FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Permanent Fredsvagt v/ Christiansborg Løbeseddel. Nej til Krig og Terror - 27/11 2001
Se temaet

Fredsbevægelsen Nej til Krig og Terror har siden 19.oktober fra tidlig morgen til sen aften, stået fredsvagt ved Christiansborg.

Vi holder en symbolsk livsflamme tændt for alle uskyldige krigsofre i verden. Og for at påpege den stadige fare for verdensfreden ved den optrapning der oftest hører til kriges forfærdelige logik, og som stærke kræfter taler for - for eksempel USAs forsvarsminister.

Vi har lagt og lægger fortsat en del af vores civile dagsorden og magelighed til side for nødvendigheden af at få genoprettet freden, og få indledt en international og global dialog om de forhold der giver grobund for krig og terrorisme.

Had avler had. Terrorisme kan ikke udryddes med bomber over forarmede lande, tværtimod - det vokser den af.

Vi finder det nødvendigt at mane til besindelse i en tid hvor selv kirkelige og intellektuelle stemmer indgår i hykleriets kvalmende tale om "krigens nødvendighed".

Vi finder det nødvendigt at imødegå en udbredt ligegyldighed omkring det faktum at vi - nationen Danmark - er med i den håbløse, grusomme og farlige "krig mod terrorisme" og at vi som nation således støtter ideen om at terrorismen kan stoppes med terror. Folks passivitet støtter dette falske dogme, thi den der tier samtykker.

Vi kan ikke forholde os passive overfor at vores samfund er truet af de magthavere som påstår de vil bevare det - dérfor står vi denne fredsvagt.

Kontakt:
Bo Richardt, Espergærde, 4913-1887, bojak@bludo.dk
Anita Moth, København, 3583-9882 / 5164-1880, anita_m_dk@hotmail.com
Tobias Hartman, København, 2629-0537, jtbhartman@hotmail.com
Mads Munck Rasmussen, København, 3920-6564, madjnoun@caramail.com
Dorte Grenaa, København, 3542-2686, dortegrenaa@yahoo.dk

Fredstelefonen har 2346-0793 - kom og vær med



Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 2001 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand