FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Danmark hjælper diktatorerne
til våben
Når piraterne angriber, er der ofte masser af våben på danske skibe
- men de ligger i lastrummets containere.
Af Tom Vilmer Paamand - marts 2011
Se temaet

See English version of this text!

Systematic Mens danske politikere vrider hænder over situationen i Mellemøsten, har danske fragtfirmaer og våbenleverandører haft kronede dage. Danske firmaer har bygget granatfabrikker og militærbaser for Mellemøstens diktatorer, som fik kampvogne og ammunition leveret med danske skibe. Og våbenfabrikkerne kunne lige få fyldt ordrebøgerne, inden Mellemøstens pladser igen blev fyldt af protester.

Den 24ende februar 2011 sluttede regionens største våbenmesse IDEX, The International Defence Exhibition and Conference. Messen blev igen i år holdt i De Forenede Arabiske Emirater, hvor generaler fra Mellemøsten og Nordafrika kunne se på det nyeste militærgrej i flotte opvisninger til lands, til vands og i luften.

Fra Danmark udstillede Composhield, Covidence, Seqtor og Systematic, der alle er fra Østjylland, samt Metrik Simulation og Reson fra Nordsjælland. Composhield producerer beskyttelsesplader til militære køretøjer. Covidence har specialiseret sig i bittesmå overvågningskameraer. Metrik Simulation designer 3D simulatorer til syntetiske træningsmiljøer. Reson udvikler sonarudstyr til krigsskibe og ubåde. Seqtor udvikler elektronisk overvågningsudstyr. Systematic er militære softwareløsninger og overvågningsudstyr.

Overvågningsudstyr er i høj kurs, når befolkninger skal holdes nede - og danskere er dygtige til kontrol og overvågning. Tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup stod i spidsen for diverse humanitære politimissioner i Afghanistan, Kosovo og Sudan. Nu arbejder han med grænsekontrol for Saudi-Arabien, ansat af det private sikkerhedsfirma EADS.


Granater til Gaddafi

USA både sælger og giver fortsat våbenstøtte for milliarder til Egypten, Saudi-Arabien og andre golfstater - samt Israel. EU-landene har solgt effektivt, også til Gaddafi. Danmark deltog i produktionen af F-16 kampfly, og danske fabrikkers bidrag er derfor endt med de amerikanske fly i fx Bahrain, Egypten, Israel og Saudi-Arabien - og så overtog Egypten tre gamle Hercules transportfly fra Danmark i 2004. Tidligere fik også Saddam Husseins Irak god våbenhjælp, før USA besluttede at diktatoren var blevet for stærk, og skulle afvæbnes gennem en invasion. Mindre kendt er det, at også danske firmaer bevæbnede diktatoren i Bagdad for milliarder i form af krigsskibe og kemiske fabrikker. Men de havde også tid til at sørge for, at Mellemøstens øvrige diktatorer fik deres.

Danske firmaer leverer sjældent færdige våben, men gerne dele som andre kan samle til våben, og der er en vis kontrol med eksporten. I følge den seneste danske rapport om våbeneksport blev danske fly-komponenter til Libanon afvist, selv om handelen blev søgt kanaliseret gennem Portugal. Syrien har i 2009 modtaget diverse uspecificerede "dual use produkter", altså højt specialiserede produkter, der også kan anvendes til civile formål. Tidligere er udførsel til fx Iran, Israel, Libyen, Qatar og Syrien blevet tilladt, men i 2009 blev det til afslag for Egypten, Libyen og Israel.

De få afslag har dog ikke hindret Danmark i at opbygge en stor våbenindustri, og staten yder gerne eksporthjælp til danske firmaer, der vil finde kunder på det militære marked. Dronningens nylige besøg i Bahrain kan ses i dette lys, men tidligere besøg har haft langt mere aggressiv markedsføring og resultatet har været indbringende. Danske firmaer har solgt pæne cementfabrikker og mejerier, men også alt fra militærstøvler over landminer til krigsskibe. Og bygget militære bunkers, havne og flyvepladser i Mellemøsten for milliarder. Entreprenørvirksomheden Christiani & Nielsen, der har en broget fortid med arbejde både for Nazi-Tyskland og apartheidstyret i Sydafrika, var i 1979 med til at bygge en hel flådebase for Libyen.

DISA fra AP Møller-koncernen byggede i 80erne støberi-anlæg til Irak og Libyen. Sådanne anlæg var meget velegnede til våbenproduktion og kostede omkring 200 millioner i den tids kroner. Det libyske i Rabta producerede granathylstre, og blev opstillet klods op af en giftgasfabrik af danske teknikere - de sidste forlod først Libyen i 1992. Anlægget blev ikke kaldt for en våbenfabrik, og krævede således ikke tilladelser ud fra dansk lovgivning. Det samme gælder de mange andre anlæg, som danske ingeniører og teknikere har bygget for diktatorerne. Heller ikke disse findes der samlede oversigter over.


Danske skibe satser på våben

våbenskib Danmark bidrager først og fremmest med våbensejlads til allierede lande, men også til apartheidstyret i Sydafrika, afrikanske borgerkrige samt Iran-Irak krigen. Og til diverse oprørsbevægelser, IRA i Irland og contraerne i Nicaragua. Mange danske rederier er specialiseret i dette. Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet foreslog direkte i 2000-rapporten "Etablering af økonomisk bæredygtige miljøer for den mindre skibsfart", at rederierne skulle satse på denne farlige, men indbringende niche "med en fast tilbagevendende kundekreds" til fx "nukleart gods og sprængstof".

Ikke mindst Golfkrigen i 1990-91 var meget indbringende. Danske rederier tjente en milliard dollars på at fragte våben for de allierede til Saudi-Arabien, og statsminister Poul Schlüter kunne fortælle, at det gik ufattelig godt for dansk økonomi. Da eventyret var forbi, fik A.P. Møller en stor amerikansk orden og tjente yderligere på at sælge de flittigste af sine våbenskibe til US Navy. Konkurrenterne i DFDS, Elite Shipping og Mercandia arbejdede for englænderne, og fik i stedet en millionanklage for at have oppumpet fragtraterne.

I mange år var der forsøg på at regulere våbensejlads, og afsløringerne af betænkelige leverancer til alle parter i diverse krige affødte i 1991 forslag om et egentligt forbud, som der så af og til kunne dispenseres fra. Danmarks Rederiforening var imod en sådan indskrænkning i beskæftigelsesmulighederne, og fik i første omgang ideen stoppet. Shippingindustrien er Danmarks andenstørste eksportindustri og en af Europas største - så deres ord vejer tungt.

Pirater afslører våbenskibe

Oplysningerne om de mange våbensejladser kommer kun i medierne, når der er problemer. Alligevel er der nok af eksempler at tage af. Nu i januar kaprede somaliske pirater det danske fragtskib Leopard ud for Oman, og bortførte besætningen. Skibet fra rederiet Shipcraft var lastet med våben og sprængstoffer. Afsenderen er sandsynligvis den svenske våbenfabrik Bofors - modtageren er fortsat uoplyst. For et år siden stod en af rederiets styrmand af i utide på grund af sprængstofferne om bord og det farlige område, som skibet var på vej til.

Heldigvis går piraterne endnu ikke direkte på jagt efter besværlig handel med tunge våbendele, men går i stedet efter de nemme vestlige gidsler om bord, hvor løsepengene er sikre. Leopard er blot den nyeste på listen over kaprede våbentransporter. 2007 blev den danske coaster Danica White angrebet ud for Afrikas Horn af somaliske pirater. Lasten ved kapringen er ukendt, men kort tid før havde skibet taget en stor last ammunition ombord. Skibsreder Jørgen Folmer havde flere gange tidligere haft episoder med våben på sine skibe.

Der ligger masser af historier om danske våbenskibe fra den fjernere fortid, men i denne oversigt nøjes vi mest med 90erne og frem. Tidligere var særligt Elite Shipping kendt for transport på kanten af lovgivningen. I 1991 blev det efter et piratangreb forklaret, at det angrebne fragtskib Arktis Sun var fuldt af militært udstyr til Saudi-Arabien - hvad kaptajnen kaldte for "En grim last. Jeg var glad for at blive af med den". Lasten var for det britiske forsvarsministerium.

Et israelsk firma hjalp i 1992 Iran med at indsmugle reservedele til amerikanske panserkøretøjer, men fragtbådene fra danske Maersk og J. Poulsen Shipping blev stoppet i Portugal. Svendborg Enterprise er ofte dukket op i disse sager, i 1986 med illegale våben og ammunition fra Israel til Iran, og i 1993 med Kalashnikov-rifler, sprængstoffer og ammunition til Yemen. J. Poulsen Shipping var også indblandet, da en ukendt last ammunition til Oman i 2003 blev afsløret, ved at det danske handelsskib sank.


Kampvogne til Syrien og Sudan

tank En større last russiske kampvogne og reservedele var i 1992 på vej til Syrien i den danske coaster Nadia J. Justitsministeriet prøvede at stoppe Nordane Shippings coaster, men blev underkendt i Byretten. Transporten blev kun offentlig, da skibet på vej fra en havn i Polen gik på grund i dansk farvand. Syrien fik leveret kampvognene, men rederiet blev senere dømt for transporten - dog uden straf på grund af forståelig forvirring om reglerne. Nordane Shipping sejler også gerne med radioaktivt materiale.

Som Nordane Shippings advokat forklarede: "Der foregår massevis af våbentransporter gennem danske farvande, og skulle skibene hver gang søge om tilladelse til våbenudførsel, ville ministeriet drukne i papirarbejde. Hvis man samtidig kunne få lov til at beslaglægge våbnene, som man vil i denne sag, så ville landet også drukne i kampvogne og våben."

Yemen skulle i 1994 have leveret brugte sydafrikanske våben og ammunition via Elite Shipping. Nelson Mandela stoppede handlen, blandt andet på grund af rygter om at slutmodtageren i virkeligheden var det lige så krigshærgede Libanon. Våbenskibet var ejet af 900 danske anpartshavere gennem Sydbank, og deres rederi Elite Shipping var sammen med J. Poulsen og A.C. Ørssleff nogle af de største specialister i våbentransport, kendte især fra Iran-Contra skandalen.

I 1999 blev der fortsat sejlet med russiske kampvogne via Polen, denne gang af det danske rederi CEC Shipmanagement direkte til Sudan trods Europarådets embargo. Som direktøren forklarede, bliver "slutbrugererklæringen ikke brugt i shippingkredse". Dette dokument skal ellers regulere, at lasten ikke ender i slyngelstater. CEC Shipmanagement sejlede officielt til Yemen, men ifølge besætningen lossede skibet i stedet i Sudan. En yderligere transport af kampvogne blev stoppet af PET. Skibet brændte og sank året efter under uafklarede omstændigheder.

CIA var indblandet i forsøget på at bremse dansk fragt af kampvogne til Sudan, men også i USA har danske shippingfolk gjort gode forretninger. En ung dansker fra rederiet Shipco Transport indrømmede i 1999 forfalskning af toldpapirer for voldsomme millionbeløb, for at kunne sælge avancerede kampfly- og missildele fra USA til Iran.


Handel helt uden moral

Flere europæiske lande måtte i 2003 opgive at stoppe en våbentransport til Eritrea og Somalia, som blev fragtet af shippingfirmaet A.C. Ørssleff, med dele til kampvogne, militære køretøjer, hjelme og kikkertsigter. Skibet var i fem år blevet tilbageholdt i Holland, men stak af fra havnen og leverede alligevel udstyret til Eritrea. Danske myndigheder fastholdt, at transporten ikke overtrådte dansk lov. "Der er ingen moral i det her", forklarede A.C. Ørssleffs direktør. Eritrea var i krig med nabolandet Etiopien.

Også i 2003 forliste coasteren Karin Cat i Middelhavet. Alle ombord overlevede, men ulykken udløste en officiel rapport fra Søfaretsstyrelsen, der afslørede en last bestående af ikke mindre end 158 ton ammunition og 35 ton komponenter til luftforsvarssystemet Mistral. Våbnene var officielt bestilt af Omans forsvarsministerium, men den slags har jo vist sig ofte at ende i andre havne, end papirerne viser.

Disse eksempler på danske våbensejladser antyder kun lidt af omfanget - og Danmark er naturligvis langt fra alene på havene. Som nævnt kommer der kun en smule offentlighed på, når et eller andet går helt galt, så en bare nogenlunde komplet oversigt er ikke mulig. Ingen myndigheder eller organisationer - fra Rederiforeningen over Søfartsstyrelsen til Udenrigsministeriet - fører statistik over området. Alt hvad vi ved er at danske skibe ret ureguleret udfører en solid del af sådanne transporter.

Efter de mange offentlige skandaler blev der i 2004 langt om længe handlet politisk. Ikke med et generelt forbud, men i stedet med den modsatte løsning, en begrænset forbudsliste over slyngelstater. Nu er det officielt forbudt for danske skibe at transportere våben mellem udpegede grimme tredjelande. Den aktuelle liste med 18 navne rummer flest fra Afrikas top og omegn: Congo, Elfenbenskysten, Eritrea, Guinea, Irak(!), Iran, Libanon, Liberia, Rwanda, Sierra Leone, Somalia, Sudan og Zimbabwe.

Formanden for 3Fs afdeling for sømænd Henrik Berlau giver ikke meget for de nye regler, og kalder fortsat Danmark for "en verdensmester i våbentransport". Listen er kun et kosmetisk hæfteplaster. De nemme smuthuller går gennem datterselskaber i udlandet, levering til et ublokeret naboland, fejlmærkede containere eller fusk med slutbrugercertifikatet - og smuthullerne bliver brugt.

Aktuelt rystes Mellemøsten af folkelige oprør, og flere af "vore" diktatorer er allerede røget af pinden. Et dansk krigsskib ligger i området, for at støtte kampen mod somaliske pirater. Diverse militære løsninger overvejes, for at stoppe pirateri, og for at hjælpe diktaturernes mulige overgang til mindre autoritære styreformer. Ét er klart - Danmarks rolle i området har aldrig været til befolkningernes fordel. I stedet har danske skibe og danske fabrikker udrustet diktatorerne til den kamp, der nu kræver så voldsomme dødsofre.



Teksten er spækket med links til kilderne. Her er lidt opfølgende læsning:

United Reporters den 28. november 2012:
Danish Sailor Talks About Ships Full of Guns and Seas Full of Pirates.

United Reporters den 28. november 2012:
Danish Sailor Talks About Ships Full of Guns and Seas Full of Pirates.

Politiken den 21. august 2012:
Søvndal ønsker adfærdskodeks for våbentransport til søs.

EPN.dk den 2. juni 2012:
Danske skibe må bevæbnes i piratområder.

Information den 2. juni 2012:
Søvndal kritiseres for våbentransport-sag.

Politiken den 27. april 2012:
Danske skibe fragter våben til ustabile regimer.

Ekstra-Bladet den 27. april 2012:
Penge lugter ikke.

Ekstra-Bladet den 11. februar 2012:
Christian Stadil sejler missiler for skandale-rederi.

U-landsnyt den 8. december 2011:
Amnesty: Dansk skib transporterede våben til styret i Egypten.

Folketinget den 21. december 2011:
Justitsminister Morten Bødskov (S) vil ikke ændre dansk lovgivning om våbentransport.

Information den 4. december 2011:
Behov for større politisk kontrol med danske rederiers våbentransporter.

Information den 27. april 2011:
Danmark godkendte eksport af luftforsvar til Libyen i 2010.

PayPal logo Giv en skærv!
PayPal logo

Klik for at tydeligere links til kilder i teksten. Samtlige link viser sig også i kort tid, når du har peget på et af dem. Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret 2011 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand