Atomvåben - hvem er den største forbryder?

Rusland får nyt atommissil, EU-lande får USAs forbedrede atombomber, og nedrustningsaftalerne ramler.

Af Tom Vilmer Paamand - oktober 2018

Se temaet

USA og Rusland skælder igen ud på hinanden over hvem der først overtrådte hvilke aftaler - en gensidig smædekampagne så gammel som Den Kolde Krig. Bege parter sørger omhyggeligt for at skævvride billedet, hvor ikke mindst geografien gør at de to kamphaner fx splittes mellem, at USA har flest krigsskibe og Rusland flest kampvogne.

Aktuelt har Rusland brudt nedrustningsaftalen INF om mellemdistanceraketter med et nybygget krydsermissil, hævder USA. Og smækker uventet trumf på ved at præsident Trump så vil opsige aftalen - omend dette også kan skyldes lysten til oprustning mod Kina. Modsat - og dårligt nok rapporteret i vestlige medier - påstår Rusland, at USA bryder nedrustningsaftalen NPT om ikke-spredning af atomvåben:
"Nuclear disarmament is hindered by the remaining presence of US non-strategic nuclear weapons in Europe and the accompanying destabilizing practice of 'joint nuclear missions'. Within the framework of these missions NATO's non-nuclear members in crude violation of the Non-Proliferation Treaty participate in planning the use of US non-strategic nuclear weapons."


Dette har været Ruslands udenrigsminister Sergey Lavrov omkvæd de seneste år. Rusland peger her på den allerførste paragraf i "Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons": Traktaten mod spredning har siden 1970 forpligtet deltagerne til aldrig i nogen form at videregive atombomber til andre stater. Lige den paragraf har hverken USA eller Rusland taget alvorligt tidligere, men nu kan Rusland bebrejdende pege fingre ad USA - fordi Rusland efter Murens Fald selv ikke længere nemt kan placere sine egne atombomber hos alliancepartnere i andre lande.


USAs atombomber står fortsat klar i Europa

Ruslands nye krydsermissil kaldet SSC-8 har været rigeligt omtalt. Også at Rusland aktuelt tester et andet og absolut modbydeligt missil - Burevestnik - hvor fremdriften i sig selv er et lille atomkraftværk. USA nedlagde tidligt et tilsvarende projekt, fordi det radioaktive udslip var for voldsomt. Men hvilke af Ruslands mange skræmmende fantasifulde våben, der overhovedet er færdigudviklede og reelt udstationerede, er fortsat meget usikkert - både USA og Rusland har gode grunde til at overdrive...

Modsat har der ikke været megen omtale af Ruslands kritik af, at Europa fortsat har et par hundrede af USAs sprængklare atombomber stående - og at disse i løbet af de næste år opgraderes til langt værre og mere effektive udgaver. Blandt andet bliver det muligt at justere atombombens kraft, hvilket kan gøre en nedjusteret atomsprængning mere fristende at anvende tidligt i en konflikt - har Rusland advaret.

Disse bomber er baggrunden for anklagerne om USAs traktatbrud fra Ruslands forsvarsminister, men også et andet anklagepunkt er tilsvarende blevet ignoreret og affejet i vestlige medier og den offentlige debat. Det drejer sig om opstillingen af en landbaseret version af Aegis systemet, det såkaldte missilforsvarsskjold der skulle kunne skyde fjendtlige raketter ned fra "slyngelstater". Baserne i Polen og Rumænien har nemlig fået et kompliceret afskydningssystem, der teoretisk er i stand til at affyre USAs Tomahawk-missiler, som kan være atombevæbnede.

Ruslands advarsler er blandt andet blevet mødt med latterliggørelse, da baserne i givet fald kun ville kunne afskyde ganske få atomraketter - men deres relativt beskedne antal er alligevel større end for Ruslands nye krydsermissiler, som fik USA til at true med helt at opsige INF-traktaten. Samtidig beklages det at Ruslands nye missiler er nemmere at skjule for våbenkontrol, da deres affyringsramper ligner andre systemer - men USAs gemmer sig altså på samme måde.


Europa får en helt ny type atomvåben

Nedrustningsaftalerne lader altså til at være i fare, og det lover ikke godt for Europa, for de udskældte våbensystemer er placeret lige rundt omkring os, hvor de i givet fald også vil tørne sammen. Ikke mindst fordi USAs atomraketter om nogle år også kan være på vej tilbage til Europa. Der arbejdes på mange planer, men dog mest med ombyggede Tomahawk-missiler både til søs og på land:

"President Ronald Reagan deployed nuclear-tipped ground-launched cruise missiles and Pershing II ballistic missiles to Europe in response to a previous Russian deployment. This U.S. deployment laid the groundwork for successful negotiation of the INF Treaty. An especially elegant use of such power would avoid a tit-for-tat violation of or, worse, a withdrawal from the treaty. Rather, Russia should feel the pinch from a capability that lies well within international agreements (and a capability Russia itself possesses): a sea-based nuclear-armed cruise missile."


Opstilling af missiler til søs kan ske uden at disse umiddelbart strider mod traktaterne, mens de landbaserede muligheder fortsat er et meget varmt stridspunkt. Samtidig med at USA beklager sig over Rusland, arbejder Pentagon selv på at udvikle både nye jordbaserede og flere mindre versioner til ubåde. Der er dog pt ingen konkrete planer om at vi i Europa igen skal belemres med USAs fremskudte atomraket-baser, men risikoen vokser dag for dag.

Efter Murens Fald var de fleste af USAs atomraketter i Europa ellers blevet fjernet, så kun Frankrigs og Storbritanniens egne atomraketter stod på land her. Men en lille flok lande i Europa beholdt dog meget diskret fortsat en samling på omkring 180 af USAs atombomber - nemlig Belgien, Holland, Italien og Tyskland samt Tyrkiet lige udenfor.

Disse europæiske atombomber - som USA har kommandoen over - hedder B61 og er absolut sprængfarlige, men også dybt forældede. Formålet med opstillingen er først og fremmest symbolsk. De viser USAs vilje og støtte, og giver nogle generaler høj rejsning. Men bomberne er mest til besvær, da det er voldsomt dyrt at vedligeholde deres mere end 40 år gamle og dybt forældede teknik.

En del af elektronikken til dem ligner 50ernes radioer med glødelamper og lignende stumper der er så gamle, at alle fabrikker der kunne producere dimserne for længst er lukket. Teknikerne har så måttet finde reservedele i kasserede bomber - og sågar købe nødvendigt tilbehør til dem på Ebay til enorme priser.

På trods af den kostbare og komplicerede vedligeholdelse, har USA holdt bestanden aktiv og sprængklar. Imens har forarbejdet til en større renovation kostet yderligere milliarder. Dette blev sat i værk af Obama og fortsat under Trump, og ser nu ud til at blive sat i produktion næste år - prisen forventes at overskride 10 milliarder dollars.


Nybygges til brug mere end til afskrækkelse

Størstedelen af de gamle B61-bomber opgraderes til hvad der kaldes version 12, og udskiftes fra år 2020 - tilfældigvis samme år hvor START-aftalen, som hidtil har reguleret de største atomraketter, står til fornyelse. B61-bombens nye version bygges rundt om den gamle, mest i et forsøg på teknisk set at holde den inden for de eksisterende traktater - der en nemlig slet slet ikke tale om et nyt våben, blot om en opdatering for at øge sikkerheden...

Men den gamle version minder mest om Hiroshima-bomben (dog tre gange kraftigere), og falder ned med faldskærm mod sit mål. Den nye version får derimod aktiv styring med laser, og vil derfor kunne ramme målet med få meters nøjagtighed. Samtidig bygges den som en bunkers-buster, så den teoretisk set vil kunne slå ned igennem mange meter tyk armering før den sprænger.

Bomben skal fortsat kastes fra diverse kampfly, som F-16, Tornado og det nye F-35, som også Danmark har bestilt. En væsentlig grund til USAs massive indblanding i det ret fiktive valg af nye kampfly var netop for at sikre, at disse fortsat kunne kaste atombomber. Den ombyggede bombe er kun afprøvet uden atomsprængning. Den kunne bore sig ned i blød jord før den sprang, og dermed teoretisk forstærke ødelæggelserne. Dens påståede evner som bunkers-buster i hård beton er derimod omstridt, og har været det i årtier:

"Nuclear weapons advisers concluded that no bomb could penetrate more than 50 feet without destroying the warhead itself. ... Even a one-kiloton bomb, detonated at 20 to 50 feet down, - would eject more than 1 million cubic feet of radioactive debris. ... Instead of vaporizing any biological or chemical agents inside the bunker, the blast actually might disperse them."


Citatet er fra en undersøgelse i 2003, hvor en republikansk senator midlertidigt fik stoppet en tilsvarende plan for en "Robust Nuclear Earth Penetrator", fordi den både var ubrugelig og ville bryde traktaterne mod atombomber med nye funktioner. Den bekymring gælder åbenbart ikke længere i nutidens USA, hvor Trump måske bare melder landet ud af det hele. Men selv brudte traktater er enormt vigtige - som målestok for bruddene, og som (midlertidige) mål for forbedring.

Når elefanter slås, trampes græsset ned - lyder et afrikansk ordsprog. De to store atommagters væsentligste forsøg på at begrænse en atomkrig, er at satse på at flytte slagmarken udenfor deres egne lande - ud til os. Her i det nedtrådte og afbrændte græs vil det være temmelig ligegyldigt hvem der "først" overtrådte hvilken traktat. Tykhuderne skal bare holde op med konstant at udfordre traktaternes få begrænsninger, og se at få gang i en langt mere reel nedrustning.

I oktober 2018 var USAs nationale sikkerhedsrådgiver - den altid krigsbegejstrede John Bolton - på besøg i Rusland. Han forsikrede Moskva om, at USA "has not yet decided whether it will deploy missiles in Europe". Sådan en fesen afvisning virker slet ikke beroligende, så måske er det snart tiden til at afhente de gamle bannere på museerne - Yet!


Husk at atomvåben for længst er dømt ulovlige - og at det dermed er lovligt at stoppe dem!

Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2018 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand