FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Fredsbevægelsens historie
- en litteraturoversigt
Problemer i forbindelse med litteratursøgning af ældre litteratur om fredsgrupper og fredsbevægelsers tidlige historie fra 1600 tallet og frem til det tyvende århundrede. Af Holger Terp
Se temaet

Internettet er pragtfuld til at finde en mængde elektroniske data, men der er masse informationer som stadig kun er tilgængelig på papir.
Forskere der vil beskæftige sig med fredsbevægelsernes tidlige historie, perioden fra Erasmus af Rotterdam og frem til computernes gennembrud, opdager hurtigt under de indledende faser af litteratursøgningen rigtigheden af de gamle ord om, at skrive mange bøger er der ingen ende på.
Bibliotekarer med hang til læsesale og kartotekskort er et utopisk folkefærd. Hvad ville være mere nyttigt for lånerne end en komplet registrering af hele verdens samlede litterære produktion? For at kunne gennemføre dette stykke arbejde, blev der lige efter århundredskiftet søsat en international biblioteksorganisation i Belgien. Organisationen blev nedlagt ved første verdenskrigs begyndelse med en beklagelig erkendelse af, at Salomons ord om den omfattende bogproduktion stadig gjaldt. På det tidspunkt havde bibliotekarerne registreret omkring 13 millioner bøger.
Inden for de senere år er der sket meget med hensyn til registreringer af nyerere information, både i form af dataoplysninger om bøger, tidsskrifter og artikler. Fremkomsten og udbredelsen af computere, CD-rommer og Internettet muliggør nu elektroniske søgninger på tværs af lande- og sproggrænser.
 
Fagbibliografier
Hvor finder man oplysninger om den ældre litteratur om fredsbevægelserne og deres historie?
En hurtig gennemgang af de mest almindelige bogtrykte opslagsværker afslører, at der ikke findes nyere bogtrykte fagbibliografier over fredsbevægelsens historie. Der findes kun ældre stærkt emneafgrænsede bibliografier. Dermed er det også kun den ældre litteratur som er registreret. Et logisk skridt vil derfor være at søge i ældre systematiske bibliotekskataloger.
Systematiske bibliotekskataloger har umiddelbart den fordel frem for de generelle fagbibliografier, at her er bogen lokaliseret, man skal højst undersøge, om det pågældende bibliotek stadigvæk har den. Biblioteksskataloger har til gengæld den svaghed, at de kun medtager de publikationer, som biblioteket selv er i besiddelse af.
På den anden side, hvis man vil lave så effektive litteratursøgninger indenfor området som muligt, er det nødvendigt at supplere oplysninger fra bibliotekskataloger ved hjælp af både nye og ældre litteraturfortegnelser.
Når man så har fundet et par udenlandske fremstillinger af fredsbevægelsernes historie som for eksempel: "The Fight for Peace" af Devere Allen(1), opdager man, at der specielt er et år, der er meget vigtig: året 1814. Afslutningen på napoleonskrigene og året for grundlæggelsen af de første foreninger, der havde fred og pacifisme på programmet.
 
Bibliotekskataloger
Den studerende, der vil beskæftige sig med fredsbegrebets udvikling fra den tidlige middelalder og fremefter, bør konsultere en række boglister, hvoraf de vigtigste nok er:
"From Erasmus to Tolstoy : The Peace Litterature of Four Centuries; Jacob ter Meulen's Bibliographies of the Peace Movement before 1899"(2)
Dette værk er et genoptryk af to forløbige kronologiske bibliografier: "Bibliography of the Peace Movement before 1899, 1480-1776" og "Bibliography of the Peace Movement before 1899, 1776-1898".
Disse bibliografier blev oprindeligt rundsendt til biblioteker og historikere som provisoriske lister i 1934 og 1936 med henblik på en yderligere registrering af alt materiale vedrørende fredsbevægelserne. Planen var, at man i 1940 skulle begynde produktionen af en endelig bibliografi med fulde bibliografiske noter. Planen blev kuldsejlet af den tyske besættelse af Holland og kartotekskortene ligger stadigvæk og samler støv i fredspaladsets bibliotek.
Baggrunden for bibliografierne, der blev udarbejdet med den hollandske bibliotekar Jacob ter Meulen som primus motor, var en voksende interesse blandt historikere på internationalt plan for fredsbevægelsernes historie, skrever den hollandske fredsforsker Peter van den Dungen, University of Bradford i indledningen. I the International Committee of Historical Science var man særdeles positive over for ideen og en af mange anbefalere af projektet var den danske historiker Aage Friis.
På grund af bibliografiernes foreløbige karakter, fik de beklageligvis en meget stedmoderagtig behandling i bibliotekssystemet og meget få eksemplarer overlevede. I begyndelsen af 1980´erne var der således kun tre eksemplarer tilbage af dem, hvilket er baggrunden for, at de meget vigtige bibliografier er blevet genoptrykt.
 
Nobelinstituttet
Kvaliteten af ens forskning forringes i samme grad som man overser kildemateriale under litteratursøgningsprocessen. Derfor skal man dobbeltchekke bibliotekskataloger fra et bibliotek med tilsvarende nye og gamle kataloger fra andre biblioteker. For perioden fra 1899 og frem til og med 1911, altså de næste 12 år, er man i kontrollen af litteratursøgningsprocessen ganske godt dækket ind med et ældre norsk bibliotekskatalog:
"Catalogue de la Bibliothéque de L'Institut Nobel Norvêgien : 1. Litterature Pacifiste / Catalouge of the Norwegian Nobel Institute : 1. Pacifist Literature : Bibliography of the Peace Movement"(3).
Biblioteket ved Nobelinstituttet blev startet i 1905, og da man havde en stor bogkonto kunne man sende en bibliotekar rundt til de større antikvariater i Europa, hvor han kunne indkøbe en større samling pacifistisk litteratur. Disse to referenceværker supplerer hinanden ganske godt inden for det tidsrum, hvor de overlapper hinanden.
 
Kvækerne
Både Jacob ter Meulens bibliografier og Det norske Nobelinstituts katalog fremhæver, at man ikke registrerer litteratur om kvækernes fredsarbejde. Det kan nu godt nok undre en og anden, når man ved, hvor meget netop kvækernes arbejde har betydet for fredsbevægelsernes udvikling. En betydning, der understreges ved at fredsbevægelseshistorikere har lavet en kategori af pacifistisk orienterede kirkesamfund, som kaldes: de historiske fredskirker hvori kvækerne indgår.
Da man må formode, at grunden til den manglende bibliografiske registrering af kvækerltteratur ikke skyldtes en modvilje mod dem, så må der være en anden forklaring. Denne er den enkle, at en kvæker, Joseph Smith, selv har udarbejdet en desværre alfabetisk litteraturliste med en længere titel:
"A Descriptive Catalogue of Friends Books or Books written by Members of The Society of Friends, commonly called Quakers, from their first Rise to the present Time, interspersed with critical remarks, and Occasional Biographical Notices, and including all Writings by Authors before Joining, and by those after having left the Society, whether adverse or not, as far as known"(4). Bibliografien findes på Det kongelige Bibliotek.
Denne bibliografi er, ifølge samtidige anmeldelser, stort set komplet i sin registrering af kvækerlitteratur og bibliotekarerne som uden tvivl har kendt til dette værk, har ikke ønsket at dublere dette arbejde. Her i denne bibliografi er det i al fald muligt, at finde de oplysninger om kvækernes fredsarbejde, man ikke kan finde i de to første værker. Desuden skal det nævnes, at der findes tilsvarende bibliografier for de fleste andre historiske fredskirkers vedkommende.
Igen med året 1899 som udgangspunkt og frem til 1940, er der fra Fredspaladset i Haag udkommet et hollandsksproget bibliotekskatalog over publikationer af og om fredsbevægelsene:
"Vredescollectie : collection de dossiers relatifs du mouvement pacifiste / Collection of dossiers concerning the Peace Movement".
Dette hollandske katalog registrerer fredspaladsets beholdning af arkivmaterialer, pjecer, bøger og tidsskrifter fra den internationale og den hollandske fredsbevægelse. Samlingen består, ifølge forordet, af det materiale Jacob ter Meulen indsamlede, mens han var ledende bibliotekar.
Første bind er et systematisk register og anden del er et forfatterregister. I det systematiske register opremses organisationsnavne og navne på kongresser m.v., oplysninger om, hvad arkiverne indeholder, bøger, pjecer, tidsskrifter, arkivalier m.m., sproget eller sprogene publikationerne er trykt på og eventuelle dateringer. Endelig er der henvisninger til arkivsignaturerne.
I bind to er publikationerne opstillet alfabetisk efter forfatter. De danske repræsentanter jeg har fundet i i forfatterkataloget er Martin Andersen Nexø, Emil Dehn og Ellen Hørup, hvis sjældne artiklesamling "Ethopia, Member of the League of Nations?" man har to eksemplarer af placeret i arkivet Ethiopie.
Altså kan man konstatere, at biblioteket ikke er i besiddelse af en komplet samling af fredsbevægelsens dokumenter inden for denne periode, men et ganske godt overblik over periodens debattemaer får man trods alt ved anvendelsen af dette omfattende værk.
 
Bibliografi over fredsbevægelsen og dens historie
På de danske fredsgruppers internet-site FRED.dk ligger en elektronisk, engelsksproget bibliografi over fredsbevægelsens historie: "Peace in Print" af Holger Terp. Bibliografien indeholder et teoretisk forsøg på afgrænsning af begreberne fred- og fredsbevægelse samt en bibliografi med 1565 poster fra 1600 tallet og frem til 1997.
Endelig skal det tilføjes, at enkelte fredsgrupper så som The Women's International League for Peace and Freedom og den engelske organisation Peace Pledge Union har fået udarbejdet arkivregistranter og bibliografier over deres publikationer.
 
Danske fredsgrupper
De danske fredsgruppers publikationer er registreret af Holger Terp i bibliografien: "Fred på tryk" : bibliografi over dansk freds- og sikkerhedspolitisk litteratur. - København : Lup, 1989. - 236 s. ; 21 cm. - ISBN 87-19983001-0-5.
Den danske sektion af kvindernes fredsliga tidlige historie, er fremstillet af Holger Terp: "Danske Kvinders Fredskæde og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Friheds historie i perioden 1915-1924": Fred & Friheds jubilæumsnummer 1995, s. 1-28. Til denne fremstilling knytter sig en arkivregistrant, som også er tilgængelig på de danske fredsgrupers hjemmesider, FRED.dk.
Dermed er det også muligt at lave overlapninger i hullerne i de denne artikel nævnte kronologiske og systematiske litteraturlister for noget af den nyere litteratur om fredsbevægelserne og deres historie.
1.
ISBN 0-8240-0228-8
2.
- ISBN 0-313-26827-4
3.
Kristiania [Oslo] : Nobelinstituttets Bibliotek ; Aschehoug, 1912. - 238 spalter ; 30 cm.
4.
London : Eget forlag, 1867 ; 1893. - 1027 + 984 s.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1998 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand