FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Nordlyset er slukket – kampen fortsætter! En ildsjæl er draget videre. Af Tom Vilmer Paamand - 11/10 1999
Se temaet

André Nordlys Thomsen En ildsjæl er draget videre. André Nordlys Thomsen er pludselig død, faldet på kamppladsen – stort set midt i en tale.
Talen var garanteret om kampen for de små folks frie ord, mod EU, militærmagt og monopoler. Hvis der var en værdig sag, var André der også.
Ofte på talerstolen – aldrig fra de forreste rækker i salen, men altid fra de urolige smågrupper bagerst, blandt det løse og skæve oprør, langt fra magtens centrum.
Han kæmpede sin endeløse kamp fra et væld af bevægelser og organisationer, men fulgte i alt sin egen solide røde tråd.
Tankerne om nye beslutningsformer, magt til græsrødderne og basisdemokrati blev spredt i en stadig strøm af opmuntrende små pamfletter – og fulgt på vej med fængende fællessange. Politik skal være sjovt!
André var en gevaldig slider. Når en sag greb ham, blev den udforsket til bunds med voldsom energi - der var en udfordring til det samfund, der kun så ham som endnu en kronisk arbejdsløs.
Han var en dejlig havkat i hyttefadet, der bragte et tiltrængt anarki med sig til pænt organiserede møder. Hvor ellers kun det forudsigelige kunne trives, der brød han ufortrødent rammerne ned og stillede de frække spørgsmål.
Mange møder bliver kedeligere fremover – men nye Nordlys vil bryde frem, inspireret af Andrés ukuelige oprør.
 

Artikler af André Nordlys Thomsen:

Se også andre af Andrés projekter: Net-Avisen og Fyn si'r nej.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret oktober 1999 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand