte fra den danske regering.
(Jyllands-Posten 6/4-1997)
 
Håb for Grækenlands nægtere
Europa-parlamentets årlige betænkning om respekten for menneskerettighederne i Den Europæiske Union kritiserer blandt andet Grækenlands fængsling af militærnægtere. Kritikken får nu følger, idet den græske regering er på vej med et lovforslag, der anerkender militærnægtere og åbner for alternativer til militærtjeneste.
(Politiken 9/4-1997)
 
Militærnægtere fylder 30
I år er det 30 år siden, at en lille gruppe pacifister stiftede Militærnægterforeningen. Det markerede foreningen med en jubilæumsreception og en happening på Amagertorv i København. Antallet af nægtere var i 1996 den største andel af de værnepligtige siden 1980.
(Politiken 10/2-1997)
 
Schweiz stemmer ja til våbeneksport
En folkeafstemning i Schweiz om landets fortsatte eksport af våben endte med, at eksporten fortsætter uændret. Afstemningen blev et nyt nederlag for schweiziske græsrodsbevægelser, der tidligere har tabt en afstemning om at nedlægge hæren. En halv million schweizere skrev dog i 1992 under på kravet. Det har fået regeringen til at nedskære antallet af kampklare mænd fra 700.000 til 400.000 mand. Desuden har forsvaret nedsat en utraditionel kommission med blandt andre gymnasieelever, der skal se på forsvarets fremtid.
(Jyllands-Posten 281196 & 9/6-1997)
 
Usikkerhed om Danyards våben-investor
Det økonomisk hårdt trængte Danyard-værft i Frederikshavn håber fortsat på, at den malaysiske millionær Amin Shah vil købe knap halvdelen af værftet for 100 millioner kroner, men der er kommet kurrer på tråden. Millionæren ønsker at købe Danyard for at producere kystbevogtningsskibe for Malaysia, men den malaysiske regering overvejer nu at stoppe milliard-indkøbet af økonomiske årsager.
(JP 12/3-1997)
 
Fra våben til dildoer
En russisk våbenfabrik har omstillet produktionen fra militært navigationsudstyr til seksuelle hjælpemidler af gummi. Fabrikken i Volgograd har, ligesom mange andre østeuropæiske våbenfabrikker, måttet opgive at producere våben og de ansatte har ikke modtaget løn i over et år. Efter fabrikkens omstilling får arbejderne nu udleveret dildoer som løn, men det er de meget utilfredse med.
(Politiken 24/2-1997)
 
For 200 milliarder mere militær
Udvidelsen af NATO kommer til at koste omkring 200 milliarder kroner over de næste 12 år. Tallet stammer fra en rapport om sikkerhedsstrategien i Europa, som Clinton-administrationen har fremlagt for den amerikanske kongres. Prisen afhænger selvfølgelig af hvilke lande, der vil blive optaget.
(Politiken 24/2-1997)
 
USA-regler mod våbenproduktion - næsten
"Dette program må ikke bruges til fremstilling af atomvåben... uden tilladelse fra USAs regering." Sådan står der i starten af mange af de programmer til computere, der kommer fra USA - som Windows 95. Brugeren skal så trykke "JA" for at acceptere denne regel og hermed er kontrollen slut. Reglen er indført for at undgå kostbare forsikringssager, hvis fejlbehæftede programmer forårsager katastrofer.
 
Nye danske ubåde rykker nærmer
Cheferne for de tre søværn i Danmark, Norge og Sverige ønsker, at de tre lande skal indkøbe en ny ubådstype:-"Ubåd Viking". Søværnenes materielkommandoer har i en årrække arbejdet sammen om projektet, der kommer til at koster milliarder.
(Politiken 20/2-1997)
 
SimPeace
"Mission Prioritaire" er et nyt computerspil, hvor spilleren skal planlægge og udføre enhumanitær hjælpeaktion. - Det er det første spil, hvor målet ikke er at dræbe, men at redde liv, siger den franske kulturminister om spillet. Spillet er udgivet af det franske selskab Equilibre og overskuddet går til humanitært hjælpearbejde.
(JyllandsPosten 19/2-1997)
 
Ny dansk sildesalat
Et par nye danske medaljer skal uddeles for tapperhed. Denne type møntformede erkendtligheder har det danske forsvar ikke haft siden 1700-tallet, men nu kæmper danske soldater igen under fremmede himmelstrøg. Medaljen ydes til militært eller civilt personel, der "under kamphandlinger eller som følge af terrorvirksomhed har ydet en tapper eller heltemodig indsats".
(JyllandsPosten 14/2-1997)
 
Våbenlobby aktiv hos FN
FN har en arbejdsgruppe, der diskuterer problemerne ved håndvåben. En række internationale humanitære foreninger (som Røde Kors) er tilknyttet arbejdet som såkaldte NGO'er. Nu har de fået selskab af den aggressive amerikanske våbenlobby National Rifle Association. Flere af panelets officielle medlemmer har klaget over NRAs lobby arbejde, der som altid går ud på at sikre, at alle borgere har ret til at bære våben.
(BASIC Reports 11/2-1997)
 
Hækkerup vil eksportere brigader
Hans Hækkerup har underskrevet en aftale i Zimbabwe, der skal forberede en fælles uddannelse af fredsstyrker fra tolv lande i det sydlige Afrika. De afrikanske hære skal gøres i stand til at sende fredsstyrker til konflikter både i Afrika og andre steder. Første skridt bliver fælles kurser, øvelser og besøg i Danmark af officerer fra området. På længere sigt skal landene skabe en udrykningsstyrke i stil med Den Danske Internationale Brigade.
(Politiken 2/2-1997)
 
USA byggede lagre til atomvåben i Norge
I 1958 ville NATO udstationere atomvåben i Norge under amerikansk kommando. To af lagrene blev bygget, men planerne blev droppet, da Arbejderpartiet definitivt sagde nej i 1961. De to depoter blev opført ved Bodø og Setermoen.
(Århus Stiftstidende 23/1-1997)
 
U-bådscenter i skoven ved Århus
Søværnets Operative Kommando udbygger sit operative hovedkvarter i Marselisborg Skov ved Århus, så centret også kan kommunikere med ubåde. SOK overvåger al dansk skibsfart og skal i en krigssituation holde styr på NATOs styrker i Østersøen. Det ny center graves ned i en 140 kvadratmeter ny bunker ved siden af den gamle.
(Århus Stiftstidende 23/1-1997)
 
CIA håndbog i tortur
USAs efterretningstjeneste CIA anvendte i 80erne en håndbog med anvisninger på effektiv tortur. I bogen "Human Resources Exploitation Training Manual - 1983" blev det blandt andet anbefalet at sænke fanger ned i vand med tætte hætter over hovedet. CIA har ikke villet svare på hvem, der har anvendt håndbogen. Håndbogens ordlyd blev ændret i 1985 til en understregning af, at umenneskelig behandling af fanger er ulovlig.
(Århus Stiftstidende 28/1-1997)
 
Ny jagt efter nazi-guld
Den svenske regering nedsætter en kommission, der skal undersøge om landet modtog op mod syv tons guld fra det nazistiske Tyskland under 2. Verdenskrig. Guldet menes at være stjålet fra nazisternes ofre. Samtidig undersøger Frankrig hvad der blev af jødisk ejendom, der blev røvet under den tyske besættelse. Også Schweitz må kikke i arkiverne.
(270197 Århus Stiftstidende)
 
Aktivister kræver ret til militærtjeneste for kriminelle
Det danske forsvar har i en hvervekampagne for officersskolerne krævet ren straffeattest. Det protesterer den kriminalpolitiske forening "Krim" over. Krim begrunder klagen med, at det også vil udelukke butikstyve og andre med betydningsløse forbrydelser bag sig.
(270197 Århus Stiftstidende)
 
Jyske NATO-depoter rømmet
Den Vesttyske hær haft omdiskuterede depoter med krigsmateriel flere steder i Jylland. De er nu blevet tømt i stilhed og fra årsskiftet rummer depoterne ved Dejbjerg, Varde og Klosterhede kun dansk materiel. USA havde ammunition i depotet ved Dejbjerg, som under Golfkrigen blev sendt mod syd med togvogne.
(060197 Århus Stiftstidende)
 
Fulde svenske officerer i Bosnien
Adskillige officerer fra den svenske hær beskyldes for fuldskab under fredsbevarende opgaver i Tuzla. Den svenske forsvarsminister tager beskyldninger meget alvorligt og har sat en undersøgelse igang.
(060197 Århus Stiftstidende)
 
Danske køb af kampvogne stadig uafklarede
Det danske forsvar havde satset på at købe 51 brugte kampvogne fra den hollandske hær, men Østrig var hurtigere. Forsvaret ønsker at udskifte de Leopard-kampvogne, som Den Danske Internationale Brigade bruger, til en nyere model.
(Politiken 10/1-1997)
 
Hæren har talt sine våben
Samtlige håndvåben i det danske forsvar er blevet optalt og ifølge Forsvarskommandoen er de nu alle registrerede. Men et eller andet må alligevel være gået i kludder under optællingen, for der var 26 geværer for meget i lagrene. Sammenlagt er der mere end 300.000 håndvåben at holde styr på.
(Midtjyllands Avis 4/1-1997)
 
Alle er ofre for nazismen
Tidligere KZ-fangevogtere får erstatning som krigsofre. Det kritiske magasinprogram Panorama i tysk TV1 har afsløret, at der udbetaltes krigsoffer-pensioner til tidligere SS-medlemmer og konsentrationslejrvogtere.
(Politiken 1/2-1997)


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret november 2001 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand