FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Grundlov uden krig Skal Danmarks grundlov sikre militærnægtelse, må den indeholde en udenrigspolitik bygget på ikke-vold Af Mikael Witte - august 2001
Se temaet

Grundlovskrig
Grundlovens paragraf 81 bestemmer, at ”enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver”.
Det betyder, at alle mænd, der kan bære et eller andet våben, er tvangsindlagt til med livet som indsats at forsvare Danmark. Denne krigstanke har ligget i samtlige danske grundlove, siden Junigrundloven blev til midt under den første slesvigske krig.
Når vi i dag forlanger en demokratisk grundlov der sikrer menneskerettighederne i Danmark, må vi også diskutere om krigstanken skal vige for ønsket om fred.
Skal Danmarks grundlov konkret sikre retten til militærnægtelse, skal den beskytte desertører, der med livet som indsats nægter at slå medmennesker ihjel, og skal den konstatere, at Danmarks udenrigspolitik bygger på ikke-vold?

Våbenført forsvar
Ifølge den nuværende grundlov skal værnepligtige forsvare fædrelandet. Men den borger, der er indvandret til Danmark og hvis far bor i et andet land, har som våbenfør dansk mand pligt til at forsvare Danmark.
Han har altså ikke pligt til at forsvare sit fædreland, som er det land hvor hans far stammer fra. Værnepligten er pligten til at ofre sig for staten Danmark.
Grundloven har en paragraf mere om forsvaret. Paragraf 85 bestemmer, at ”for forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af de militære loves forskrifter”.
Paragraffen giver Folketinget ret til at vedtage en militær straffelov, så værnepligtige kan spærres inde uden dom. Deres personlige frihed er krænket og deres ret til at danne foreninger og til at samles er begrænset.
Takket være denne grundlovsparagraf kan værnepligtige – der er forpligtet til med livet som indsats at forsvare Danmark – fratages deres menneskerettigheder og gøres næsten retsløse! Sådan er kadaverdisciplinen grundlovssikret.

Sløj på Amalienborg
Menneskeretsadvokat Tyge Trier og Rikke Ishøy har i Lov&Ret juni 98 gennemgået, hvordan militærets regler er på kanten af menneskeretten. Vilkårlighed hører til hverdagen.
Ransagning hos værnepligtige uden dommerkendelse hører til militærets uorden. Med den militære straffelov blev en værnepligtig, der støttede en kammerat med et ildebefindende under en vagt på Amalienborg Slotsplads, straffet med to dages frihedsberøvelse.
Militære domme afsiges af den værnepligtiges overordnede, selv om retsplejen ifølge grundlovens § 62 skal holdes adskilt fra forvaltningen. Den værnepligtige skal møde uden advokat; hans retssikkerhed er således også truet.
Grundlovens paragraf 85 giver ikke Folketinget mulighed for at indskrænke de værnepligtiges ytringsfrihed, som den er sikret i grundlovens paragraf 77. Men virkeligheden er anderledes.
Hvis en værnepligtig agiterer mod krig, så kan agitationen betegnes som bistand til fjenden. Den, der har vovet at gribe ordet, og de der har lyttet, kan anklages for at have forsamlet sig, og hvis de gør det igen, så kan de anklages for at have dannet en forening!
Det siger næsten sig selv, at værnepligtige har ret til at agitere for de officielle krigsplaner blandt deres soldaterkammerater. Det har naturligvis intet med ytringsfrihed at gøre.

Kasseret eller ej
Det ligger i den herskende kultur, at konflikter skal løses med våbenmagt, og derfor har kun våbenføre mænd værnepligt. De ikke-våbenføre bliver kasseret på sessionen; i dette system er man enten våbenfør eller ikke-våbenfør.
Men at forsvare sig og sit land med våben fører blot til ønsket om hævn og gengældelse, øje for øje, tand for tand.
Våbenmagt giver den stærke mulighed for at undertrykke den svage, men den løser ingen konflikter. Al historie viser, at våbenmagt blot eskalerer volden og udsætter konflikten.
Vores nye grundlov skal derfor medføre, at forsvaret omlægges totalt, så det bygger på ikke-voldsprincipper, forsoning og udvikling.
I stedet for våbentræning skal værnepligtige opøve menneskekærlighed og -kundskab. Kun sådan kan vi forbedre verden.

Mikael Witte udgav i 1999 “Forslag til Danmarks grundlov - om menneskerettighedernes republik” på forlaget Klim.



Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 2002 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand