FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Elektronisk åbenhed for de få Internettet giver mulighed for at finde information om næsten hvadsomhelst, men efterretningstjenesterne kikker med på det hele. Af Tom Vilmer Paamand - august 1998
Se temaet

Mylderet af elektroniske bogstaver på internettet er så enormt, at det virker usandsynligt, at nogen kan overskue det. Men det kan efterretningstjenesterne. Og det er faktisk langt nemmere, end den almindelige telefon- og rumaflytning.
Det kræver store ressourcer at overvåge stemmer på trods af de teknologiske fremskridt til talegenkendelse. Bogstaver kan derimod genkendes uden problemer.
Som bruger på internettet kan alle nemt finde offentlige beskeder, der for eksempel indeholder ordene "Clinton" og "bombe". Men efterretningstjenesterne kan også finde alle de ukodede beskeder, der er sendt privat.

Store ører i Menwith Hill
Amerikanerne har en lyttestation i Storbritannien, der hedder Menwith Hill. Her overvåger den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency e-mail, telex, telefon og fax-kommunikation fra hele Europa.
Den amerikanske regering mener principielt, at alle private meddelelser sendt via internettet skal være tilgængelige for amerikanske efterretningsorganisationer. Samme tanke ligger bag kravet om, at alt udstyr til at kryptere elektroniske breve skal indeholde en særlig "nøgle", så efterretningstjenester altid kan åbne dem.
De fleste sender elektroniske breve ukodet. Posten bevæger sig så af sted i netværket fra afsender til modtager ved at hoppe mellem forskellige computere. De systemansvarlige ved disse computere kan uden det store besvær læse brevene og tage kopier, uden at det kan ses. Det samme kan efterretningstjenester og andre særligt interesserede, hvis de hacker sig ind på systemerne.

Anonymitet er svært
De elektroniske breve indeholder en automatisk afsender, der fortæller hvilket system, der har behandlet dem. Og hvis du for eksempel bare kikker på fredsbevægelsernes sider på internettet, efterlader du også en afsender. Systemets afsender fortæller dog ikke hvem du er, men blot hvilken computer, der er blevet ringet op igennem.
Som systemansvarlig på FRED.dk fik jeg en e-mail, der kritiserede siderne. Et opslag i listen over de computere, der havde besøgt siden, viste at den pågældende måtte have brugt mindre end to minutter på sit besøg - og det kunne jeg så drille ham med.
Systemets indbyggede og automatiske overvågning er så grundig, at det ofte er muligt at se hvordan gæsten har fundet frem til FRED.dk. Enten via det sted, som gæsten lige kommer fra, eller efter de søgeord, som gæsten har brugt.
Hvis du sidder ved en offentlig computer på et bibliotek, er du sværere at finde - men på mange biblioteker bestilles tid med lånerkort, og så kan du alligevel spores. Fra en tilfældig maskine kan du selvfølgelig være ret anonym.

Overvågningsamfundet
I en aktuel sag blev der afsendt en enonym e-mail fra en bibliotekscomputer. Den blev sendt til FN og teksten var en anmeldelse af misbrug af FN-midler. En ligeså anonym herre i pænt jakkesæt prøvede bagefter at undersøge computeren uden tilladelse - og listen over tidligere brugere forsvandt i et døgn, men var pludselig lagt tilbage igen.
I følge de mere paranoide på nettet kan du spores nemmere og helt elektronisk. Først via de emner, du interesserer dig for - og derpå med dine tastetryks helt unikke rytme og slåfejl.
Enkelte firmaer og idealistiske organisationer tilbyder særlige "porte" på nettet, der blokerer dit elektroniske fingeraftryk. De fleste er blevet tvunget til at åbne arkiverne for politiet, da det blev påvist, at diverse kriminelle naturligvis også havde søgt anonymiteten.
Efterretningstjenesterne må ellers være glade for disse steder. Her er de sikre på, at brugerne har noget at skjule - og ved at overvåge både indkommende og udgående trafik er det muligt at se hvad.

Professionelle kan skjule sig
Det er dog fuldt ud muligt, at sende hemmelige beskeder. Et billede siger mere end tusind ord, specielt da det er muligt at "gemme" elektronisk tekst usynligt i et foto på internettet. Terrorister, narkohandlere og andre vil naturligvis heller ikke bruge de farlige ord direkte. En simpel besked om at tante kommer på torsdag kan fortælle, at bomben skal sprænges onsdag - og det har overvågerne ingen chance for at opsnappe.
De professionelle lader sig altså ikke så nemt fange - så resultatet bliver det sædvanlige: Påstanden om at overvågningen kan stoppe terrorisme er et røgslør. Overvågningen vil ikke primært ramme kriminelle, men alle os andre. De skøre bombemænd skjuler sig, mens den åbne politiske aktivitet nemmere kan overvåges. Og det er vel også det, det hele går ud på.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret august 1998 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand