FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Mere om 2002-rapporten om dansk våbenhandel Svar på en række spørgsmål i analysen af regeringens rapport om dansk våbenhandel. Af Tom Vilmer Paamand - august 2003
Se temaet

Nedenstående svar er en opfølgning på min kommentar til regeringens rapport om Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2002.

Spørgsmål i Folketinget: Ifølge regeringens rapport om »Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2002« er der fra Justitsministeriet givet tilladelse til en permanent udførsel af militært udstyr til Afghanistan af en opgivet værdi af 165.000 kroner. Udstyret er angivet som »Bomber, torpedoer, raketter, missiler og tilhørende udstyr samt følgende tilbehør, der er specielt designet til militær anvendelse, og komponenter specielt designet hertil«. Hvad kan Justitsministeriet oplyse om denne udførsel af våben?
 
Besvaret af Justitsministeren: ”... Om den konkrete ansøgning kan Justitsministeriet oplyse, at Forsvarsministeriet ved brev af 4. juli 2002 ansøgte Justitsministeriet om tilladelse til udførsel af diverse materiel til mine- og ammunitionsrydning til Afghanistan med Danish Demining Group som modtager. Materiellet omfattede forskellige typer impulspatroner, tændere, tændsnor, sprængsnor, sprængskærladninger, sprængstråleladninger, formbare sprænglegemer og detonatorer til en værdi af 165.000 kr.
Om baggrunden for ansøgningen oplyste Forsvarsministeriet følgende: »I forbindelse med forsvarets hjemtagning af det danske kontingent i Afghanistan er det konstateret, at betydelige mængder af materiel til mine- og ammunitionsrydning ikke ønskes hjemtaget, idet dette bl.a. ikke kan emballeres i henhold til reglerne for lufttransport. Forsvarsministeriet ønsker som følge heraf at sælge materiellet til Danish Demining Group til gennemførelse af mine- og ammunitionsrydningsopgaver i Afghanistan.
Det kan oplyses, at Danish Demining Group er en humanitær organisation, der arbejder med mine- og ammunitionsrydning i en række lande, og som er dannet af Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp, Caritas Danmark og UNICEF Danmark. ...”
 
Min kommentar: Udmærket idé, men dette forhold burde naturligvis have været forklaret i en fodnote til rapporten.


Spørgsmål i Folketinget: Vil regeringen foranledige, at de offentligt tilgængelige oplysninger fra »Beretning til Det Udenrigspolitiske Nævn i henhold til § 8 i lov nr. 400 af 13. juni 1990 om krigsmateriel m.v.« samt de offentligt tilgængelige oplysninger om tilladelser til fremstilling af krigsmateriel fremover indgår og integreres med de øvrige data i regeringens årlige rapport om »Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark«?
 
Besvaret af Udenrigsministeriet: ”Udenrigsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at udvide den årlige rapport om udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark med oplysninger om produktion af krigsmateriel som foreslået. Rapportens hovedsigte er at redegøre for eksporten af våben og dual-use produkter fra Danmark og for, hvorledes eksportkontrollen og det internationale samarbejde herom fungerer. Oplysninger om tilladelse til produktion af krigsmateriel i Danmark er kun med for fuldstændighedens skyld.”
 
Min kommentar: Så bliver jeg fortsat nød til selv at samkøre oplysningerne.


Spørgsmål i Folketinget: Hvilken lovhjemmel er der for, at de fem embedsmænd, som officielt er udpeget til at udgøre Statens Våbenkontrol, løbende kan uddelegere deres opgaver og beføjelser til andre styrelser og endog til uformelle ad hoc-kredse?
 
Besvaret af Justitsministeren: ”Det følger af lov nr. 400 af 13. juni 1990 om krigsmateriel m.v., at virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, er underkastet tilsyn af Statens Våbenkontrol. Statens Våbenkontrol består af fem medlemmer, hvoraf justitsministeren udnævner våbenkontrollens formand, mens forsvarsministeren og økonomi- og erhvervsministeren udnævner hver to medlemmer.
Kontrollen med virksomhederne kan både udøves ved, at virksomhederne afkræves oplysninger om virksomheden og dens produktion, og ved at Statens Våbenkontrol kommer på besøg på virksomhederne, jf. tillige regeringens rapport »Udførsel af våben og industriprodukter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2002« s. 20 ff.
I medfør af § 12 i lov om krigsmateriel m.v. har Statens Våbenkontrol, eller de personer, som våbenkontrollen bemyndiger dertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der fremstiller krigsmateriel, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for våbenkontrollens virksomhed.
Det bemærkes, at det er Justitsministeriet, der varetager kontrollen med udførsel af våben, jf. nærmere herom regeringens rapport »Udførsel af våben og industriprodukter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2002« side 11 ff. Kontrollen med udførsel af industriprodukter med dobbelt anvendelse varetages af Økonomi- og Erhvervsministeriet (Erhvervs- og Boligstyrelsen) ...”
 
Min kommentar: Men øh... det besvarer da ikke spørgsmålet!


Spørgsmål i Folketinget: Hvilke oplysninger har ministeren, som overbevisende kan friholde Singapore for mistanker om reeksport af indkøbt krigsmateriel, jf. de svenske undersøgelser i forlængelse af Boforssagen?
 
Besvaret af Justitsministeriet: ” ... Som det fremgår af Udenrigsministeriets udtalelse, har Justitsministeriet har i 2002 udstedt tilladelse til udførsel af våben mv. til Singapore i fire sager.
I to ud af disse fire sager var der oprindeligt tale om midlertidige udførselstilladelser udstedt til Forsvarsministeriet med henblik på Flyvematerielkommandoens anvendelse af det pågældende materiel under afholdelse af to kurser i vedligeholdelse af flyudstyr. Den ene midlertidige udførselstilladelse blev dog på Forsvarsministeriets anmodning erstattet af en permanent udførselstilladelse, da Flyvematerielkommandoen påtænkte at sælge det omhandlede materiel efter kurset. Denne tilladelse blev imidlertid aldrig anvendt.
I den tredje af de fire sager blev der givet tilladelse til returnering af flyudstyr til Singapore efter reparation/test i Danmark. I den sidste sag blev der givet tilladelse til permanent udførsel af en »muzzle flash detector« (mundingsglimt sensor). ... ”


Spørgsmål i Folketinget: Hvordan kan det forklares, at ministeriet har givet tilladelse til 14 våbeneksporttilladelser til Indonesien i 2002 i lyset af, at Indonesien er berygtet for massiv national undertrykkelse, når »Rapport om udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2002« eksplicit beskriver EU's kodeks kriterium 2 som retningsgivende for, hvilke regimer og forhold der ikke bør godkendes våbensalg til?
 
Besvaret af Udenrigsministeriet: ” ... Der har i 2002 været et enkelt tilfælde af udførsel af forsvarsmateriel til Indonesien. Det drejer sig om 10 vestplader til skudsikre veste til testformål. Udenrigsministeriet har vurderet, at ingen af de 8 kriterier i EU's adfærdskodeks for våbeneksport kunne begrunde et afslag. ...”


Spørgsmål i Folketinget: Vil ministeren redegøre for regeringens ambitioner og tidsplaner for etablering af en lovgivning, der imødekommer FN's og EU's ønske om effektiv lovgivning og kontrol over for skibstransporter af våben og krigsmateriel?
 
Besvaret af Justitsministeren: ”Justitsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe om reglerne for udførsel af våben mv. Arbejdsgruppen skal gennemgå og vurdere de spørgsmål, som reglerne og praksis for kontrol med udførsel af våben mv. giver anledning til. Arbejdsgruppen skal bl.a. overveje, om der er behov for regler om transport af våben mellem tredjelande på skib eller ombord i luftfartøj eller køretøj, der er indregistreret i Danmark, og om brokerage skal reguleres i dansk ret. Jeg forventer at modtage en delrapport fra arbejdsgruppen med henblik på fremsættelse af et lovforslag i den kommende folketingssamling. ...”


Spørgsmål i Folketinget: Vil ministeren tage initiativ til at standse salg af våben til modtagere, der ikke er statsinstitutioner?
 
Besvaret af Justitsministeren: ”Det følger af våbenloven, at udførsel af våben fra Danmark principielt er forbudt – dog således, at der efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan meddeles tilladelse hertil. Tilladelser til udførsel af våben meddeles af justitsministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil.
Det følger ikke af våbenloven, hvilke betingelser eller vilkår en ansøger skal opfylde for at få en udførselstilladelse, ligesom der ikke administrativt er fastsat generelle retningslinier for, hvornår en udførelsesansøgning skal imødekommes eller afslås. Dette afhænger således af en konkret vurdering af den enkelte ansøgning. ... Der kan meddeles tilladelser til udførsel af våben til såvel statsinstitutioner som modtagere, der ikke er statsinstitutioner, men i praksis stilles der større dokumentationskrav til ansøgeren, såfremt modtageren ikke er en statsinstitution. ...”


Disse svar er en opfølgning på min kommentar til regeringens rapport om Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2002.
Se også Berlingske Tidendes store grafik om international våbenproduktion.

Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret august 2003 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand