Militæret sluger for
10.000.000.000.000 kroner

10.000.000.000.000 kroner er et skræmmende rundt tal for de globale militærudgifter, men det blev faktisk til hele 11 billioner eller 11 tusinde milliarder for 2015. Fredsforskerne hos SIPRI fortæller, at beløbet faldt lidt mellem 2011 og 2014, men nu stiger igen. NATO-landenes udgifter er dog fortsat svagt faldende, og stigningen skete i Kina, Saudi-Arabien og Rusland. Militærmaskinen er dog ikke den tungeste post på statsbudgetterne, for resten af samfundsdriften koster langt mere.

USA står alene for 36 procent af Verdens militære budget med gigantiske 4.000 milliarder kroner, hvilket er mere end de nærmeste otte andre lande inklusive Kina og Rusland - tilsammen. Sammen med resten af NATO løber den fælles dominans op på brutale 54 procent - og så er resten af USAs og NATOs mange samarbejdspartnere ikke regnet med. Alligevel bruger USA "kun" tre gange mere på militæret regnet per indbygger end Danmark, hvilket da også er rigeligt, ikke mindst da USA på forhånd har så stort et forspring med sin størrelse.

USAs militærbudget er dog faldet hele 20 procent siden 2012, hvor statsbudgettet generelt blev skåret ned, og de fleste kampstyrker trukket hjem fra Afghanistan og Irak. USAs militærudgifter bliver ofte fejlagtigt vist som 54 procent af hele USAs budget, men dette tal er stærkt overdrevet da det kun passer for den meget mindre andel, som Kongressen styrer - langt de fleste skattepenge går til hjemlige sociale forhold. USAs økonomi er som mange andre landes plaget af, at militær og våbenfabrikker er spredt ud over landet i en form for egnsstøtte, hvorved præsidenten og andre politikere køber sig til stemmer.

Rusland bliver overhalet af Kina og Saudi-Arabien, men er nu rykket op til at bruge halvanden gang mere af sit bruttonationalprodukt på militær, end USA gør. Stigningen ser flot ud på en graf - men i samlede tal er Rusland kun på fjerdepladsen med 440 milliarder kroner, hele ni gange mindre end USA og fire gange mindre regnet per indbygger. De to lande har ellers procentvist fulgtes pænt ad siden Murens fald, men gik hver sin vej fra 2012. Den økonomiske afmatning vil få tallene til at falde fremover, selv om Ruslands militær fortsat er ret nedslidt.

Gennem de sidste ti år har et solidt flertal på 22 ud af NATOs 27 medlemmer kronisk ligget langt under det meget omtalte løfte om to procent af bruttonationalproduktet. Kun fem lande bruger mere end de to procent - ud over USA med 3.6 procent er det Grækenland samt England, Estland og Polen. De to sidstnævnte er nytilkomne, så før var der kun tre lande med heroppe, og England er på vej ud. Danmark ligger midtvejs på linje med Tyskland, begge med knap 1,2 procent.

Til gengæld ligger Danmark med helt i NATO-toppen målt på militærudgifter per indbygger, hvor vi kun overgås af USA, Norge, England og Frankrig. Selv Rusland bruger mindre end Danmark per indbygger. Danmark bruger kun tre gange mindre end Verdens dyreste land USA, både set i forhold til udgiften per indbygger, og som procent af bruttonationalproduktet. I totale udgifter er vi nummer 46 ud af de 141 målte lande.

Forskellen var den samme i 1988, hvor Danmark sidst lå over NATOs anbefalede to procent. Siden er de fleste lande stort set dykket jævnt sammen, og for Danmark er det i samlede tal blevet til hele 14 procent mindre til militæret bare gennem de sidste ti år. Regningen for Danmarks militær endte på 23 milliarder kroner sidste år, som du selv støtter med omkring 2,1 procent af din skat. Indkøbet af nye kampfly for optimistisk anslåede 56 milliarder kroner kommer til at hæve budgettet igen, og det er tunge beløb for så overflødige indkøb, når Danmark også skal finde penge til fx sygehuse for 80 milliarder om året. Dette sidste tal viser dog også, at militæret langt fra er det dyreste på din skattebillet.

Ovenstående beregninger fortæller kun ganske lidt om, hvad politikernes fokusering på militær konfliktløsning ellers koster Verden. Hvordan det er at leve i nedbombede byer, hvor også de dyre sygehuse er brændt ned, og ingen kommer med penge til genopbygningen - om prisen for mistede og ødelagte liv i både gråd og kroner. Gode forskere har regnet på konflikter og resultatet var, at krig er en dårlig forretning - fredelige løsninger er simpelthen bedre og også billigere i længden.


I ovenstående er brugt tal fra SIPRI og NATO. Forskellene mellem landene svinger en del, og kan være svær at beregne, da tallene internt opgøres meget forskelligt. Generelt er udsvingene i disse tal ret små, og kan skyldes valutakurser og diverse andet, og er ikke nødvendigvis udtryk for politiske beslutninger om ændringer ved militæret.

FRED.DK