FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Ulydighed nytter! Græsrødder stoppede atomkraften i Danmark. Nu lægger folk sig foran gravemaskiner for at stoppe motorvejenes uhæmmede vækst. Af Tom Vilmer Paamand - maj 2001
Se temaet

Danmark fik aldrig atomkraft, selv om det var besluttet, miljøundersøgt og planlagt - for folk stillede sig i vejen. Men vækst-fanatikerne fortsatte, nu med at plastre landet til med motorvejenes langstrakte ørken.
I ugevis satte vi os så fredeligt og blokerede for byggeriet af en ny motorvej mellem Århus og Herning. Op klokken fem hver dag for at bremse borgmester-drømme om tyk asfalt, der kan spare bilister for hele 13 minutters kørsel på den lange tur mellem Århus og Herning.

Kampen fortsætter
"I kan da ikke for alvor tro, at I kan ændre noget på den sindssyge måde?", var en sædvanlig kommentar fra forbipasserende, journalister og selv venner. På dag nummer 15 blev aktivisterne pænt fjernet af politiet, og gravemaskinerne kunne sætte i gang, mandsopdækket mod de fredelige demonstranter af kampklædt politi.
Vi beslutter at holde en kort pause og fortsætte kampen et nyt sted langs den planlagte motorvej. De to uger på den mudrede byggeplads var ikke spildte kræfter, for blokaden bragte synspunkterne frem i pressen. Magthaverne blev igen konfronteret med de mange spørgsmål, de helst så begravet dybest nede i velmenende rapporter. Kampen fortsætter!

To år i et træ
Også i USA er der aktivister, der virkelig vil gøre noget for miljøet. En ung pige blev ked af det, da hun hørte om de voldsomme fældninger af århundrede år gamle kæmpetræer. Hun bandt sin egen skæbne til træet helt bogstaveligt, ved at klatre til tops i et truet redwood-træ.
Hun indrettede en mikroskopisk bolig i mellem træets beskyttende grene - og nægtede at kravle ned, før træet var reddet. Først to år senere kunne hun kravle ned igen. En aftale med skovejeren sikrede hendes træs fremtid sammen med mange af dets venner.

Tyve år for fjeldet
Beboerne højt oppe i Sverige, omkring Kynnefjäll i Norra Bohuslän, fik for tyve år siden at vide, at deres fjeld skulle være lagerplads for atom-affald. De lokale folk satte sig omgående og uden større overvejelse ned på vejen foran anlægsmaskinerne.
Myndighederne mente, at demonstranterne nok hurtigt ville blive trætte - men den frivillige overvågning fortsatte med skiftehold 24 timer i døgnet år efter år. I februar i år, tyve vagtsomme år senere, kunne demonstranterne rejse sig igen, da de endelig fik officiel besked om, at planerne er aflyst.

De svages våben
Metoden hedder Civil Ulydighed og grundlaget er fredelige midler og åben dialog. Danmark kan fremvise et stolt eksempel fra 2. Verdenskrig, kendt som Folkestrejken. De tyske soldater kendte alt til forsvar mod militære angreb - men var totalt uforberedte på et folk, der i fællesskab pludselig nægtede at adlyde.
Civil Ulydighed er en sidste mulighed, når en formelt demokratisk proces er blevet anvendt til at tromle en flertalsbeslutning ned over et forsvarsløst mindretal. Danske politikere glæder sig i dag over, at naive aktivister nedkæmpede atomkraft og gav Danmark førsteplads på verdensmarkedet for vindmøller.

Bliv ulydige!
Andre vilde planer om uhæmmet vækst fortsætter, mens kloden klynker. Miljøministeren fremlægger skiftevis forskrækkede planer om begrænsninger - og nye tilladelser til gigantcentre, der igen kræver mere overflødig transport, fråds og forbrug for at hænge sammen.
At sætte sig ned på jorden og nægte at rejse sig, før vi har fået vores vilje - er en umådelig barnlig handling. Når nu "almenvældet", "det fælles bedste" og ikke mindst "øvrigheden" har besluttet sig - har vi små borgere vel blot at falde til patten...
Men de nævnte eksempler viser, at det ER muligt at korrigere kursen på samfundets tunge skude. Og skal den rettes bare lidt op, er der brug for langt mere ulydighed.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret september 2002 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand