Krig er terror

Tale ved Hardy Hansen, tidligere formand for SiD og MF for Socialdemokratiet

Vi må fra denne demonstration kræve, at enhver form for dansk krigsdeltagelse stopper. Hver dag stiger antallet af civile ofre for USAs bombardementer af Afghanistan. Som i alle andre krige, er det civilbefolkningen, der betaler de største ofre. Kære deltagere.
 
Da vores historiske erfaring har vist os, at det er civilbefolkningen, der bliver kanonføde for de krigslystne hærchefers dødbringende krigsmaskiner er det vigtigt, at fredselskende mennesker afholder demonstrationer mod krig og på den måde tilslutte sig de tusindvis af demonstrationer, som foregår verden over for at få stoppet den verdensomfattende krig, hvis første mål har været det forarmede folk i Afghanistan, som i de sidste par årtier har været så grusomt meget igennem på grund af, at deres land har været brugt som krigsskueplads.
 
Vi kender ikke præsident Bushs næste krigsmål, for Vestens regeringsledere har jo givet cowboyen fra Texas en underskrevet blankocheck til at gå videre i hævntørst over de 6.000 dødsofre for det utilgivelige terrorangreb på World Trade Center i New York og på Pentagon i Washington.
 
Ingen kan i dag benægte, at terrorisme er et farligt og etisk uforsvarligt fænomen, der skal udryddes uden hensyn til dets dybe oprindelse og de økonomiske og politiske faktorer, der har bragt det til live og dem, der er ansvarlige for den.
 
Det er en helt forstålig vrede, der er vokset frem som følge af den menneskelige og psykologiske skade, der er blevet påført det amerikanske folk med tusinder af uskyldige menneskers pludselige og chokerende død.
 
Men hvem har vundet ved dette?
Det har den ekstreme højrefløj, de mest bagstræberiske højrekræfter og de, der har til hensigt at knuse det voksende verdensoprør og at feje alt det fremskridtsvenlige væk, der stadig findes på vores planet.
 
Det er en stor fejl, en uretfærdighed og en ugerning - uanset hvem der organiserede det eller står bag sådanne terroraktioner.
 
Men tragedien bør ikke bruges til hensynsløst at starte en krig, der sender uskyldige mennesker ud i et kæmpe blodbad - alt sammen i retfærdighedens navn.
 
Hvis terroristen bin Laden er hovedansvarlig for mordene på de ca. 6.000 uskyldige i New York, synes jeg også han skal straffes med domstolenes allerhøjeste straf, for så har han gjort sig skyldig i en af verdens største forbrydelser.
 
I USAs iver efter hævn skal vi ikke glemme, at selv om terroristen bin Laden og nogle Talibanere bliver slået ihjel, så er der jo stadig over en milliard potentielle modstandere af den vestlige verdens asociale fordelingspolitik - og modstanden bliver større og større for hver bombe, der falder - så det vil af sikkerhedsgrunde over for civilbefolkningen være uforsvarligt at fortsætte denne blodige krig.
 
Den krig, som Danmark er deltager i - og som i dag har varet i 20 dage - har et foreløbigt mennesketab på ca. 1.000 dødsofre blandt civilbefolkningen og har jaget millioner af udsultede afghanere på flugt. Vi må som befolkning ikke overlade vores eget og andres liv og skæbne til en krigslysten regering og et folketing, som ukritisk følger supermagten USA.
 
Denne definition af verdensordenen ses eksempelvis ved, at den danske regering er stolt af Danmarks nye udenrigspolitik. Man kalder det endda en aktiv udenrigspolitik, mens man mener, at man tidligere førte en passiv fodnotepolitik.
 
Igen er der tale om en utrolig manipulation af den danske befolkning. Tidligere førte Danmark en udenrigspolitik, hvor vi sagde nej til oprustning, hvor vi støttede ANCs kamp for frihed i Sydafrika, hvor vi sagde fra over for USAs krigsførelse i Nicaragua og mordet på præsident Allende og så videre.
 
Danmark førte tidligere en udenrigspolitik, hvor vi støttede freden og friheden for det enkelte menneske. Der var sgu i de år tale om en virkelig aktiv udenrigspolitik, mens det man i dag kalder for en aktiv udenrigspolitik blot er en politik, hvor Danmark ukritisk skal følge USAs ønsker.
 
For mig at se har vi aldrig ført en så passiv udenrigspolitik. Vi har reduceret udenrigsministeriet til et ekspeditionskontor for amerikanske ønsker. Og regeringen er endda stolt af det.
 
Det er i det lys, vi skal se NATOs omdefinerede rolle. Nu er NATO ikke længere blot en forsvarsalliance. Nu er det NATOs opgave globalt at sikre menneskerettighederne med eller uden et FN-mandat. Dermed er NATO gjort til verdens politibetjent, der skal sikre overholdelsen af en international orden - vel at mærke en international orden, der defineres af USA.
 
Danmarks såkaldte aktive udenrigspolitik er, at vi endnu engang lægger ryg til amerikanske ønsker. Bliver det vestlige og her menes det "amerikanske værdigrundlag" trådt for nær, så bliver det en militæropgave for NATO at genoprette den rette amerikanske orden. Vi er blevet lakajer for USA.
 
En af årsagerne til denne nye definition af NATOs rolle er, at man for enhver pris vil holde liv i en militær alliance, som der ikke længere er brug for. Med ved at gøre den til USAs forlængede arm, så sikrer man sig, at medlemslandene fortsat vil være med til at betale denne enorme krigsmaskine.
 
Det er ikke en ufarlig politik, man er slået ind på her. Det er ikke noget, der bidrager til bevarelsen af verdensfreden. Vi må forlange, at militære aggressioner mod andre nationer på demokratisk vis behandles af FN.
 
Fra min gamle arbejdsplads igennem de sidste 30 år i Specialarbejderforbundet og i ledelsen af Socialdemokratiet er min erfaring fra vores internationale arbejde, at USAs ledende organer er selviske og usolidariske over for verdenssamfundets svageste samfundsgrupper.
 
De tænker langt hen ad vejen kun på deres egen erhvervspolitik og egen økonomiske formåen, at beherske de olierige regioner, at styrke den rå markedsøkonomi, hvor ledestjernen i udviklingen er at sætte profitterne over menneskelighederne samt knægte de sociale og demokratiske socialistiske mål i arbejderbevægelsen, som er formuleret af Fri Faglige Internationale.
 
Hvis I som jeg ønsker en verden i fred og fordragelighed, så er det mere end tåbeligt at udskrive en blankocheck til disse snæversynede amerikanere.
 
Det sidste, jeg sagde, er ikke kun en påstand fra min side. Jeg har igennem de sidste 30 år på LOs og Socialdemokratiets kongresser hørt det samme fra tidligere formænd i arbejderbevægelsen:
 
Thomas Nielsen, Finn Thorgrimson, Jens Otto Kragh, Anker Jørgensen, Svend Auken, der også utvetydigt har fordømt USAs krige i Vietnam, Laos, Cambodia, Chile, Libyen, Irak, Jugoslavien. Ja, dødslisten er lang og umenneskelig.
 
På samme måde har det været umuligt at få USAs faglige og politiske organisationer til at vise solidaritet, når der skulle betales kontingent for økonomisk at støtte de spirende demokratier i Mellemamerika - der som bekendt er USAs baggård - eller til solidaritetsprojekter i Afrika, så nord- og sydkonflikter kunne imødegås og sikre en god sameksistens mellem nationerne.
 
Personligt synes jeg også vi skal bekæmpe terroristerne, men ikke med nye omfattende krige, som i første omgang er blevet Afghanistan, og så lever vi jo stadig i uvisheden om, hvilke andre lande, der senere skal tæppebombes. Hvis verdenssamfundets befolkninger ikke får bremset USAs krigsliderlighed, vil krigen ikke slutte med Afghanistan.
 
Man må spørge sig selv om, hvem tjener på denne krigå Det er ikke den danske befolkning, men de store virksomheder, som lever af at producere våben til død og ødelæggelse. For dem er der økonomisk interesse i, at der bliver brugt for milliarder af dollars i ammunition, der allerede har givet sig udslag i aktiernes himmelflugt i våbenindustrien.
 
Der er også tale om, at Afghanistan er blevet et demonstrationsrum for våbenfabrikanterne, hvor de kan vise hvor effektive deres våben er, så profitten kan nå nye højder til de skånselsløse aktionærer. Demonstrationsrummet kan bruges så længe der ikke kommer unge mennesker hjem i plasticsække - når de først kommer, begynder demonstrationen at blegne, og sørgebindene kommer frem.
 
Når man siger, at der ingen vindere er i en sådan krig, så vil jeg påstå, det er løgn. Vinderne er våbenfabrikanterne i USA, i England og i Frankrig. Mens mennesker dør i bomberegnen - griner kapitalisterne.
 
Jeg kan ikke lade være med at forestille mig, hvad der var sket, hvis man havde hjulpet Afghanistan med de pengemidler, som man nu bruger på krig og bagefter skal bruge på genopbygning. Det havde sikkert løst problemerne. Man skal huske, at mange etniske problemer bunder i fattigdom og nød - det gjorde Hitlers krig også.
 
De mange krigsgale statsledere, som også omfatter Storbritanniens Tony Blair, Frankrigs Chirac, Tysklands Gerhard Schrøder, Poul Nyrup og mange andre påstår løgnagtigt, at det er nødvendigt at bruge hele den højteknologiske dræbermaskine, som de har sat i gang for at fange deres gamle allierede terroristlederen bin Laden og lederne af det afghanske Talebanstyre, som USA selv skolede i krigsførelse, da det var den kommunistiske ærkefjende, der skulle bekæmpes.
 
Som flere fredsforskere har fremført, kan man som bekendt ikke indfange førnævnte med en bomberegn fra fly i mange kilometers højde eller med krydsermissiler, der affyres fra hangarskibe med position langt ude i det arabiske ocean, så hvis man reelt ønsker at indfange dem er en landkrig uundgålig.
 
Vores demokratiske krav må være, at USA øjeblikkelig stopper krigen og sender et internationalt politihold ind for at anholde bin Laden og tag så samtidig Henry Kissinger og Augusto Pinochet og stil dem for en international juridisk domstol, så vi får en retfærdig rettergang og samtidig får stoppet den amerikanske imperialisme.
 
USA, NATO og EU pointerer gang på gang gennem de vestlige politikere, at de kun ønsker at bombe militære mål i Afghanistan.
 
Det er ganske enkelt en løgnagtig påstand. Her tænker jeg på luftangrebene på fjernsynsstationer, elektricitetsværker, vandværker og boligkvarterer - og her på det seneste også et hospital - som betyder 1.000 civile ofre efter de første 20 dages krigsførelse. At manipulere på den måde er at nedgøre demokratiet, for gennem en sådan militær manipulation prøver man at fjerne befolkningernes mulighed for at sige nej til en håbløs og langvarig krig.
 
Til sammenligning vil jeg nævne Golfkrigen, hvor de vestlige politikere også bildte befolkningerne ind, at man kun gik efter militære mål.
 
USA og Storbritanien har på det grusomste igennem 10 år bombet civile mål og dræbt over en millioner mennesker i Irak.
 
Den "globale klassekamp", som på mange måder betyder, at vi lever i en døende verden og i et polariseret klassedelt verdenssamfund, hvor to tredjedele af verdens befolkning er udelukket fra den internationale verdensøkonomi med fattigdom og sult og mange ubeskrivelige menneskelige lidelser til følge - løses kun gennem en solidarisk verdensorden, for den sociale massegrav er langt større end krigskirkegårdene.
 
Ulighederne er så asociale, at 1,5 milliarder mennesker på denne jord må leve for syv kroner om dagen.
 
50 procent af verdens befolkning er så fattige, at de ikke kan skaffe sig adgang til en telefon og derfor ikke har mulighed for lægebehandling og hospitalsindlæggelse i akutte sygdomstilfælde.
 
Verden er så usolidarisk og kynisk, at 15 procent af verdens befolkning fortærer 80 procent af verdens fødevarermængde. Det har blandt andet medført, at den amerikanske befolkning har en stærk stigende dødelighed på grund af fedme.
 
Denne globale markedsøkonomiske sejrsgang har ikke menneskerettighederne med i deres koncept. Det har afstedkommet, at vi i de senere år har haft mellem 20 - 30 løbende store og små krige om året, især i den fattige del af verden.
Hvis vi vil undgå at denne krudttønde springer i hovedet på den vestlige verden, er løsningen, at protektionismen ophører og reel frihandel alle lande imellem bliver gennemført samt at u-landsbistanden bliver af langt højere størrelse end den vi kender i dag.
 
FN anbefaler, at alle de rige lande i Vesten betaler 0,7 procent af bruttonationalproduktet, men det gør kun 4 af EUs 15 medlemslande. Verdens rigeste land USA betaler kun 0,1 procent af sit bruttonationalprodukt, men deres forsvarsbudget for næste år kommer på 3.000 milliarder kroner.
 
Så man kunne jo passende starte med at overføre Vestens forsvarsbudgetter til menneskehedens livskvalitet, så vi alle får en fredelig verden at leve i, i stedet for at bruge milliarder til krudt og kugler for at holde de fattige væk fra vores egne overflodssamfund i den vestlige verden.
 
Afslutningsvis vil jeg sige:
 
Vi har med voksende bekymring set, hvordan regeringen og et flertal i Folketinget involverer Danmark stadigt dybere og dybere i krigen direkte og indirekte - senest ved at udstationere korvetten Niels Juel i Middelhavet.
Vi må fra denne demonstration kræve, at enhver form for dansk krigsdeltagelse stopper. Hver dag stiger antallet af civile ofre for USAs bombardementer af Afghanistan. Som i alle andre krige, er det civilbefolkningen, der betaler de største ofre.
 
De amerikanske bomber har fået millioner af desperate mennesker på flugt. Om få uger bliver det vinter i Afghanistan, og en humanitær katastrofe truer. Ifølge FN er 100.000 børn truet på livet, hvis ikke nødhjælp kommer frem.
 
Man kan ikke føre krig mod terror. Krig er terror.
 
Vi opfordrer den danske regering og Folketinget til at fravælge krigen.
 
Vi opfordrer Folketinget til at bruge penge på at understøtte den humanitære indsats - blandt andet gennem FN - i stedet for at bruge dem på dansk krigsdeltagelse.
 
Vi opfordrer den danske regering til at arbejde for at standse krigen og for et øjeblikkeligt bombestop, så nødhjælpen kan komme frem til den uskyldige civilbefolkning.
 
Vi opfordrer til at arbejde for fred, demokrati, menneskerettigheder og en mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer.

Ovenstående er den tale, som Hardy Hansen holdt ved demonstrationen "Stop USA´s krig" i Odense den 27. oktober 2001.