USA er besat af militæret

Et mislykket folkeoprør fulgt af et militært modkup - for fredsfolk er militæret elendige som demokratisk beskyttelse.

Af Tom Vilmer Paamand

Se temaet


wikipedia Belejringen af USAs kongresbygning ligner et kupforsøg, men var snarere et mislykket folkeoprør efterfulgt af et militært modkup. Capitol-bygningen med USAs to parlamentariske forsamlinger blev rendt over ende af uindbudte skrålhalse i halvmilitært udstyr og spraglede kostumer.

Tusindvis af ophidsede og ofte åbenlyst blodtørstige demonstranter, som præsident Trump havde opfordret til at opsøge de folkevalgte politikere derinde. Stormløbet blev smidt ud igen, og nu er området i stedet fuldstændigt militært domineret. Op mod 25.000 soldater er flyttet ind og fylder selve parlamentets gulve i de store sale og ud i gangene.

Ingen af disse to meget forskellige grupperinger kom ind efter en korrekt invitation. De var ellers begge fint indbudt af USAs højeste ledelse, nemlig af præsident Donald Trump, vicepræsident Mike Pence og de to parlamentsledere Nancy Pelosi og Mitch McConnell. Problemet var, at kun Trump havde lokket demonstranterne til, mens de tre andre bad om det efterfølgende soldaterbesøg - og det har bragt USA ud i en statsretslig krise.


wikipedia Præsidenten modsatte sig at yde militær beskyttelse mod sine tilkaldte demonstranter, og en sådan mobilisering kræver netop hans personlige godkendelse. Dette selvom landets præsident ikke har lov til at åbne døren til kongresbygningen uden særlig tilladelse. En sådan har vicepræsidenten, der blev rådført om at indsætte militæret, hvilket han til gengæld ikke har lov til at beslutte.

Også USAs to parlamentariske ledere kan åbne døren for soldaterne, men heller ikke de kan formelt indsætte militæret udenom præsidenten. Alligevel er kongresbygningen nu fuld af soldater, for USAs skarpt opdelte politiske fløje enedes alligevel om, at nok var det ulovligt, men sådan måtte det blive. Vedtaget midt under en faktisk belejring - og uanset den siddende præsidents modstand.

USA er verdens største militær- og ikke mindst pengemagt, så det meste af verden smiler mere eller mindre pænt, selv når galskaben derovre bliver så åbenlys. Trump er en uligevægtig galning, men har fortsat som eneste person haft fri adgang til den røde knap, som fyrer atombomber af. Dette er et aktivt levn fra Den Kolde Krig, og underligt nok skal præsidenten inddrage langt flere eksperter, hvis han i stedet vil nøjes med at dræbe med en drone.

Adgangen til lige at prøve at få fyret et par atombomber af her i hans sidste embedsdage, blev fornuftigvis også stoppet gennem kuppet mod Trump - da en uventet kvik angrebsordre ville blive langt grundigere overvejet end normalt(!). USAs militær satte her til allersidst hælene i på mange måder, helt ned til at nægte at stå for æresgarde og salutter, da Trump bad om det som afskedsgave. Hvilket igen åbner for det ret fraværende spørgsmål, om hvilken magt USAs militær egentlig har overfor sine folkevalgte ledere?


wikipedia De store partier var enige, og så forstummer debatten. Også herhjemme har overraskende få undret sig offentligt. Overgangen til Joe Biden som ny præsident har aldrig før været så kaotisk, og alle lader mest til at krydse fingre for at det ikke når at blive værre. Militærforskeren Mikkel Vedby Rasmussen kalder dog udviklingen i USA for et militærkup - vel at mærke et kup imod Trump:

"Det diskrete militærkup ... mod Trump er stålkernen i en meget offentlig udgrænsning af præsidenten ... Efter at de amerikanske væbnede styrker i årevis har defineret deres mission ud fra at sprede demokrati i fjerne egne af verden, så blev det i 2021 deres opgave at sikre demokratiet i deres eget land."

I en anden verden kunne fortællingen være endt med en sejr til Trump, og en kontrafaktisk beretning om at det folkelige oprør havde sikret et stabilt USA under Trumps gode styre i årtier fremover. De nedkæmpede modstandere var blot en hævngerrig opposition, der allieret med pengestærke medier havde voldført demokratiet gennem stemmefusk. Heldigvis rejste folket sig i en spejling af Østeuropas farve-revolutioner, dog her for at fastholde deres statsleders magt...


wikipedia Sådan blev det ikke, og tak for det - men det var rigelig tæt på. En sproglig kovending som dystopien i forrige afsnit ville have være svær at sluge, men sådan kunne enigheden have lydt i en tilsvarende konstrueret nyhedsstrøm fx om Ukraine eller Venezuela, og alle ville have jublet sammen med præsidenten. Vinderen kan ofte sætte sig tungt på fortolkningen af historien, og hvis han er tung nok falder verden på plads under ham i det udpegede mønster.

Forskere indenfor den slags slås indbyrdes om kups generelle betydning for samfund, og om det af og til kan være ligefrem nyttigt at militæret griber ind. Det er en løbende debat, men pt ser der ud til at være en vis enighed om følgende ret svævende konklusion, om at kup kun nærmest tilfældigvis kan føre til noget godt:

Mens kup mod demokratier skal fordømmes, kan kup i autokratier ses som en mulighed for at fremme demokratisering. Dette indebærer ikke nødvendigvis, at kup er "gode", men at de kan have utilsigtede positive konsekvenser, som demokratiske aktører kan udnytte.


wikipedia Men indsættelsen af ny præsident under militær belejring er hverken et velkomment eller kønt syn, uanset hvad man så mener om Donald Trump og Joe Biden. Her er sket en solid styrkelse af militærets selvbillede som en nødvendig samfundsbevarende kraft. Alt for mange vil som Vedby anerkende, at den militære indgriben blev nødvendig for at "sikre demokratiet" - i stedet for at se det som en klar modsætning til samme.

Dette på trods af at også USAs mere civile politikorps kunne stå til rådighed på samme vis, og er nærmest absurd velbevæbnede. Det grumme billede ville dog ikke blive meget bedre med et sådant uniformsskifte fra grønt til sort, der på ingen måde byder de sidste fire års autoritære strømme farvel.

USA er nu en regulær "fejlslagen stat", for under Trump (og Obama!) er landet rykket længere og længere ned på listen over titulære demokratier. Oprydningen vil tage år, og der er ingen garantier overhovedet for hvilken retning USA vil fortsætte i.

Om det autoritære skred fortsætter, og om civilsamfundet kan og vil stå imod militariseringen. Ikke mindst under den igen stadigt strammere overvågning, der nu optrappes massivt efter belejringen af Capitol - der underligt nok fortsat beskrives som uventet trods de åbne opfordringer i måneden op til dette.

For fredsfolk er militæret som demokratisk beskyttelse ikke på nogen måde en løsning. I stedet kan håbet være, at en ny generations græsrødder vil kræve et fredeligere samfund af deres forældre!

Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2021 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >