Fortrængte minder om Danmarks første tid i Afghanistan

Danmarks deltagelse i invasionen af Afghanistan var betænkelig, lige som i Irak.

Af Tom Vilmer Paamand - 2021

Se temaet
map Danmarks deltog aktivt og beskidt allerede i Afghanistan-invasionens første måneder, og det på et betænkeligt grundlag lige som i Irak - Afghanistan var ikke Danmarks retfærdige krig. Denne første periode har været underligt fraværende i de fleste mindeord om tiden i Afghanistan efter at USA, og dermed Danmark, nu fortumlede har forladt landet.

En tidligere analytisk chef for Forsvarets Efterretningstjeneste forsøger nu at skrive dette ud af historien. På Altinget beklager Jacob Kaarsbo belærende, men kontrafaktisk, andres "urigtige fortællinger", for til start var der kun "en meget lille sikringsstyrke i Kabul på et defensivt og geografisk begrænset FN-mandat, ISAF".

Selv en FE-chef kan tage fejl, og det gør Kaarsbo indlysende nok her. Ikke mindst ved at han belærende fremturer tilsvarende ukorrekt med, at det var først "i løbet af 2005 og 2006", at "de første allierede, herunder danske, kamptropper kom til landet ... på et FN-mandat". Men allerede fra den 9. januar 2002 var danske tropper på plads i Afghanistan, og det var ikke som FN-styrke, men på robust mandat fra Folketinget til at operere over hele landet under kodenavnet Task Group Ferret.


map Beslutningen blev hastet igennem Folketinget af den nytiltrådte statsminister Anders Fogh Rasmussen den 14. december 2001. Både Enhedslisten og SF gik imod, mens Socialdemokratiet var moderat kritisk, hvorefter danske kamptropper blev udsendt på en meget uklar mission: "Militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan".

Folketinget besluttede bevidst dette få dage før et forventet FN-mandat var afgjort, og disse omkring et hundrede kamptropper fra frømands- og jægerkorps kom derfor ikke med under ISAF. Regeringen havde også hastværk med at få sendt et militært rekognosceringshold afsted til Afghanistan allerede tre dage senere. Mandatet om en sikkerhedsstyrke fra FN kom til at hedde ISAF, og viste sig at blive geografisk afgrænset til hovedstaden Kabul.

De udsendte danskere kom til at kæmpe langt udenfor mandatet, som Sikkerhedsrådet besluttede sig for, og blev i stedet sat direkte under USAs ledelse i Operation Enduring Freedom - på operationer i det sydlige og sydøstlige Afghanistan. Forsvars­kommandoens oversigter fra den tid skelner da også omhyggeligt mellem det første halvår med OEF, og den efterfølgende tid med ISAF. Mandatet for de danske styrkebidrag var i stedet "hjemlet i FN-pagtens artikel 51 og bekræftet af Sikkerhedsrådets resolutioner 1368 og 1373".


"Jeg er en del af Task Force K-Bar. Den første eliteenhed i krigen mod terror. Vi eksisterer fra oktober 2001 til juni 2002 og består af 1.300 elitesoldater fra blandt andet amerikanske US Navy SEALS - og så Jægerkorpset og Frømands­korpset fra Danmark, som lyder undernavnet Task Force Ferret. Vores opgave: at lokalisere og opsøge Taleban og al-Qaida med henblik på tilintetgørelse."
- fra Thomas Rathsack:
"Jæger - i krig med eliten"
Soldaterne underskrev efter hjemkomsten et livslangt tavshedsløfte om tiden i Afghanistan. Alligevel endte perioden med at blive så veldokumenteret, at den udløste en hel del opsigtsvækkende retssager. Forsvaret.dk beskriver det kort: "Task Group Ferret er udsendt uden militærjuridiske rådgivere, og efter hjemkomsten i sommeren 2002 er der en række kritiske sager om tolke, åbenhed og krigsfanger".

At sende soldater afsted uden kompetent militærjuridisk rådgivning var ikke særlig smart, viste det sig. Når de danske specialtropper - på skarpe missioner med uklart mandat - tog fanger, blev disse på Forsvarskommandoens anbefaling overladt til USAs soldater, "idet Danmark havde tillid til, at USA ville overholde sine forpligtelser". Hvad USA så ikke levede op til...

Intet af ovenstående burde være nyt og ukendt, og da især ikke for en FE-chef. Med lidt ihærdighed husker de fleste andre vel det meste, fx Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm: "Den Hemmelige Krig", der i høj grad kickstartede, at de hidtil utænkelige kritiske sager om konventionsbrud og tortur af fanger, kom frem i lyset.

En større gruppe fanger klagede over mishandling, hvilket understøttedes af beretninger fra en dansk tolk. På trods af mishandlingen blev den danske stat frikendt for ansvar i sagen, da Højesteret ikke mente, at der "forelå oplysninger, som medførte, at Forsvarsministeriet eller den danske styrke vidste eller burde vide, at overgivelse ville indebære en reel risiko for, at den pågældende ville blive udsat for inhuman behandling". Intet var normalt mere efter terrorangrebet 9-11, og tilliden selv blandt venligtsindede stater havde fået sig et knæk.


map FN-pagten blev ikke skrevet til en tid med terrorgrupper, men beregnet på angreb mellem stater. Ingen af 9-11s flykaprere kom fra lande, som USA havde lyst til at (mod)angribe, så invasionen krævede en bastant nytolkning af FN-pagten, for der var intet direkte i resolutionerne at læne sig op ad.

Sikkerhedsrådet opfordrede nemlig ikke til krig i de to resolutioner før USAs invasion af Afghanistan, men konkret til øget politisamarbejde - at stater hjalp med handlinger som arrestordrer, indefrysning af bankkonti og den slags. Alligevel mente USA og Danmark, at der lå mandat nok til at gå i krig i FN-pagtens generelle ord om retten til at udøve selvforsvar, og i de korte sætninger fra Sikkerhedsrådet om at bekæmpe trusler med alle midler.


9-11 var sket midt under en dansk valgkamp. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde straks, at Danmark bakkede fuldt og helt op om USA, og Venstres leder Anders Fogh Rasmussen erklærede sig enig. Danmark havde allerede kamptropper udsendt til Balkan, og kunne ikke umiddelbart omrokere disse. Specialstyrker fra frømands- og jægerkorpsene stod klar, men dem ønskede Nyrup-regeringen ikke at sende ud - hvilket Anders Fogh jo så fik mulighed for selv at gøre, straks efter det nært forestående Folketingsvalg.

Allerede kort efter 9-11 blev dansk militær sat i gang med at "aflaste USA’s og andre allieredes styrker, der er udset til at gennemføre opgaver i indsatsen mod international terrorisme". Oven i dette kom en Folketingsbeslutning om aflastning af USA i i Middelhavet, hvor korvetten Niels Juel blev sendt ned - på en mulig, men ikke særlig sandsynlig, skarp mission - hvilket kun Enhedslisten stemte imod.


map Aktiveringen af NATOs såkaldte "musketér-ed" bliver stærkt fremhævet i de danske mindeord, for også NATO prøvede at vise handlekraft. I timerne straks efter 9-11 erklærede NATO, for første gang nogensinde, at organisationens paragraf 5 om at "et væbnet angreb mod en eller flere af dem skal betragtes som et angreb mod dem alle", skulle træde i kraft.

Trods musketér-ed kom NATO ikke til at spille nogen rolle ved invasionen, da USA ikke ønskede indblanding. USA plukkede i stedet sine hjælpere blandt diverse villige lande - som Danmark. NATOs endelige beslutning trak også ud, blandt andet på grund af usikkerhed om USAs ønsker, og blev først gennemført i oktober, længe efter at USA startede invasionen af Afghanistan.

NATO fik umiddelbart heller ikke en rolle i ISAF, der utraditionelt nok ikke blev en normal FN-styrke, men tilsvarende blot bestod af villige nationer. NATO overtog først styringen af ISAF sent i 2003. I mellemtiden bidrog NATO mest indirekte ved at aflaste USA med det hjemlige, fx med AWACS-overvågningsfly - hvortil Danmark bidrog med personale.


demo Alligevel omtalte de fleste mindeord kun Danmarks rolle i FN-styrken ISAF. Ovenstående ellers meget offentligt veldokumenterede og gennemdiskuterede detaljer bliver diskret udeladt. Det samme viser en søgning på nettet efter danske websiders omtale af "Danmark", "Afghanistan" og "Operation Enduring Freedom" gennem de sidste måneder, samt i avisernes artikeldatabase - begge giver kun omkring 10 relevante resultater.

At heller ikke Jacob Kaarsbo nævner Danmarks tidlige indsats kunne måske være det tekniske i, at de udsendte var såkaldte "specialstyrker" - selv om dette ikke burde gøre en forskel. Kampfly tæller vel så heller ikke med, når de ikke direkte har base i de lande, som de bomber...

For også danske F-16 kampfly bombede i Afghanistan uden FN-mandat frem til oktober 2003 - som vedtaget i den tidligere nævnte hastebeslutning fra den 14. december 2001. Flyene indgik i USAs Operation Enduring Freedom fra en base i den tidligere sovjetrepublik Kirgisistan, som USA akut fik lejet sig ind på. Danske F-16 fly nåede at flyve 743 missioner, meget langt fra den tids ISAF-område omkring Kabul.


demo Som officiel ekspert bør Jacob Kaarsbos offentlige udeladelser ikke stå tilbage i medierne som sandheden om Afghanistan. Ikke mindst, da han nu igen bliver brugt som ekspert i regeringens seneste Afghanistan-undersøgelse, om forløbet op til evakueringen fra Kabul. Også en bredere historisk udredning af Danmarks engagement i Afghanistan gennem 20 år er på vej - det bliver forhåbentlig med andre end Jacob Kaarsbo ved roret.

De senere år har vore regeringer gjort os alle dummere, ved at stå sammen om at nedlægge "Irak- og Afghanistankommissionen", og stoppe støtten til uafhængig fredsforskning. Eftervirkningerne viser sig nu tydeligt i manglende historiske viden, selv på højt niveau. Som Kaarsbo helt rigtigt anfører: "bliver vores historiefortælling nødt til at være korrekt for at kunne uddrage læring".

Danmark har brug for en bred fredskommission, til at fastlægge en mere effektiv og bæredygtig sikkerhedspolitik - ikke kun begrænsede "udredninger". Det er tvingende nødvendigt med en stor indsats for generel oplysning, for at befolkning, politikere og militærfolk kan blive bedre klædt på. De militære løsninger har igen spillet fallit, så fredsforskningen må genstartes, og Danmarks ensidige satsning på krigsførelse kulegraves og revurderes.





DOKUMENTATION. FE-chefens politiske fortælling bygger ikke på facts

Jacob Kaarsbo, tidligere analytisk chef for Forsvarets Efterretningstjeneste i Altinget - 2. september 2021

"... Det er ikke hensigtsmæssigt, når fortællingerne bliver politiseret og skævvredne. Et godt sted at starte er at få fortællingen om de seneste 20 års indsats i Afghanistan på plads. Et eksempel på de urigtige fortællinger er, at vi ikke været “i krig” i 20 år i Afghanistan. Frem til slutningen af 2005 var der en meget lille sikringsstyrke i Kabul på et defensivt og geografisk begrænset FN-mandat, ISAF. ...

Der var hverken “erobring” eller “invasion”, men blot førnævnte lille styrke i Kabul. ... Oprøret mod centralregeringen tog først fart i løbet af 2005 og 2006. Det var i den periode, at de første allierede, herunder danske, kamptropper kom til landet. Igen var det på et FN-mandat. ... Vores historiefortælling bliver nødt til at være korrekt for at kunne uddrage læring. ...

Vi bliver nødt til at se realiteterne i øjnene, uanset at de kan være politisk ubelejlige. ... En række af analyserne havde ikke bund i virkeligheden, og det kunne allerede på daværende tidspunkt dokumenteres. ..."

DOKUMENTATION. Ritzau: En amerikansk ledet FN-koalition invaderede Afghanistan...

Den 11. september rundsendte pressebureuet Ritzau mindeord om 9-11 fra statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod, der hhv udtalte sig om dagen, der brutalt blev kløvet midt over af terroristerne og kampen mod den absolutte ondskab, afsluttet med en historisk faktabox: "Al-Qaedas tilstedeværelse i Afghanistan førte til, at en amerikansk ledet FN-koalition invaderede landet en lille måned efter angrebet". Ritzaus meget officielt udseende artikel blev spredt til stort set alle landets aviser.




En kort version af artiklen bliver (nok) langt om længe bragt i Altinget omkring den 25. oktober.

Altinget svarede først ikke konkret trods flere henvendelser - derfor så sent. Til sidst lykkedes det dog efter denne appel: "Det undrer mig gevaldigt, at et ret velanskrevent nyhedssite som Altinget ikke ser et problem i fortsat at lade Kaarsbos gedigne vrøvl stå uimodsagt. Ikke mindst efter at Kaarsbo har fået en ny markant og offentlig rolle som 'troværdig ekspert' i regeringens udredninger om Afghanistan."

Jeg leverede så straks en nedskaleret version, hvortil redaktøren dejligt kyndigt udspurgte til hhv antallet af de udsendte, og om hvor bevidst regeringen var om det forhastede. Det fik han nok dokumentation for, hvorpå jeg takkede ham - med at "en så fin og konstruktiv behandling havde Kaarsbos indlæg også haft godt af" :).




Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2021 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >