FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Blomster mod skydemuren En gruppe fredsfolk ville nedruste en grim skydemur med nægtere og forårsblomster - og var billigst ved licitationen. Af Geert Grønnegaard
Se temaet

Den der gode gamle Esajas 2.4. fra Bibelens tekst er der mennesker over hele verden, som bliver høje af at tænke på. Det er den med at "De skal smede deres sværd om til plovjern, og deres spyd til vingårdsknive. folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig".
I disse dage for nøjagtig 30 år siden opstod en situation i Danmark, hvor Esajas' profeti kunne gøres til virkelighed.
Forsvaret havde ladet opføre en meget stor skydemur i Ganløse Orned, for at de værnepligtige fra flyvestation Værløse kunne træne skarpskydning, uden at man behøvede at transportere dem gennem hele hovedstaden ud til Aflandshage på Amagers sydspids.
Problemet var, at man uden at spørge bare havde bygget løs i en fredet skovstrækning, og nu stod muren der så alle kunne se hvor skæmmende den var. Pressen skrev om, hvordan almindelige borgere fik bøder for at overtræde fredningsbestemmelserne, og at de militære myndigheder da ikke bare kunne gøre som det passede dem. Det endte med, at Folketinget besluttede at lade muren rive ned og udbyde nedrivningen i entreprise.
Det var så udpræget en Esajas 2.4.-situation, så bestyrelsen i Aldrig Mere Krig gik i tænkeboks. Man rekvirerede diskret udbudsmaterialet fra Forsvarets Bygningstjeneste for at se hvad der krævedes.
 
Øl, wienerbrød og musik
Arbejdet var egentlig ganske enkelt, kun mængden af byggemateriale var overvældende. Muren var bygget op af flere hundrede helt ens betonsveller boltet fast til en række hushøje svære søjler med nøjagtig 6 meters mellemrum og med fundamenter dybt under jorden. Endelig var der en jordvold foran muren på et par tusind kubikmeter.
Man skulle råde over en mobilkran, der kunne løfte betonsvellerne en for en ned på lastbiler, der kunne køre dem bort i pendulfart. Det var en eller to uges leje af køretøjerne. Så var der de nøgne søjler tilbage. De skulle fjernes helt ned til en meter under fremtidig terræn, og den store jordvold skulle jævnes. Det var arbejde til en gummiged til 1000 kr. i timen over et par dage.
Resten var til hundredevis af mandtimer med skovl og trillebør, hammer og mejsel. Der blev arrangeret et fællesmøde med Militærnægterforeningen, som er en slags fagforening for de unge værnepligtige, der er indkaldt til militærnægtertjeneste.
De var også Esajas-folk med hud og hår, og helt med på at give den en skalle, så det blev til helt muntre forhandlinger om hvordan arbejdet skulle arrangeres. Princippet skulle være, at der blev arrangeret busture hver weekend fra Hovedbanegården, og at der ikke blev udbetalt 1ønninger.
Til gengæld skulle der være en lind strøm af forfriskninger og underholdning, så man virkelig kunne føle at man var på skovtur. Der blev derfor sat poster af til øl og wienerbrød og musik.
Den byggekyndige forklarede, at man nok kun kunne få has på de svære søjler ved møjsommeligt at mejsle dem over ved roden fra siden og save de indstøbte armeringsjern over, når man stødte på dem. Når søjlerne således var blevet hugget halvt over, kunne gummigeden puffe dem omkuld en ad gangen.
 
Domino og forårsblomster
Dette gav anledning til en helt ny plan i planen. En af militærnægterne kunne se for sig, at denne søjlevæltning måtte blive billedskøn at overvære. Hvis alle søjlerne fra den hundrede meter lange række stod klar blottede, måtte man kunne vælte dem ligesom dominobrikker.
Så skulle de have et hug, alle de store skurke fra verdenshistorien, der havde kostet så meget blod og tårer: Alexander den Store kunne vælte Marius, som kunne vælte Cæsar og Djengis khan og Cortez og Pizarro, Wallenstein, Wilhelm Erobreren, Napoleon, Peter den Store, Wilhelm II, Franco, Hitler, Stalin, Westmoreland.
Der blev hurtigt enighed om, at der skulle sættes penge af til teaterkulisser med billede af alle tyrannerne. Til sidst en lille post til frø af forårsblomster, som skulle spredes over den forvandlede slagmark.
Nu var der kun tilbage at lægge alle udgiftsposterne sammen og opstille et officielt tilbudsdokument. Der var krav til deltagerne om, at de skulle stille en bankgaranti som sikkerhed, og det blev klaret af en bogtrykker fra Viborg, som også var Esajas-fan. Det hele skulle i en lukket kuvert sendes til Forsvarets Bygningstjeneste, hvor alle tilbud ville blive åbnet den 22. november 1972 kl. 10.
I god tid nåede vi frem og besøgte først Ritzaus Bureau. Redaktionen kunne godt se, at der måske kunne blive en spøjs historie ud af sagen, så de sendte en journalist og en pressefotograf med over til bygningstjenesten.
Der var der stillet op til et halvt hundrede mennesker ved små borde langs væggene og et centralt bord, hvor chefarkitekten og hans assistenter skulle åbne kuverterne, så alle kunne se og høre.
Præcis kl. 10 blev alle budt velkommen og den første kuvert åbnet: 350.000 kr. fra murer Petersen, videre 275.000 fra Jensen & Søn, 208.000 fra Betonkompagniet og 250.000 fra Ballerup Byggecenter.
 
Det må vist være en fejl
Først med den allersidste kuvert blev der uro. Assistenten der havde sprættet kuverter op hviskede noget til chefarkitekten, som rømmede sag, og "dette må vist være en fejl". Nu trådte Ritzau-folkene til: "Nej, hvad er det for noget? Vi vil høre hvad der står".
Chefarkitekten rømmede sig igen og læste: "Ja, der står, at foreningen Aldrig Mere Krig vil udføre arbejdet for 117.000 kr". Nu blev foreningens repræsentant kaldt frem og spurgt, om man mente det alvorligt. Ja, selvfølgelig. Om man vidste det med bankgarantien. Ja, selvfølgelig. Om man ikke var bange for så stort et arbejde, som erfarne byggefolk havde vurderet til at være mere end dobbelt så dyrt.
Nej, vi havde jo netop givet et billigt tilbud, fordi vi ønskede at vinde entreprisen. Ritzau-folkene fik deres billeder og deres historie, og det blev forside til alle landsdækkende aviser næste dag.
Det var næsten for godt til at være sandt. Det blev det da heller ikke. Forsvaret følte, at de var blevet ydmyget nok ved at blive dømt til at rive muren ned. De kunne ikke bære den yderligere ydmygelse at skulle lade et hold militærnægtere gøre det.
Så flere uger efter meddelte man, at den tredjebilligste entreprenør havde fået overdraget opgaven til den dobbelte pris. Det kostede skatteyderne hvad der ville svare til en ekstra million kroner i vore dages priser, og man fik således ikke fornøjelsen ved at se tyrannerne blive væltet omkuld.

Aktuelt skrev på sin forside den 23/11-1992:
 
Landsforeningen Aldrig mere krig" kom i går med det laveste tilbud, da forsvarsministeriet holdt licitation over nedrivning af den militære skydemur i GanIøse i Nordsjælland.
- Det er jo en relevant opgave for en pacifistisk forening. Det er lige i vores ånd, siger Gert Grønnegård, bestyrelsesmedlem i foreningen, der med et bud på 117.484 kr. var billigst.
Næstbilligste tilbud var på 184.000. Og dyreste tilbud kom fra entreprenørfirmaet, der i sin [tid] opførte skandalemuren.
Der er dog tvivlsomt om "Aldrig mere krig" får arbejdet. I tilbuddet er ikke indregnet, at muren rives ned på en sådan måde, at elementerne kan bruges igen.
- Og det var en klar betingelse, siger forsvarsminister Kjeld Olesen. Men det er da et utraditionelt og friskt initiativ.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret juli 2002 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand