FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Statskontrollerede miner Nye oplysninger om den danske produktion af miner kommer frem i lyset. Af Tom Vilmer Paamand - november 1995
Se temaet

(barn vælter rustning)
Debatten om miner har medført, at nye oplysninger om den danske produktion kommer frem i lyset - blot for at rejse flere spørgsmål.
Justitsministeriet har 27. oktober 1995 svaret på Frank Aaens spørgsmål nr. S 2248, - om ministeriet inden for de sidste 15 år har meddelt nogen dansk virksomhed tilladelse til produktion af miner eller dele hertil. Ministeriet fortæller, at de virkelig har stået på hovedet i arkivkasserne, men resultatet ser ikke overbevisende ud.
Justitsministeriets nyeste oplysning, bortset fra Jørgen Høyer nedlagte fabrik, er fra 1989. Det er Nea-Lindbergs velkendte minetænder, der dette år også var omtalt i Jane's Defence Weekly. Jørgen Høyer kan ministeriet finde helt tilbage fra 1975, hvor hans minetransporter til Iran blev behandlet i Folketinget.
De øvrige små-virksomheder på Justitsministeriets liste har alle fået deres tilladelser i 90erne. I perioden 1980-1990 kan Justitsministeriet ikke finde én mere, der så meget som har malet en mine.
Ministeriet nævner selv, at enkelte ældre sager ikke har kunnet lokaliseres. Men det virker ikke troværdigt, at der kun var to firmaer med tilladelse i hele det foregående tiår.

Brandrørene mangler.

Justitsministeriet har af uransagelige årsager ikke medtaget en række virksomheder, der har tilladelse til produktion af brandrør og dele til brandrør, der i et vist omfang kan indgå i miner.
De øvrige nævnte virksomheder, bortset fra Nea-Lindbergs minetændere, beskæftiger sig udelukkende med overfladebehandling og plastikdæksler samt mekaniske og elektroniske smådele.
Hvorfor er producenterne af brandrør så sorteret fra?
Justitsministeriet nævner, at der muligvis er et problem med Nea-Lindbergs underleverandører (som ikke er navngivne), der ikke har tilladelser - og om der i givet fald skal ansøges om tilladelser eller om virksomhederne kan opnå dispensation.
Loven om krigsmateriel giver mulighed for bøder mm. Hvis firmaerne bevidst har undladt at anmelde deres produktion (måske for at spare penge), bør de straffes - men det indgår vist ikke i overvejelserne.

Flere uden tilladelse.

En række andre unavngivne firmaer har fået generel tilladelse eller dispensation til at foretage overfladebehandling, varmebehandling eller sprøjtelakering af dele til krigsmateriel.
Det lader ikke til at Justitsministeriet ved om disse generelle tilladelser bruges til produktion af minedele.
Aldrig Mere Krigs liste over mulige mineproducenter nævner en række andre firmaer. For de fleste er der vægtige grunde til at tro, at de har forberedt eller været indblandet i mineproduktion.
Disse firmaer lader ikke til at have haft tilladelse til deres mine-aktiviteter, som altså ikke er kendt i Justitsministeriet: Af disse ser det ud til, ifølge et brev 25. august 1995 fra Justitsministeriet, at kun Quitzau Industri Sønderborg A/S har tilladelse til produktion af krigsmateriel, men altså ikke af minedele.
Justitsministeriet har også tjekket en række fabrikker, der stod nævnt i Udenrigsministeriets opslagsværk "Danish exporters" som producenter af ammunition, miner eller lignende - men som ikke har tilladelse fra Justitsministeriet:
Niro-Bola indrømmer produktion af søminer og H. Brüsch Maskinfabrik granater til militære øvelser, men ikke landminer.

Forfulgte uskyldigheder.

Wejra A/S siger, at det er fem år siden, de havde noget med forsvarsindustrien at gøre. Det er da muligt, at Wejra er så uskyldige i dag, som de siger. Men det er i så fald en drastisk ændring i forhold til fabrikkens brogede fortid.
Wejra blev kendt i 70erne, hvor de transporterede granater med danske passagerfærger og blev dømt for at sælge fabrikken til en israelsk spion. Siden starten i 1947 havde de ikke bestilt andet end at producere og sælge ammunition til resten af verden.
Eimepar i Helsingør slipper af sted med en løgn om, at de intet har med forsvarsindustri at gøre, men forhandler maskiner til cementindustrien.
Men de har et agentur for våbenfabrikken Olin Ordnance og vil udover cement også gerne sælge øvelsesammunition til det danske forsvar.
I 1996-udgaven af "Danish exporters" er både firmaerne og Udenrigsministeriet blevet mere forsigtige. Nea-Lindberg står under Aircraft og DEMEX Consulting Engineers står under Demilitarization. Udenlandske kunder må kikke forgæves i vejviseren efter tidligere opslagsord som Ammunition, Armoured, Armament, Mines og Weapon - samt en række firmaer, der annoncerede under disse: Ammunitionsarsenalet, Eimepar, Niro-Bola og Wejra.

Mistænkte mineproducenter
uden Justitsministeriets tilladelse:


ABB Scandia A/S.
Toldbodgade 39, 8900 Randers. Tlf: 8642 5300.
Mår Nea-Lindberg skal søge om lov til at producere dele til en prototypeserie til panserminetænder - hvordan kan Ascan Scandia A/S så ubemærket udvikle en mine.
Det nuværende ABB Scandia A/S fandt nok aldrig nogen kunder, men når de annoncerede et produkt, må de vel have en prototype på hylden:
Produkt: Mines, tanks, launchers, various aircraft accessories ...
In recent years the developement of the company's train production has led to investment in advanced developement tools such as CAD ... This developement has formed the basis for Ascan Scandia's serious concentration of effort on military production. We have recently manufactured and submitted tenders for carriage body structures, mines, and the renovation of tanks and other military equipmemt. (DDICM 1988)

Danish Aerotechnology Systems A/S
Ravnsbjergvej, Søsum, 3670 Veksø. Tlf: 4217 0260.
DATS overtog minefabrikanten Jørgen Høyers gamle fabrik. DATS er hos flere kilder, ex Politiken den 4/2-86, nævnt som mineproducent, men der er dog kun beviser på panser- og søminer. Den var en af de få store våbenfabrikker i Danmark, men lukkede i 1990.

DEMEX Consulting Engineers A/S.
Godthåbsvej 104, 2000 Frederiksberg. Tlf: 3110 8970.
Firmaet har både en fortid og en nutid inden for udvikling af miner. Demex dækker sig nok ind under, at det er udviklingsarbejde og ikke produktion, men de bør så rammes af en kommende lov. Specielt da Demex er eneste danske firma, der aktuelt reklamerer med sin indblanding i antipersonelle miner.
Produkt: (DDICM 91) Product developement of anti-invasion mine and measurement of velocity of detonation. Dimension of booster charge, developement og explosives train for landmines, for The Royal Danish Ordnance Factory.
I samarbejde med "... SA Marine AB Sweden. Development of test programme for a combination of NATO and Swedish safety acceptance demands for anti-personnel mine. Safety analysis and risk management of computerised cable sea mines ... (DDICM 94)

DISA TECHNOLOGIES - Dansk Industri Syndikat A/S.
Herlev Hovedgade 17, 2730 Herlev. Tlf: 4494 5211.
DISA A/S har solgt forsvarsdelen af virksomheden til FLS Industries i 1994.I følge Politiken 5/2-89 var DISA i 1984-87 med til at fremstille 2400 landminer til det danske forsvar. Uden Justitsministeriets tilladelse?

Honeywell A/S
Lyngby Hovedgade 98, 2800 Lyngby. Tlf: 4593 5656
Firmaet kommer med her på mistanke, da det amerikanske moderselskab arbejder med mineelektronik. Forstærket mistanke, da Honeywell ELAC A/S har
adressesammefald med minefirmaet DEMEX.
I Militærteknisk Forenings Meddelelsesbrev nr. 4, 1991 er der annonce for "Honeywell Sonder Tecknik" og "Honeywell Elau-Nautik GmbH" - begge i Tyskland. Som produkt angives: "... mine sensors/mine neutralization..." Og: "I Danmark - kontakt: B. Rishøj Christensen" (som var dansk direktør).

Quitzau Industri A/S
Herningvej 1, Karup Air Base, Postbox 53, 7470 Karup J. Tlf: 9962 6262.
Quitzau Industri Sønderborg A/S annoncerede i 1991 med "mine shells" og med minefirmaet Nea-Lindberg som kunde. (DDICM 1991)


Den gennemgående kilde (DDICM) er Dansk Industris interne katalog over danske våbeneksportører: Danish (Aerospace and) Defense Industry Capabilities Manual.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1998 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand