FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Ude af kontrol Den danske våbenkontrol kontrollerer ved at bede våbenfabrikant kontrollere sig selv. Af Tom Vilmer Paamand - marts 1996
Se temaet

Danmark har love til at kontrollere våbenhandel og -eksport. Grundlæggende er kravene, at al våbenproduktion kræver tilladelse.
Våben er defineret som krigsmateriel og dette begreb dækker: "materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder civil anvendelse." Desuden skal firmaerne være styret af danskere. Et absolut flertal i bestyrelsen skal være danske og kun 40% af pengene må stamme fra udlandet.
Det er egentlig ret simple regler, men fortolkningen af dem volder åbenbart besvær, for kun 31 danske firmaer havde i 1994 denne tilladelse. Dertil kommer dog firmaer, der har fået dispensation for loven.
Våbenproduktionen i Danmark er dog ikke begrænset til disse 31 firmaer. En hurtig søgning i et firma-registret Kompass på våben og ammunition bringer 70 frem og de fleste af dem står ikke på Justitsministeriets liste.
Aldrig Mere Krig fører også en liste over danske våbenproducenter. Den rummer adskillige hundrede firmaer, hvor en stor del nok burde have tilladelse - uden at strække fortolkningen af loven særlig vidt.
Nogle af disse firmaer kan dog have tilladelse til eksport. Der er nemlig to forskellige definitioner af våben i lovene, der henholdsvis behandler produktion og udførsel af krigsmateriel.

Våben er mange ting

Lovene er så forskelligt udformet, at et firma kan få tilladelse til eksport af våben, uden at have tilladelse til våbenproduktion. Eksportloven har nemlig en endnu bredere definition af våben, end produktionsloven har.
Her dækker begrebet våben, udover decideret krigsmateriel, også: "maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler, der overvejende anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af våben, ammunition eller krigsmateriale samt dele af tilbehør til sådanne produktionsmidler."
Et firma skal søge om en ny tilladelse til hver eneste eksport af våben. Firmaer med tilladelse til våbenproduktion modtager varslede kontrolbesøg næsten en gang om måneden. Firmaer uden tilladelse kontrolleres derimod ikke for eventuel våbenproduktion, med mindre Justitsministeriet bliver gjort opmærksom på det fra anden side.

Tysk minefabrik i Danmark

Et aktuelt eksempel er Niro-Bola A/S i Søborg. Virksomheden hed tidligere Maskinfabriken BOLA A/S og var ind til 1993 ejet af Danish Niro Atomizer Group. I Udenrigsministeriets Danish Exporters 1995 står firmaet som fremstiller af "bombs, grenades, torpedos, mines and similar munitions". Og samme år fortæller direktøren i Politiken, at virksomheden producerer dele til dybtgående søminer, der samles i Tyskland.
Niro-Bola A/S havde tilladelse til denne produktion, men virksomheden blev solgt til tyske ejere i januar 1993. Som tidligere beskrevet må udenlandsk ejede firmaer ikke producere våben i Danmark. Niro-Bolas tilladelse udløb længe efter salget, ved udgangen af 1994. Men direktøren fortæller åbent i august 95, at de fortsat arbejder med dybtgående søminer.
En vågen borger undrer sig over dette og sender et brev til Justitsministeriet. De spørger Niro-Bola og: "Det bemærkes, at Niro-Bola A/S overfor Justitsministeriet har bekræftet, at virksomheden ikke producerer krigsmateriel efter, at virksomhedens tilladelse udløb med udgangen af 1994."
Virksomheden benægter altså, men selv om det åbenbart tilfredsstiller Justitsministeriet, vil Aldrig Mere Krig fortsætte med at grave i sagen.

Transformatorer til krigsskibe

Et andet eksempel er firmaet PT Trafo, der ligger ved Ringsted. En af firmaets kunder er Marinen, hvor PT Trafo leverer hele strømforsyningsanlæg til Standard Flex krigsskibene.
De er lavet sådan, at hvis to tredjedele af strømforsyningen bliver ødelagt under kamp, kan den sidste tredjedel af enheden levere strøm nok til skibets drift.
Det er altså tale om et højt specialiseret produkt, der er "konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder civil anvendelse", som der står i våbenloven. Næsten hele firmaets produktion, der også dækker et bredt spektrum af civile produkter, sælges i udlandet. PT Trafo eksporterer direkte til Motorola, som vi herhjemme mest forbinder med mobil-telefoner, men som er et stort amerikansk våbenfirma.
PT Trafo har ikke søgt om tilladelse til sin våbenproduktion. Firmaet er nu meldt til politiet af en vågen borger, men det trækker ud med at få et svar. Sagen er åbenbart mere kompliceret end Niro-Bola og har foreløbigt vandret rundt i et par måneder i Justitsministeriets korridorer. For at sætte mere fart på, spørger Socialistisk Folkeparti nu til sagen.

Disse to sager om henholdsvis udenlandsk ejerskab og definition af våben-begrebet er kun toppen af isbjerget - og Aldrig Mere Krig arbejder videre med dem. Bagefter er der mange flere at tage af på Aldrig Mere Krigs lange liste over danske våbenfabrikanter, der er samlet siden 60erne.
 
> Se andre artikler om dansk våbenproduktion.

Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1998 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand