FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Nobelfredsprisens historie Den norske Nobelkomite har gjort det igen. Af Holger Terp
Se temaet

 
Spring til Alfred Nobel - Økonomien - Historien - Biblioteket - Nomineringen - De udvalgte - De glemte - De rimelige - Bertha von Suttner - Litteraturliste -
(blodig klode)

Under stor debat og med offentlig erklæret uenighed iblandt kommiteens medlemmer, har Nobelkomiteen givet den pris, der oprindelig var bestemt til at skulle tilfalde personer, der havde arbejdet aktivt i fredens tjeneste, til politikere, der slås.
Nobelfredsprisen for 1989 blev tildelt tre politikere fra Mellemøsten, Yasser Arrefat fra PLO, den israelske mini-sterpræsident Rabin og den israelske udenrigsminister Shimon Peres.
 
Disse politikere, der i årevis har bekæmpet hinanden, er nu enedes om at begrænse den organiserede voldsanvendelse, men de er endnu ikke kommet så langt som til at skabe fred i området.
Derfor er selvstyreaftalen for palæstinenserne ikke mere værd end München-aftalen var det for freden i Europa i mellemkrigsperioden. Så længe konfliktens parter endnu ikke har omsmeltet deres våben til vingårdsknive, så længe vil der ikke blive fred i området.
Der er ikke nogen grund til at uddele fredspriser til personer der ikke skaber fred. Og fred kommer der ikke, så længe politikerne i mellemøsten insisterer på at anvende middelalderlige politiske midler som våben og militærstyrker til at løse nutidens politiske problemer.
Det er i øvrigt tredje gang Nobels fredspris uddeles i forbindelse med den politiske situation i Mellemøsten. Første gang var i 1948 og anden gang var i 1978.

NOBELFREDSPRISENS HISTORIE

Nobelprisernes ophav er den svenske våben- og krudtfabrikant Alfred Nobel (1833-1896), der året før han døde, testamenterede sin enorme formue til uddeling til videnskabelige priser. Alfred Nobel havde i 1894 købt Bofors våbenfabrikken, der var grundlagt i 1883.
Fredsprisen blev indstiftet som den sidste pris (mens Nobel levede) efter pres fra den østrigske pacifist og forfatter Bertha von Suttner, der dengang var verdensberømt for antikrigsromanen "Ned med Vaabene". Bertha von Suttner kendte Alfred Nobel, idet hun havde arbejdet som sekretær for ham i Paris.
Før de to mødtes første gang, kendte Nobel intet til fredsbevægelserne. Den svenske opfinder var en sammensat personlighed. Som Nobel forklarede Bertha von Suttner: "Jeg ville gerne opfinde et materiale eller en maskine med evne til så frygtlig masseødelæggelse, at krig derved ville blive umuliggjort for evig".
Argumentet alle videnskabsmænd, opfindere og våbenfabrikanter siden da har anvendt for at retfærdiggøre produktionen af stadig mere ødelæggende våben.
Nobels videnskabelige priser uddelels i Stockholm, mens fredsprisen uddeles i Oslo.

ØKONOMI

Nobelfonden er en god forretning, med et meget stort overskud, hvilket indebærer, at den kontante værdi af Nobelprisen hele tiden øges.
Den samlede formue er i 1992 på cirka 800 milioner kriseramte svenske kroner som forrentes med cirka 10 procent om året, bl. a. fordi Fonden ophørte med at betalte indkomstskat i Sverige i 1946 og bortset fra USA er selve Nobelprisen heller ikke skattepligtig.

Regnskab/mill SKr. 1986 1992
Invisteret Kapital    
Bogført værdi 432 1428
Handelsværdi 816,7 1792
Indkomst    
Udgifter 32,5 109,7
Fortjneste 6,3 12,1
Kapital 26,2 97,6
Hovedfonden 177,1 502,5
Prismodtagerfonden 88 294,8
Nobel foundation fonden 19 57,3
Fonde ialt 284,1 854,6

Ifølge en pressemeddelelse fra Folkereisning mot Krig i Norge, har Nobelstiftelsen i Stockholm foretaget invisteringer i den svenske våbenindustri. Nobelstiftelsen har aktier i mindst to våbenfabrikker: Incentive og Ericsson-gruppen.
Incentive ejer hele Hägglunds Vehicle AB som er en storproducent af tanks og panserede bæltekøretøjer. Virksomhedens ordrer var i 1994 på 2,8 mia. SKR.
I Ericsson-gruppen er der en betydelig produktion af våbensystemer og militært udstyr. Ericsson Microwave Systems AB har over 2.000 ansatte og i 1994 var virksomhedens militære omsætning på 2,048 mia. SKR. Ericsson Microwave Systems AB laver elektronik til missiler, radarsystemer til anti-luftsskyts og militære kommunikationssystemer.
Den fulde pressemeddelelse kan ses her.

DET NORSKE STORTING

Når det norske Storting i 1897 fik ansvaret for uddelingen af fredsprisen, kan der være tre nulige forklaringer:

  1. Fordi Norge siden 1890 havde været et af forgangslandene i kampen for at få indført international voldgift i stridigheder landene imellem. Voldgiftsagen blev sat på den politiske dagsorden i Norge i 1892 med en stortingsvedtagelse som tjente to formål: at få løsrevet Norge fra unionen med Sverige uden at det kom til krig mellem broderfolkene og at få øget interessen for fredssagen i Norge. Begge dele lykkedes over al forventning.
  2. Unionsstriden mellem Norge og Sverige var på dette tidspunkt meget heftig og Nobel kan have håbet på, at fredsprisuddelingen i Oslo kunne køle gemytterne ned. Unionsstriden viste sig at være yderst sejlivet. Først i 1905 blev Norge uafhængig af Sverige. Blandt de vigtigste norske fredsgrupper, der blev oprettet i denne periode, var Norges Fredsforening i Oslo.
  3. Nobels beundring for den verdensberømte norske forfatter og fredsforkæmper Bjørnstjerne Bjørnson.

Stortinget nedsatte blandt sine medlemmer en Nobelkomité på fire personer, alle mænd, der skulle sørge for det praktiske arbejde med hensyn til at bestemme, hvem der skulle modtage prisen. I dag består komiteen af fem personer. Medlemmerne af Nobelkomiteen afspejler dermed både på godt og ondt de politiske forhold i Norge. Er der et konservativt flertal i Stortinget, er der et konservativt flertal i Nobelkomiteen og er der et socialdemokratisk flertal i Stortinget er der et socialdemokratisk flertal i Nobelkomiteen.
I forbindelse med diskussionen om den tyske journalist Carl von Ossietzkys nominering til prisen i 1935 blev det besluttet, at ingen siddende ministre må være medlem af fredspriskomiteen. Det skal tilføjes, at komiteens sammensætning ikke helt er den personsammensætning man havde forestillet sig i fredsbevægelserne.

NOBELINSTITUTTETS BIBLIOTEK

I forbindelse med komiteens oprettelse grundlagdes i 1901 et institut og et bibliotek som skulle hjælpe Nobelkomiteens medlemmer til at træffe den vanskelige afgørelse om, hvem der skulle modtage årets fredspris. I dag har biblioteket en meget omfattende og meget sjælden samling af specielt ældre fredslitteratur, men det rummer også publikationer om international politik, international økonomi, folkeret, international ret og historie.
Blandt specialsamlingerne i biblioteket er, ikke overraskende også en stor samling værker om Alfred Nobel og fredsprismodtagerne. Biblioteket er desuden depotbibliotek i Norge for publikationer fra Folkeforbundet, FN og EU og har mellem 150.000 og 200.000 bind.

REGLER FOR NOMINERING TIL FREDSPRISEN

Kandidaternes navne skal Nobelkomiteen have modtaget senest 31. januar det år, hvor prisuddelingen finder sted. Selve tildelingen finder sted 10. december, den dag, Alfred Nobel døde. Kandidaterne til fredsprisen udpeges af de nomineringsberettigede personer, som er

Kandidaterne til fredsprisen kan både være enkeltpersoner og organisationer. På det sidste punkt adskiller fredsprisen sig fra de andre Nobelpriser som kun kan gives til enkeltpersoner. Den første fredspris i 1901 var på 150,000 svenske kroner. I 1993 var prisen vokset til cirka 6,7 millioner svenske kr.
Man bemærker, at flertallet af de nomineringsberettigede består af politikere, diplomater og akademikere. Det er også blandt disse grupper, de fleste prismodtagere findes. Listerne over kandidaterne til fredsprisen er fortrolige og Nobel fredspriskomiteen skal, i modsætning til de andre priskomiteer, ikke begrunde sit valg.

PRIS FOR FRED?

Nobels testamentes bestemmelser fastslår, at fredsprisen skal tildeles den, som "mest eller bedst har virket for folkenes forening, afskaffelse eller minskning af stående hære samt dannelse eller udbredelse af fredskongresser".
Man kan altså konstatere, at der i Nobels testamente vedrørende fredsprisen er tre hovedkriterier for modtagelsen af fredsprisen:

  1. Dem, som mest eller bedst har virket for folkenes forening.
  2. Dem, som mest eller bedst har virket for afskaffelse eller minskning af stående hære, det vi i dag kalder nedrustning eller afrustning og
  3. Dem, som mest eller bedst har udbredelse af fredskongresser.

Punkt et og tre er begge meget vagt formuleret. Er dannelsen og udvidelsen af EU en forening af folkene? Skal fredskongresserne være etableret af fredsbevægelserne eller diplomaterne?
De første nobelfredspriser blev givet til folk, der gennem et langt liv havde arbejdet inden for de borgerlige fredsbevægelser, men allerede fra starten i 1901 var der uenighed imellem komitemedlemmerne om, hvem der skulle modtage priserne. Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson der var et af de fire medlemmer krævede allerede fra de første prisuddelelser i 1901, at Bertha von Suttner skulle have prisen. Hun fik den dog først i 1905 efter at Bjørnson offentligt truede med at trække sig ud af komiteen. Senere i 1926 blev Bertha von Suttners betydning for fredsprisens grundlæggelse underkendt af professor Schück der skrev et mindeskrift om Alfred Nobel, idet han gav udtryk for, at hendes indflydelse "är ett misstag, i vajre fall en högst betydande överdrivelse". Det skulle blive en anden dame Ursula Jordfald som protesterede mod denne vurdering, der senere er blevet anvendt i en lang række biografier over Alfred Nobel.
Nobels fredspris er blevet givet til en lang række etablerede politikere, der enten var statsoverhoveder eller ministre. Det vil med andre ord sige, at fredsprismodtagerne i mange tilfælde har været meget gamle, da de modtog prisen. Man bemærker også, at blandt de 92 prisuddelinger der hidtil har fundet sted siden 1901, har kvinder modtaget mindre end en tiendedel af priserne, ialt 9 priser.

MANGLENDE FREDSPRISUDDELELSER

Man bemærker specielt, når man gennemgår listen over Nobel fredsprismodtagere, at pioneren af den kollektive ikkevoldelige kampform Mohandas Gandhi aldrig har modtaget fredsprisen, selv om han var nomineret både i 1937 og i 1947.
Nomineringen af Gandhi i 1937 kom på et meget uheldigt tidspunkt, hvor Nobelkomiteen lige havde været i strid modvind på grund af tildelingen til Carl von Ossietzky året før og denne gang turde man ikke lægge sig ud med London.
Den engelske pacifist Bertrand Russel modtog heller ikke prisen og det kan også undre en og anden, at den norske fredsforsker professor Johan Galtung endnu ikke har modtaget fredsprisen.
Med den konsekvens Nobels Fredspriskomité har uddelt fredsprisen kan man forvente, at Slobodan Milosevis bliver tildelt fredsprisen, når der engang kommer fred i det eksjugoslaviske område.

RIMELIGE FREDSPRISMODTAGELSER

Det skal understreges, at der i de små hundrede år Nobels fredspris har været uddelt, har været givet priser til fredsfolk, fredsbevægelser samt til menneskerettighedsorganisationer, hvis modtagelse af fredspriser ser mere ud til at være i overensstemmelse med testamentators ønsker.
Af fredsfolk, der har modtaget Nobels fredspris, kan bl.a. nævnes Frederik Bajer som fik en halv pris i 1908. Bajer var en noget sammensat fredsforkæmper, idet han var imod militærnægtelse, en holdning som truede med at splitte Dansk Fredsforening, som Bajer stiftede og var formand for, i årene efter århundredeskiftet. Af pacifister som har modtaget Nobels fredspris kan bl.a. nævnes:

Blandt organisationerne som har modtaget prisen, forekommer det rimeligt, at den historiske fredskirke Kvækerne fik prisen i 1947 og at organisationen Internationnal Psysicians for the prevention of Nuclear War fik prisen i 1985.
Flere navne på andre fredsprismodtagere end dem, der er nævnt i denne artikel, fremgår af den efterfølgende litteraturliste.

LITTERATURLISTE

KATALOGER OG PLANER FRA NOBELINSTITUTTETS BIBLIOTEK

Bibliotekskataloger bruges til at orientere sig om et biblioteks bestand af bøger, tidsskrifter m.m.

UDVALGTE VÆRKER OM ENKELTE NOBELFREDSPRISMODTAGERE

Addams, Jane

Bajer, Frederik

Brandt, Willy

FN-soldater

Gorbatjov, Michael

King, Martin Luther

Mitt liv med Martin Luther King / Coretta Scott King. - Falköbing : Gummessons, 1969. - 389 s. : ill.

Kissinger, Henry

Luthuli, Albert

Mac Bride, Seán

Manchú, Rigobertha

Nansen, Fridtjof

Noel Baker, Philiph

Ossietzky, Carl von

Theresa, Mother

Schweitzer, Albert


Bertha von Suttner

Bertha von Suttner er der desværre ikke gjort så meget væsen ud af, i de forskellige værker om fredsbevægelsernes historie, til trods for hendes utvistlige store betydning for det organiserede fredsarbejde i årene før og efter århundredskiftet. En betydning, der øges, hver gang Nobelkomiteen giver en pacifist fredsprisen.
Derfor har jeg gjort lidt ekstra stads ud af henne her, med håbet om, at der er nogen der tager hanske op og laver en ny biografi over hende. Når jeg siger, at hun i dag ikke er særlig kendt kan det illustreret med den oplevelse, jeg havde, da jeg ringede ind til KVINFO for at undersøge, hvad de havde af publikationer om og af Bertha von Suttner. Kvinden jeg snakkede med sagde, at hun aldrig havde hørt om hende.
Når der er medtaget enkelte lokaliseringer af værkerne, så hænger det sammen med det fakta, at selv om man ved at der er tale om bedagede værker, og mange af publikationerne om nobelfredsprismodtagerne kan lokaliseres på Nobelinstituttets bibliotek, så vil bibliotekarerne insistere på, at man låner værket gennem det interurbane lånesamarbejde på det nærmeste bibliotek, der er i besiddelse af den ønskede publikation.
Udvalgte værker af Bertha von Suttner, hvis fulde navn er Bertha von Felicia Sophia Kinsky Suttner.

Udvalgte biografier om Bertha von Suttner

NED MED VAABNENE

Vedrørende "Ned med Vaabnene", Bertha von Suttners absolutte skønlitterære hovedværk, så findes den i flere forskellige danske, norske og svenske udgaver. Beklageligvis er de alle ældre udgaver.

Svenske og norske udgaver af Ned med Vaabnene

Ned med Vaabnene blev efterfulgt af romanen Marthas Kinder (udkommet på tysk i 1903). Efterfølgeren er, så vidt jeg er orienteret, ikke oversat til dansk.

Nobelprisen og økonomi

Nobel Foundation Directory /. - Stockholm : Nobel Foundation, udkommer hvert andet år. - cirka 151 s.

Spring til Alfred Nobel - Økonomien - Historien - Biblioteket - Nomineringen - De udvalgte - De glemte - De rimelige - Bertha von Suttner - Litteraturliste -

Nobel Peace Prize Winners 1901-1997


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret februar 2001 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand