FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Gode miner? Den danske forsvarsminister er glad for miner. Af Tom Vilmer Paamand - oktober 1995
Se temaet

(mine-advarsel)

Den danske forsvarsminister er glad for miner. Han mener, at de er uundværlige i et dansk forsvar. Andre ønsker et forbud mod personelminer.

En landmine er et svinsk våben, der ligger tilbage som en tikkende bombe efter krigene og fortsætter med at dræbe i årevis. Landminer fra 2. Verdenskrig dukker stadig op på de danske marker.
I andre dele af verden anslås det, at mindst en million mennesker er dræbt eller såret af landminer siden 1975. De fleste miner er oprindeligt lagt af soldater for at stoppe andre soldater. Efter krigens kaos kan ingen huske hvor.

Demokratiske miner.

Krig er en sport med mange regler. For at få myrderierne til at tage sig civiliserede ud, har de fleste af demokratierne frasagt sig brugen af visse våben. Der findes ikke gode og dårlige våben, men enhver begrænsning er naturligvis et fremskridt.
Brugen af landminer er reguleret i en konvention fra 1980, men lige nu er der et internationalt pres for at skærpe bestemmelserne.
De store statsmænd forsøger at dele problemet op i antipersonel-miner og panserværns-miner. Forskellen består i mængden af sprængstof. Hvor en antipersonel-mine river et ben af, kan en panserværns-mine klare en hel skolebus.

Usikker højteknologi.

Den større panserværns-mine har som regel også en mere kompliceret udløser, der kan indstilles til at slukke sig selv efter en vis tid - ifølge fabrikanternes reklamer. Militære eksperter regner med fejl i op mod halvdelen af disse teknologiske vidundere.
Danmark har lagre af landminer klar til den næste krig. Det giver forsvarsministeren lidt af et problem, for han mener vi har brug for disse miner. Forsvarsministeren mener derfor, at det må være nok med lidt begrænsninger i brugen af personelminer.
Udenrigsministeren siger, at regeringen støtter et internationalt totalforbud mod anti-personelminer. Organisationen "Human Rights Watch", der følger de internationale møder, har ikke kunnet se denne støtte på den sidste konference om FN-konventionen om særligt inhumane våben, der blev holdt i september 1995.

Lærebog i drab.

Hæren har selvfølgelig masser af lærebøger i kunsten at dræbe og lemlæste mennesker. De fleste af dem er lidt hemmelige og mærket "Kun til tjenestebrug" og lignende. Det betyder, at kun militært personale og andre specielt udvalgte må læse i dem. Den officielle grund har nok en gang været et værn mod spionage, men i dag er det snarere for at vi civile ikke skal
blande os.
Lærebøgerne beskriver alle former for kontrollerede drab fra "egen anvendelse af A-våben" til "Landminetjeneste" med omhyggelige instruktioner.
Det følgende er citater om landminer fra en sådan lærebog, samt en oversigt over den danske hærs miner.

Danske miner

Landminer i det danske forsvar - et redigeret uddrag fra de officielle brugsanvisninger:
En mine består af en sprængladning med tænder. Tænderen er således indrettet, at personel og køretøjer - ved normal færden i et mineret terræn-område - intetanende kan udløse den og dermed minens ødelæggende eller dræbende detonation (sprængning).
Miner inddeles efter deres formål i panserminer, personelminer og alarmminer. De udlægges enten i minefelter eller som spredt minering. Minernes tændere udløses ved tryk, træk eller aflastning.
Panserminer har til formål at beskadige hjul- og bæltekøretøjer så meget, at de stopper. Panserminer frembyder normalt ikke nogen direkte fare for soldaten, da de som regel først udløses ved et tryk på mindst 120 kg.

Personelminer

Personelminer har til formål at såre personel så hårdt, at det ikke kan kæmpe videre. Personelminer er enten træde- eller springminer. Trædeminer udløses ved et tryk på 1 kg og opefter, medens springminer normalt udløses ved påvirkning af snubletråde. Når en trædemine udløses, kan f.eks. kvæste
en fod alvorligt.
Når en springmine udløses, slynges den op i luften, hvor den detonerer. Derved dræbes eller såres personellet af sprængstykker fra en jernskal, der omgiver sprængladningen.
Alarmminer udløses normalt ved påvirkning af udlagte snubletråde. Alarmminer alarmerer med såvel lys som lyd, idet der ved udløsningen samtidigt antændes en lys- og en knaldsats.

Minefelter

Minefelter er hindringer mod køretøjer og personel og kan være rene panserminefelter eller blandede minefelter, der består af panser- og personelminer. Miner kan sikres mod optagning, dvs. at de udløses, hvis de
ryddes (løftes). Et minefelt, der ikke bevogtes, bliver normalt indhegnet og afmærket for at forhindre, at egne enheder uforvarende kommer ind i området. Hegn og afmærkning kan evt. fjernes, når egne styrker forlader området, så minefeltet ikke røbes for fjenden.

Nedgravning og sløring af miner.

Personelminer: Trædeminer anbringes i huller, der svarer til minens form, og med minens overside eller tænderen i højde med eller lige over jordoverfladen i græs-, pløje og kornmarker.
Springminer graves så langt ned, at den del af tænderen, hvor snubletråden skal fastgøres, rager 5-10 cm op over jordoverfladen. Snubletråden fastgøres først til et træ eller lignende i en højde af 15-20 cm og derefter til den klargjorte mines tænder.

Rydning af miner

Rydning af miner foregår normalt ved sprængning eller ophaling. Miner kan dog også optages med hånden. Optagning med hånden skal udføres med yderste omhu, da enhver mine kan have været belastet eller være sikret mod optagning.
Efterladt materiel kan være luremineret, dvs. forsynet med skjulte sprængladninger. Følgende tegn kan røbe tilstedeværelsen af miner: Skader på personel og køretøjer, skader på kreaturer på markerne.

Hærens miner til brug i Danmark:

Panserminer: Personelminer: Alarmminer: Tændere til sikring mod optagning og lureminering: Aflastningstænder M/66 anvendes også som personelmine med 2 kg belastning.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1998 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand