Ubegrundet tillid til militær højteknologi

Fra UFO-klatterne på kampflyenes IT-skærme går en lige linje til de militære computeres helt uregulerede fejlskud.

Af Tom Vilmer Paamand - 2021

Se temaet


logo "Det er muligt, at der flyver ikke-menneskeskabt teknologi rundt i vores luftrum", citerer selveste Berlingske nu en "fremtrædende dansk militærekspert" for. Ligesom resten af verdens medier omfavner nu også de danske aviser, at USAs militær har set UFOer.

Fra de fremlagte UFO-klatter på kampflyenes IT-skærme, går en lige linje til de militære computeres mere bogstavelige fejlskud. Massevis af døde civile eller ligefrem et hospital der beskydes, fordi militærets målsøgende computere tog fejl. Endeløse rækker af fejlbombninger, hvor skylden skydes på udstyret.

De såkaldt "gyldige mål" bliver i fortsat højere grad udvalgt af computere. På skærmene analyseres billederne, og elektroniske kredsløb markerer grynede klatter som "tank" eller "bus", så operatøren ved, om han må skyde eller ej. Alt for ofte gætter systemet dog forkert, og nogen gange giver det op - og så registreres klatten som en UFO, hvilket blot betyder noget så kedeligt som Uidentificeret Flyvende Objekt.

Også droner "tænker selv" for at kunne navigere, hvilket har ført til udviklingen af de såkaldte den mere ukendte forkortelse LAWS, der i denne sammenhæng står for Dødbringende Selvtænkende Våbensystemer. Militære droner, er de mest kendte af sådanne LAWS, om end der fortsat er menneskehånd på aftrækkeren. USA og lignende slyngelstater bruger den slags højteknologiske vejsidebomber til vilkårlige henrettelser af besværlige personer (og Omegn) i fattige lande.


Danmark satser på at blive bedst til droner

Ligesom med de tågede UFO-billeder, har drone-bombernes instrumenter fortsat svært ved at skelne ven fra fjende - men der forskes ihærdigt. Også Danmark er i høj grad rodet ind i denne helt bevidste umenneskeliggørelse af kamphandlingen. Målet er at udvikle en AI, en computer med tilstrækkelig kunstig intelligens til at kunne styre de selvtænkende våbensystemer med minimal menneskelig indblanding.

Fyn er blevet center for våbenudvikling og forskning i ubemandede droner, støttet af skattepenge og universiteter. USAs forsvar har givet Danmark plads i et særligt AI Partnership for Defense, et samarbejde om at dele "erfaringer med at udnytte AI til forsvarsmissioner". De deltagende nationer er udvalgt efter alle at være "med længst fremme" i arbejdet med militær AI, forklarer Pentagon's Joint Artificial Intelligence Center.

Uddrag fra Europa-Parlamentets betænkning af 04.01.2021 om kunstig intelligens:
"Spørgsmål vedrørende fortolkningen og anvendelsen af international ret, når EU er berørt, inden for civil og militær anvendelse..."
EP insisterer på, at der er behov for en strategi mod dødbringende automatvåbensystemer for hele EU og et forbud mod såkaldte "dræberrobotter"; 29.
klik for at åbne
EP insisterer på, at der er behov for en strategi mod dødbringende automatvåbensystemer for hele EU og et forbud mod såkaldte "dræberrobotter"; 29.
EP kræver et forbud mod en menneskelignende udformning af dødbringende automatvåbensystemer for at undgå enhver sammenblanding af mennesker og robotter; 40.
EP glæder sig over aftalen mellem Rådet og Parlamentet om at udelukke dødbringende automatvåben, "der ikke giver mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutningerne angående udvælgelse og angreb i forbindelse med gennemførelse af angreb" fra foranstaltninger, der finansieres under Den Europæiske Forsvarsfond; 41.
EP minder om sin holdning om, at anvendelse, udvikling eller produktion af dødbringende automatvåbensystemer uden nævneværdig menneskelig kontrol ikke er støtteberettiget under Den Europæiske Forsvarsfond; 41.
EP understreger behovet for at undersøge den indvirkning, som kunstig intelligens kan få som en strategisk faktor for EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), navnlig i militære og civile missioner og operationer, samt for udviklingen af EU's kapacitet; 46.
EP mener, at EU er nødt til nøje at overvåge og overveje de indvirkninger, som fremskridt inden for kunstig intelligens har for forsvar og krigsførelse, herunder for eventuelt destabiliserende udvikling og udrulning; 48.
EP understreger, at Den Europæiske Union er nødt til at stræbe efter strategisk modstandsdygtighed, så den aldrig igen opdager, at den står uforberedt i tilfælde af en krise, og understreger, at dette er af afgørende betydning, navnlig for så vidt angår kunstig intelligens og den militære anvendelse heraf; 55.
EP understreger, at forsyningskæder for militære AI-systemer, som kan føre til teknologisk afhængighed, bør gennemgås, og denne afhængighed udfases; opfordrer til øgede investeringer i europæisk kunstig intelligens på forsvarsområdet og i den kritiske infrastruktur, som understøtter den; 55.
EUs holdning til denne udvikling har længe været tvetydig. I et tidligt udkast om fremtidig våbenteknologi stod der direkte, at "formålet med Den Europæiske Forsvarsfond er at finansiere militære forskningsprojekter, der fremmer innovation, især dem, der implementerer AI, selv når de vedrører LAWS".

Den endelige version blev heldigvis helt modsat, for den markerer nu en ret klar modstand mod LAWS. Den vedtagne rapport "insisterer på, at der er behov for en strategi mod dødbringende automatvåbensystemer for hele EU" og et forbud mod såkaldte dræberrobotter", samt at sådanne nu ikke er støtteberettiget under Den Europæiske Forsvarsfond.

Detaljer er vigtige i sådanne beslutninger, for der står alligevel adskillige kattelemme åbne. Selv om Europa-Parlamentet tager afstand fra "anvendelse, udvikling eller produktion af dødbringende automatvåbensystemer", gælder dette kun hvis der ikke er "mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutningerne angående udvælgelse og angreb i forbindelse med gennemførelse af angreb". EUs våbenindustri måtte efter et garanteret langvarigt PR-arbejde nøjes med denne lem, men deres tunge jurister arbejder nu på højtryk på at udvide denne åbning til en passende bred port.

Vær i øvrigt opmærksom på, at Europa-Parlamentet meget omhyggeligt mest forholder sig til dette besværlige emne, og kun i nogle få tilfælde reelt beslutter noget. Fx om Forsvarsfonden, for lige den har parlamentet faktisk myndighed over. Alt andet kan parlamentet kun anbefale holdninger til, og må så overlade eventuelle beslutninger til EU's Sikkerheds- og Forsvarspolitik - og Danmark "deltager i drøftelserne herom under respekt for det danske forsvarsforbehold".


Danmark bør kræve forbud mod skidtet

Europa-Parlamentet balancerer også med sin holdning, for trods den entydige afstand til visse udpegede våbensystemer, anbefaler parlamentet samtidigt, at medlemslandene bør satse stærkt"øgede investeringer i europæisk kunstig intelligens på forsvarsområdet". Troen på, at den militære fremtid ligger i kunstig intelligens, gennemsyrer rapporten - trods dens kritiske ord om behovet for forbud og reguleringer.

Det er alligevel bemærkelsesværdigt, at Europa-Parlamentet udtaler sig så klart negativt om Dødbringende Selvtænkende Våbensystemer, og i særlig grad imod hvad parlamentet selv omtaler som "dræberrobotter". Generalernes og politikernes beslutninger bliver ikke mere gennemtænkte af at blive sendt gennem en computer. Alt for meget i denne verden lader sig ikke entydigt beregne, hvilket i særlig grad gælder på slagmarken.

logo På trods af påstandene om, at de militære systemer nu både kan "tænke selv" og påvise UFOer, er der fortsat ingen grund til at have stor tiltro til militær elektronik - under meningsfuld menneskelig kontrol eller ej. Selvom salgsprisen er voldsomt dyrere end husholdningsapparaternes, er fejlprocenten ikke meget bedre. De mange kulørte reklamefilm om træfsikkerheden, og tilsvarende kulørte fortællinger fra slagmarkerne, er fortsat utroværdige i praksis.

Danmark rider på to heste i denne sag, ved henholdsvis at vinke venligt til Europa-Parlamentets stærke forbehold, samtidig med at Danmark har fedtet sig grundigt ind i både udviklingen af droner og AI, og er i et tæt samarbejde med USA om dette. Danmarks holdninger stritter i alle retninger - i praksis arbejdes der aktivt for netop den militære udvikling, som Europa-Parlamentet advarer imod.

Tidligere er det lykkedes at få det meste af verden med i traktater mod landminer og atombomber. Forhåbentlig vil vore danske politikere alligevel tage opfordringen fra Europa-Parlamentet op, og arbejde for en regulering af også disse grimme våben. Men helst for et langt mere gennemgribende forbud, end det Europa-Parlamentet foreslår!




General, din tank er en stærk vogn.
Den jævner en skov med jorden
og knuser hundrede af mennesker.
Men den har en fejl:
Den må have en fører.
Bertold Brecht
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2021 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >