FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Forresten... hvad blev der egentlig af Informatíon? Under overskriften "Hvad blev der egentlig af fredsbevægelsen?" forsøger Informatíon igen at begrave fredsbevægelsen. Af Tom Vilmer Paamand
Se temaet

Fredsbevægelsen "lukkede og slukkede med Murens fald" i følge journalist Oliver Stilling, der særligt beklager sig over FRED.dk under overskriften "Græsrodsnedtur":
» ... At fredsbevægelsen stadig er i live, kan man få bekræftet ved at klikke sig ind på internet-hjemmesiden FRED.dk. Her er der henvisninger til foreninger som Aldrig Mere Krig, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Kvinder for fred og Militærnægterforeningen ­ og snart også Fredspædagogisk Værksted.

Men er det ensbetydende med, at fredsbevægelsen er fulgt med tiden? At dømme ud fra hjemmesidens beskaffenhed er vi bombet tilbage til 1980: Rammen om siden er skrigende orange, og indklikkeren bliver mødt af en tekst om, at Internettet engang blev opfundet af det amerikanske militær, fordi 'de var bange for, at russerne skulle lamme hele forsvaret på én gang ved at bombe det militære center for kommunikation' osv, og at fredsbevægelserne 'bruger nu militærets net mod dem selv.'

En naiv animation viser en blomst, der vokser ud af en soldaterhjelm. En anden tegning viser to hænder, der holder en maskinpistol. Ved at bevæge musen hen over billedet, knækker geværet ledsaget af ordene: 'At kæmpe med våben for fred er som at voldtage for at vinde jomfruelighed.'

Var denne hjemmeside tredimensional, og kunne man træde ind i den, ville gulvet være beklædt med et syntetisk væg-til-væg-gulvtæppe af den type, der gav folkeskoleelever og lærere åndenød og hovedpine i 70erne. ... «
Kommentarer kan sendes direkte til Informatíon...


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1998 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand