Husk Afghanistan i den kommunale valgkamp

Vi må have et paradigmeskifte i vores sikkerhedspolitik, og stoppe investeringerne i våbenindustrien.

Af Allan Vokstrup fra Fredsaktivisterne i Aalborg - 2021

Se temaet


demo Allerede for 10 år siden stod det klart for mange af os, der arbejdede med udviklingsog humanitær bistand i Afghanistan, at på trods af militær storoffensiv fra USAs og NATOs side, kunne krigen ikke vindes militært.

Det erkendte daværende præsident Obama også og besluttede derfor i 2011 at opfylde sine valgløfter om at trække de amerikanske styrker ud. Det skulle ske i 2014, og ansvaret for og forsvaret af Afghanistans interne sikkerhed skulle overlades til det afghanske politi og militær.

Det lykkedes som bekendt ikke NATO og den afghanske regering at vinde krigen. Det lykkedes dem heller ikke at vinde det store flertal af det afghanske folks tillid og opbakning, fordi centralregeringen var korrupt og ikke leverede de ydelser, der skulle sikre en fred. Det lykkedes heller ikke NATO og den afghanske regering blot at sikre en værdig exit.

Måske var efterretningerne alt for meget bundet op på ønsketænkning, og/eller de lokale informanter fortalte, hvad man troede betaleren gerne ville høre. Da syntesen af teknologi og efterretningsvirksomhed endelig gav pote, og Seal Team Six fik ram på Osama bin Laden den 2. maj 2011 i Pakistan, burde det have været slut på krigen ifølge Obama, Trump og Biden.

Ikke desto mindre fortsatte krigen i yderligere 10 år. Det er lettere at starte en krig end at afslutte den, for når krigen er startet, er der rigtig mange interesser i at vedligeholde den og udbygge den. I Afghanistan er mere end halvdelen af sikkerhedsopgaverne, logistik, kommunikation, drift af baser osv. varetaget af private aktører på kontraktbasis. Hertil kommer så den kommercielle legale og illegale fritidsindustri og sortbørshandel, der glider med i militærets kølvand. Denne industri understøtter eksisterende korruption og skaber ny korruption. Krig er altså forretning. Dette er ikke specielt for Afghanistan-krigen.

Militariseringen af samfundet sker også i det danske. I skyggen af begivenhederne i Afghanistan holdt den danske forsvarsindustri konference i Aalborg på Hotel Comwell Hvide Hus i starten af september 2021. Konferencen skete på baggrund af, at der er blevet lanceret en række strategier og handleplaner, som Regeringens Strategi For Dansk Forsvarsindustri. Penneførerne bag regeringens strategi for forsvarsindustrien er reelt forsvarsindustrien selv. Hermed opnår den statsstøtte til, at det danske folketing bindes op på bestemte tekniske løsninger mange år frem i tiden.

Hvis et folketingsflertal på et tidspunkt skulle ønske at lære af erfaringerne fra at være krigsførende nation, og måske ønske at ændre dansk sikkerhedspolitik fra oprustning til afrustning og udfase den såkaldt aktivistiske (læs: krigs-førende) sikkerhedspolitik, vil omlægningen blive endnu mere besværlig og omkostningsfuld, end den aktuelle exit fra Afghanistan.

Udover at skabe menneskelige lidelser, lemlæstelser og traumer er krige i sig selv ødelæggende for miljø og klima. Det globale militærs og militærindustriens miljøog klimaaftryk er grotesk stort. Fortsatte miljøødelæggelser truer alverdens befolkningers sikkerhed med øgede konflikter om territorier, vand og andre ressourcer, mulige nye krige og deraf følgende flygtningestrømme.

Verden er overoprustet, mens FNs verdensmål er underfinansierede – de tal må vendes om. En indsats for bæredygtige og klimapolitiske løsninger, og for at opfylde FNs verdensmål, kan give mere sikkerhed end de penge, der bruges på fortsat oprustning.

Det handler klimaog fredskampen om. De er to sider af samme sag. Det er på tide at bremse op for højkonjunkturen i de militærindustrielle komplekser. Økonomisk vækst skal ikke skabes gennem spekulation i en cyklus af ødelæggelse, lidelse, genopbygning, ødelæggelse osv, men gennem reel grøn omstilling og udligning af ulighed lokalt og globalt.

Det betyder, at vi må have et paradigmeskifte i vores sikkerhedspolitik. Jeg vil opfordre til, at enkeltpersoner, investeringsforeninger, pensionskasser, kommuner m.fl. stopper med at investere i våbenindustrien, og at man også tager netop fredsspørgsmålet op i den kommende kommunale valgkamp.


Allan Vokstrup arbejdede med humanitær bistand i Afghanistan 2006-14. Medlem af Rådet i RIKO, Fredsministerium og ICAN Danmark samt Fredsaktivisterne i Aalborg.



Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2021 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >