FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Hold fred i rummet Foredrag af Bruce Gagnon fra videoen "Keep Space for Peace". Af Bruce Gagnon - oktober 2002
Se temaet

Jeg er vokset op i en familie tilknyttet flyvevåbnet, en republikansk konservativ familie. I 1968 arbejdede jeg for Nixons valgkampagne. Jeg boede da i Lower Alabama som er et meget konservativt område. I 1971 gik jeg ind i flyvevåbnet og blev udstationeret på en base i Californien hvorfra der var luftbro til krigen i Vietnam.
Soldater fra hele USA ankom hertil for at blive transporteret til Vietnam. Fra mit kontor kunne jeg dagligt se lange rækker af ligposer med døde soldater fra Vietnam. Det var der jeg blev fredsaktivist. Jeg forlod flyvevåbnet og gik på Universitetet i Florida, hvorefter jeg arbejdede for Landarbejderforbundet, hvor jeg organiserede frugtplukkere i Florida.
Fra 1983 til 1998 koordinerede jeg Floridas Koalition for Fred og Retfærdighed. Min opgave var at afsløre hvad der foregik i Cape Canaveral med rumprogrammet i Florida. Det var under dette arbejde i 1992 at vi oprettede det Globale Netværk.
I 1989 organiserede jeg kampagnen mod Galilco, som medbragte plutonium ud i rummet og i 1990 kampagnen mod Ulysses der ligeledes medførte plutonium for NASA. I 1997 koordinerede jeg kampagnen mod rumsonden Cassini, hvor man sendte 33 kg. plutonium ud mod det ydre rum.

NASA siger at de er nødt til at bruge plutonium i rummet, fordi solenergi ikke ville virke så langt ude i rummet. Men vi ved nu at ESA forbereder en mission til en komet hinsides Jupiter hvor man benytter solenergi. NASA har altså løjet hele tiden. Teknologien har faktisk været tilgængelig. Men Energiministeriet, flyvevåbnet og NASA ønsker at skabe en afhængighed af atomkraft i rummet fordi de vil bruge den i deres våbenprogram.
Vores "Cassini Kampagne" blev omtalt i C-span og TV-programmet 60-minutes, så vi er stolte over at kampagnen mod plutonium var med til at udbrede erkendelsen af det stigende behov for lokal og internationale kampagner mod militarisering af rummet. Men lad os først tale om hvad der foregår i dag.

USAs Rumkommando har hovedkvarter i Colorado Springs. Logoet på deres bygning er "Rummets Hersker". Faktisk bærer de også dette logo på deres uniformer. Jeg foretrækker at kalde dem "Katastrofens Herskere".
Rumprogrammet i USA blev faktisk startet af forskere fra Nazi-Tyskland, som blev hentet til USA efter 2. Verdenskrig. Den berømte og geniale nazistiske raketforsker Werner von Braun blev hentet til USAs Marchall Rumfartscenter i Alabama. Sammen med hundreder af V1- og V2 raketter, for at udvikle USAs rumfartsprogram.
Lad os høre lidt om de her nazister. Hitler havde bedt von Braun om at bygge V1- og senere V2 raketterne, med det formål at angribe London og Paris. Nazisterne havde et anlæg i Nordtyskland, kaldet Peenemünde, lige ud til det baltiske hav. Her blev tusinder af jøder og sigøjnere brugt som slavearbejdere for at bygge V1- og V2 raketterne for nazisterne. Von Braun havde ansvaret for hele projektet.
Men de Allierede begyndte at bombe Peenemünde anlægget, så nazisterne flyttede det hele til Harzen i det centrale Tyskland. Inde i et bjerg havde de gravet en enorm tunnel til oplagring af raketbrændstof og andre våben til brug i krigen, tunnellen blev ryddet og de flyttede raketproduktionen hertil og kaldte den Mittelwerk.
Udenfor bjerget oprettede nazisterne en ny KZ-lejr kaldet Dora, her anbragte de 40.000 jøder og sigøjnere, selv sorte amerikanske krigsfanger blev sendt hertil som slaver i raketproduktionen. Snart begyndte arbejderne at sabotere raketterne ved at urinere på ledninger og løsne skruer. Von Braun begyndte at opleve en række uheld med raketterne. De sendte folk ind for at finde ud af hvem der saboterede raketterne. 200 slaver blev hængt inde i selve tunnellen til skræk og advarsel. "I skal ikke udøve sabotage mod vores forsøg".

De Allierede indkredsede snart Mittelwerk og begyndte at bombe det. De nazistiske raketforskere flygtede fra de fremrykkende amerikanere. En af de første der ankom til stedet var den 18-årige Hugh Carey, som senere blev guvernør i New York. Han sagde, at da amerikanerne ankom, fandt de tusindvis af lig der ventede på at blive proppet i kz-lejrens krematorieovn. Senere blev de klar over at 25.000 ud af de 40.000 slavearbejdere der var med til at bygge raketterne var blevet dræbt i den periode.
Efter krigen oprettede de Allierede Nürnberg-processen, hvor de retsforfulgte de nazistiske krigsforbrydere for deres forbrydelser mod menneskeheden. Men 1500 højtstående forskere kom aldrig for retten. De blev hentet til USA under den såkaldte "Operation Papirclips" Werner von Braun blev som sagt bragt til Huntsville, Alabama, hvor han fik ansvaret for NASAs Marshall Rumfartscenter, som blev etableret her efter NASAs oprettelse under Eisenhower. Manden der havde været direktør for testflyvningerne ved Peenemuünde, blev den første direktør for Kennedy Rumcenteret i Florida da anlægget blev bygget, ligeledes i Eisenhowers præsidentperiode.
Generalmajor Dornburger, der var øverstbefalende ved Peenemünde, blev senere vicedirektør for Bell Aerosystems i New York. Dette firma skabte sin formue ved at bygge helikoptere til Vietnamkrigen for USA, og manden der ledede produktionen i Mittelwerk-tunnellen og svingede pisken over slaverne for at holde dem til arbejdet, en mand der hed Arthur Rudolph blev den første direktør for NASAs Saturn-5 raket program, som bragte USA til månen. De er altså ophavsmændene til USAs rumprogram.
Jeg kan undre mig over ligheden mellem det slogan som Rumkommandoen pryder sig med "Rummets Herskere" og hvor meget den ligner nazisternes slogan "Deutschland über Alles"

Jeg vil nu vise jer en række dokumenter fra Rumkommandoen og industiens udgivelser. Det siges at Golfkrigen var den første rumkrig. Med USAs satellit-overlegenhed, var vi i stand til at se slagmarken over Irak. Så USA havde allerede udpeget Saddams militære mål forud for krigen. I krigens første dage bombede vi 90% af de militære mål. Tilbage var kun en minimal kampevne som vi legede katten og musen med i krigens sidste uger, som derudover blev brugt til at teste nye Stealt fly og laservåben, samt til at affyre 100 Cruisemissiler til 1 million dollars pr. stk.
Charles Horner, Rumkommandoens daværende leder sagde: "Vi kom ud af krigen med en dyb erkendelse af rummets betydning". Han og andre i Rumkommandoen sagde, at krige i fremtiden vil bero på kampevnen i rummet, den der kontrollerer rummet vil vinde alle krige på jorden. Rumkommandoen udtalte for nylig at Kosovokrigen mod Jugoslavien var den anden rumkrig, i en pressemeddelelse fra juni 1999 sagde de at enhver tvivl om betydningen af rummet for militære oprationer blev gjort til skamme af NATOs Operation Allied Force.
Vi ved nu, at den krig var den første hvor et helt nyt våben blev indført, nemlig computeren. Vore overlegenhed gjorde os i stand til at infiltrere deres computere og ødelægge deres kommandoveje. Når vores bombefly overfløj Beograd og bombede civile mål som hospitaler og TV-stationer, var de nærmest umulige at skyde ned, fordi vi havde ødelagt deres kommandoveje. Ved at ødelægge deres computere ødelagde vi også deres bank-data.
Efter krigen gav fhv. præsident Clinton Rumkommandoen ansvaret for de såkaldte Computer netværks Angreb. Clinton beordrede Rumkommandoen til at finde de bedste unge computerfolk på gymnasier i hele USA og give dem universitets stipendier, for senere at hverve dem til Rumkommandoens nyeste mission, nemlig angreb på computernetværk.

I 1996 bragte "Aviation Week" og "Space Technology" en artikel med titlen "Rumkommandoen forbereder sig på kampmissioner i rummet. General Ashly, der var øverstbefalende, sagde følgende: "Det er politisk følsomt, men det kommer til at ske". "Det er ikke populært at sige det, vi kommer til at kæmpe i rummet. Fra rummet og ud mod rummet. Rumkommandoen kommer til at vokse i stor stil".
I en Pentagon-rapport med titlen "Forudsætninger for politisk. Militær overlegenhed i det 21. århundrede". Fremfører Pentagon at de må udvikle midler, der kan uskadeliggøre mål i rummet, både militære og kommercielle. Pentagons erklærede sidste år at de nu har ret til at afgøre om et andet lands kommercielle satellitter udgør et militært mål, og at de i givet fald har ret til at eliminere dem. For at være i stand til selektivt at hindre adgangen til rummet, må de udvikle midler der kan kontrollere og ødelægge andre landes rumaktiver. Dvs. at USA skal have våbensystemer der kan udføre denne funktion og som kan ødelægge andre landes satellitter.
De siger at missilforsvars sytemet, NMD, absolut ikke er et offensivt våben. Det handler om at forsvare USA mod angreb fra slyngelstater. Altså lande der vil sende atomraketter mod USA. Tanken er at USA med et projektil rammer et andet projektil i rummet for dermed at ødelægge det indkommende missil. Problemet er, at når missilerne nærmer sig en kollision i rummet, kunne et hvert land der ønsker at ramme os, blot indsætte et antal attrapper i missilerne. Disse attrapper ville forvirre USAs missilforsvars systemer, som ikke vil være i stand til at ødelægge det indkommende missil.

Russerne har sagt at hele ideen med et nationalt missil forsvar blot er et forsøg fra USAs rumfartsindustris side på at fortsætte våbenkapløbet i rummet og at tjene store penge på det. Rusland siger også at USA prøver på at opnå et teknologisk forspring, som vil gøre dem i stand til at slå til først. Rusland har erklæret at hvis USA fortsætter med NMD projektet, så vil de bygge endnu flere våben for at overvælde USAs systemer.
Kineserne har været særdeles aktive i deres modstand. De siger at det også vil skabe store problemer for dem fordi Kina kun har 20 atommissiler der kan ramme mål i USA, mens vi har over 7000 atommissiler over hele kloden. Så det er klart at Kina anser at hvis planerne om et missilforsvar føres ud i livet, vil det fratage dem enhver mulighed for at svare igen.

Under FNs nedrustnings konferencer har Kina bedt USA gentagne gange om at tilslutte sig et globalt forbud mod våben i rummet. Hidtil har USA afvist det. Derfor har Kina, Canada og Rusland i FN fremlagt en resolution der opfordrer til et sådant forbud. I 2000 var der en afstemning i FNs Generalforsamling i New York. Resultatet blev 163-0-3. Alle var for, ingen stemte imod, mens 3 lande USA, Israel og Mikronesien afholdt sig fra at stemme.
USAs officielle standpunkt er, at der ikke er noget problem og derfor ingen grund til at forhandle om et forbud. Rumkommandoen har udgivet et dokument kaldet "Vision For 2020". Her ses en satellit der rammer mål på jorden. (Forsiden) Denne vision for 2020 starter med et historisk tilbageblik:
Militære styrker opstod for at beskytte nationale interesser og investeringer. Både de militære og økonomiske. Bemærk ordene militære og økonomiske. Den vender vi tilbage til. Videre står der: "Med søhandel begyndte landene at bygge flåder, for at beskytte deres handelsinteresser". Ligesom da Columbus drog ud for at finde den nye verden. Det første Dronning Isabella gjorde, da han var kommet tilbage, var at starte den 100 år lange proces med at bygge den spanske Armada, som sejlede ud for at forsvare de nye interesser og investeringer.
Det skabte et helt nyt globalt krigssystem. Andre lande, europæiske, begyndte også at bygge flåder der skulle forsvare deres interesser i den nye verden. Inden længe var disse europæiske magter i krig med hinanden.
Rumkommandoen siger: "På samme måde vil rumstyrker opstå for at forsvare de voksende militære og kommercielle interesser i rummet. "Vision for 2020" omtaler også fremtiden. Globaliseringen vil føre til større afstand mellem de rige og fattige. Resultatet bliver mere og mere regional ustabilitet. Arbejdere vil gøre modstand, fordi de ikke vil arbejde for 1 dollar eller 2 om dagen. Pentagon siger, at de ikke kan stille en soldat på hvert gadehjørne verden over for at beskytte globale økonomiske interesser og investeringer. Derfor bliver overlegenhed i rummet afgørende i fremtidens krige".
Endelig tales der i denne vision om at dominere rummet militært. Man definerer faktisk ordene "Kontrol over Rummet". "Kontrol over rummet er evnen til at sikre sig adgang til rummet og frihed til at operere i rummet. Og det allervigtigste, at hindre andre adgang til rummet, om nødvendigt". Så her har vi altså 5% af jordens befolkning, der siger: "Vi overtager rummet. Det er os der bliver rummets herskere”.

Rumkommandoen siger, at der er 3 kredsløbsbaner omkring jorden. lavere-, mellemste- og højere kredsløbsbane. Den der kontrollerer disse baner vil kontrollerer al krig på jorden. USA arbejder i dag på at indsætte rumsatellitter i alle 3 baner, for at optage al plads, ligesom en parkeringsplads, der bliver fyldt op. Pladsen i disse baner omkring jorden er begrænset. Ved at optage pladsen med vore egne satellitter, kan vi hindre andres adgang til rummet. For nogle år siden demonstrerede vi mod et af Rumkommandoens møder. Den week end gik de med navneskilte med ordene: "Optag Plads".
Som følge af USAs opsendelse af alle disse satellitter i kredsløb, har man nu behov for at etablere såkaldte "enheder" over hele kloden. Så USAs Rumkommando er i gang med at etablere forbindelsesstationer, satellitter kommunikerer jo med jorden mens de kredser rundt om den. Over hele kloden opretter USA disse modtagestationer der modtager informationer fra satellitter i realtid og sender dem videre til Buckley flyvebasen i Colorado, som sender informationerne videre til hovedkontoret i Washington DC. Én af satellitterne kaldes GPS – Globalt Positionerings Satellit.
Vi får at vide at denne kun er til civilt brug og at den kun bruges af folk der er faret vild på vandrertur, eller af lystbådsejlere der sejler på de 7 have. I virkeligheden skal GPS, der udvikles af Lockheed Martin, bruges i krig. Det var den der dirigerede Golfkrigen og som i dag kan føre USAs atomraketter til deres mål. En anden Lockheed Martin satellit der i dag bruges til rumkrigs formål er Milstar, der kommunikerer med kampenhederne både på landjorden, til havs og i luften. Al krig koordineres i dag af satellitterne. Så den der kontrollerer rummet vil vinde alle krige på landjorden.
En af de mest kendte forbindelses-installationer, eller radar modtagestationer som USA har, står i Nordengland. Basen hedder Menwith Hill. I flere år har kvinder haft en fredslejr uden for basen, for nylig blev de dog fjernet. Men i flere år plejede de at bryde ind på basen i nattens mulm og mørke, hvor de brød ind i arkivskabene og fjernede dokumenter der afslørede at USA udspionerede Europas befolkninger fra basen.
Disse 20 store radarer (henviser til billedsiden på videoen) udspionerer faktisk befolkningen, ved at opsnappe al kommunikation gennem e-mail, telefon og fax. For nylig blev det afsløret, bl.a., af programmet ”60 minutes”, at USA har udøvet industrispionage fra basen i Menwith Hill, ved at opsnappe konkurrerende udenlandske firmaers licitations bud. I dag afholder EU faktisk høringer om USAs industrispionage fra basen.
En anden base, også i Nordengland hedder Filingdales. Det er et radaranlæg som USA vil bruge til stjernekrigs projektet (NMD). Begge baser, Filingdales og Menwith Hill skal opgraderes for at klare de nye satellit systemer i forbindelse med NMD. Et af disse systemer kaldes SBIRS, som står for Rumbaseret Infrarød System, ifølge Pentagon vil SBIRS sikre det nødvendige forspring som rumbaseret infrarød overvågning giver, i det 21.århundredes kampsoldat.

Men det er ikke kun missilskjoldet der bekymrer os. En anden del af missilforsvars projektet kaldes taktisk missilforsvar. Ideen med projektet er at opstille disse systemer i konfliktområder som Mellemøsten og Asien. Taktisk missilforsvar kan deles i 3 komponenter: Hav-, land- og luft baserede komponenter. De hav baserede komponenterer Aegis-distroyerne som får missil systemer installeret om bord. De kan så blive indsat f.eks. ud for Nordkoreas og Kinas kyster. Derfra vil USA ramme missilerne i accelerations fasen, lige efter deres affyring.
Det landbaserede missil system, som styres af hære, skal køres rundt med lastvogne og skal også ramme missilerne lige efter affyringen. Endelig er der den luftbårne laser som bliver bygget af luftvåbnet. Her er opgaven at overflyve området døgnet rundt i en ombygget Boeing 747 udstyret med en laserkanon der kan uskadeliggøre missilsystemerne lige efter deres affyring. Det er let at forestille sig Kinas voksende bekymring over det her, når man tænker på at de kun har 20 langdistance raketter.
Tanken er altså at USA opstiller disse missilsystemer i Sydkorea, Japan, Taiwan og Australien for dermed at omringe Kina. Men hvorfor er USA i gang med denne fremfærd over for Kina?
For nylig bragte Washington Post en artikel med overskriften: "For Pentagon, Asien rykker frem", den gav os en forståelse af hvad der reelt foregår. I artiklen står der, at USA nu vil begynde at "håndtere Kina" og at USA vil fordoble sin militære tilstedeværelse i hele Stillehavs området og dermed begynde at omringe Kina, bl.a. ved at opstille disse taktiske missilsystemer omkring Kina.
I artiklen står der endvidere at USA er i gang med at udvide landingsbanerne på Guam og Wake, så de kan bruges af B1 og B2 bombeflyene. Man vil også begynde at opstille Cruise-missiler på Guam. Vi (USA) er altså i gang med en større militær udvidelse rettet mod Kina.
Spørgsmålet er, hvordan vil Kina reagere? Vil Kina bygge flere atomraketter, for at imødegå USAs omringning af deres land? og vil det i så fald føre til en endnu større militær oprustning?
Da Nixon var præsident, anerkendte han Kina. Han sagde dengang at USA ville indføre "eet Kina politikken" dvs. at vi ville være neutrale i striden mellem Kina og Taiwan, som ligger blot 150 km. Fra Kina. Striden skulle løses af det kinesiske og taiwanesiske folk. Nixon sagde også at USA ikke ville sælge våben til Taiwan, da det ville øge spændingen mellem de to lande. Nu har præsident Clinton ophævet forbuddet mod at sælge våben til Taiwan og USA taler nu om at opstille taktiske missilsystemer i Taiwan.

For nylig var der en artikel i det katolske tidsskrift Network. Artiklen hed "Dominans frem for Diplomati". Tanken er at USA bevæger sig væk fra internationale traktater som ABM traktaten med Rusland, der forbyder missilforsvars systemer og traktaten om et totalt forbud mod atomprøvesprængninger. Jeg vil gerne læse et stykke op fra artiklen. Det er fra et interview af flertalsformanden Tom DeLay som er en af Kongressens mest magtfulde mænd. Artiklen fremfører at DeLay for nylig pralede af hvordan han havde konfronteret Kinas ambassadør da de begge deltog i TV programmet "Mød pressen".
DeLay greb ambassadørens hånd, men i stedet for et håndtryk, strammede han grebet om hans hånd, hev ham nærmere og advarede ham mod at undervurdere amerikanernes beslutsomhed. I artiklen står der videre at DeLay tolkede ambassadørens promte afgang fra TV studiet som en sejr for USAs overmagt og et sikkert tegn på at USA kommer til at dominere de nye verden efter den kolde krig.
Efter den "utilsigtede" bombning af Kinas ambassade i Jugoslavien og oven på den omringning med missiler, som Bush regering taler om og nu denne ydmygelse af den kinesiske ambassadør. Ja, hvordan vil de reagere?

Her har vi altså Rumkommandoens langsigtede fremtids vision. Sådan ser de jorden, holdt i skak med de nye satellitter på plads og med det taktiske missil forsvar og den rumbaserede laser, som de kalder missilskjoldets efterfølger.
Bush's yndlingsvåben er den her nye rumbaserede laser og rumoperations fartøjet, efterfølgeren til rumfærgen. Det er et militært rumfartøj som skal bruges i rumkrige. I 1989 organiserede jeg en demonstration ved Kennedy Rumcentret mod Stjernekrigs Projektet. Vores hovedtaler den dag var en Apollo-astronaut, Edgar Mitchel, som var den sjette mand på månen.
Mitchel sagde, at hvis Pentagon får lov til at indføre våben i rummet, eller blot teste våben i rummet vil vi få så meget rumskrot, ud over det der allerede er i kredsløb, at det bliver umuligt at sende en raket til månen. Der vil være et minefelt omkring planeten og vi vil være fanget på denne klode. I dag ved vi at der er mere end 110.000 stykker rumskrot der kredser omkring med 29.000 km/t. Den Internationale Rumstation er ved at blive bygget lige over jorden. På en klar nat vil man kunne se den, når den er færdigbygget.
For nylig måtte man flytte den til en anden bane, fordi man fra Norad i Colorado, hvor man holder øje med rumskrottet, havde opdaget, at noget rumskrot var på vej til at ramme rumstationen. Derfor måtte den flyttes til en anden bane.
Challinger, der eksploderede med syv astronauter ombord, fik på en tidligere mission ødelagt en vinduesskærm, da den blev ramt af et lille gram maling med en fart på 29.000 km/t.

Vi må begynde at opfatte rummet som et miljø, der skal beskyttes. For blot 100 år siden anså vi verdens floder og oceaner som udstrakte og uendelige. Vi førte kloakvand og industriaffald ud i dem, fordi man troede at opblanding løste forurenings problemet. Det havde ingen betydning hvor meget man hældte ud! Sådan opfatter vi rummet i dag! Det betyder intet, hvis vi får våben og mere skrot derop! Rummet er udstrakt og uendeligt! Men nu ved vi faktisk bedre og regningen skal snart betales.
Der findes 34 atomreaktorer i kredsløb om jorden i dag. De vil falde ned i løbet af de næste 1000 år. Siden 60erne har USA og Rusland opsendt en række militære satellitter drevet med uran og plutonium. Nogle er allerede faldet ned og har spredt radioaktivitet verden over.
Når de 34 atomreaktorer, der i dag kredser omkring jorden, falder ned, vil de brænde op i atmosfæren og sprede deres dødelige indhold, som bliver optaget af jordens befolkning gennem lungerne og give leukæmi, som vil blive nedarvet til kommende generationer. Det er derfor vi er så stærkt imod en yderligere udbredelse af atomkraft i rummet.

Tidligere talte jeg om begrebet "økonomiske interesser i rummet". Det skal vi tale om nu: NASA-forskeren John Louis, har skrevet bogen "Minedrift i Himlen". Uanede rigdomme fra asteroiderne, kometerne og planeterne, siger han. Han skriver at der findes guld på asteroiderne og magnesium, kobolt og uran på Mars og helium-3 og vand på månen. Forfatteren siger, at den der når op til disse kloder og kontrollerer dem først, vil opnå ufattelige rigdomme.
Ifølge ham er den eneste hindring for at drive minedrift i rummet at udgifterne til opsendelserne er for høje. Derfor er NASAs hovedopgave i dag at minimere disse udgifter. Der var en artikel i New York Times i 1995 med overskriften "Hvem skal drive minedrift på månen? Erstatter man ordene "drive minedrift" med ordet "eje", så ser man hvad det virkeligt handler om. Artiklen her stiller faktisk spørgsmålet, "Bliver månen det 21. århundredes Persiske Bugt?"

Hvis der er helium-3 på månen, kan det bruges til fusionsenergi. Det vil få olieselskabernes profitter til at blegne i sammenligning. Der er dog et problem med at drive minedrift på månen og der er FNs Månetraktat der siger, at ingen, hverken individer, firmaer eller lande kan gøre krav på månen og at der ikke må oprettes militærbaser på månen. Derfor er der nu voksende krav om at USA indfører en lov der giver amerikanske virksomheder mulighed for at omgå Månetraktaten.
Astonauten Harrison Schmidt, der er uddannet geolog, har startet et firma der vil drive minedrift på månen. Han siger at det strenge forbud mod at eje naturressourcer giver grund til bekymring. Derfor må vi se at komme af med Månetraktaten. Dana Rohrabacher, et republikansk kongres medlem fra Californien fremsender nu et lovforslag der vil tillade virksomhederne at omgå traktaten, indtil videre er det ikke vedtaget.
Vi får at vide, om og om igen, at USA vil til Mars for at søge efter livets oprindelse. Vi ønsker at forstå hvor vi kommer fra. De siger det er derfor vi skal til Mars. Men det er ikke sandt. Sandheden er at USA og NASA vil etablere minedrift på Mars. De siger at de i 2016 vil etablere den første menneskelige minekoloni. Den skal drives af to atomreaktorer som opsendes på raketter med 10% chance for svigt. Men pga. en række fiaskoer i Mars missionerne er planen nu blevet udsat til et senere tidspunkt. Så der er planlagt mange Mars missioner i de kommende år.

Først skal kortlægningen af Mars overflade gøres færdig. Senere skal en række robot køretøjer sendes op. De vil alle være atomdrevet. Derefter vil de sende missioner for at undersøge og udvinde jordbunden og sende prøver af den tilbage til jorden. Men der er et helt andet problem, siger de. Det tager et år at nå op til Mars med konventionelle raketter og fordi det tager et helt år at nå Mars vil astronauternes kroppe blive geleagtige pga. rumstråling. Derfor skal der findes en meget hurtigere måde. De fik ideen til den atomdrevne Mars raket med atomreaktorer som motorer. Den opsendes fra Cape Canaveral. Den udvikler man nu i Los Alamos laboratorierne og på University of Floridas afdeling for kerneingeniører.
Jeg har prøvet at beregne hvor meget Mars missionerne vil koste. Den Internationale Rumstation som er ved at blive bygget over jorden var oprindeligt beregnet til at koste 10 mia. dollars. I dag er prisen steget til over 100 mia. dollars. Når udgifterne til rumstationen kan vokse så voldsomt, hvad bliver så prisen på Mars-operationerne, som man planlægger flere af, med en rejsetid på et helt år fra jorden? Det har jeg prøvet at regne mig frem til, men uden held.
Ingen vil tale om hvor meget Mars-missionerne kommer til at koste. Men så fandt jeg ud af at man ville afholde en konference i april 1999, kaldet "Rumkonferenceb" i Cape Canaveral, arrangeret af rumfartsindustrien, NASA og Forsvarsministeriet. Så jeg deltog i et arbejdsseminarium om Mars.
Måske kunne jeg få noget at vide om prisen på Mars-missionerne. Man skulle tro at seminaret blev afholdt af en forsker. Det var han ikke. Han var koncessionsejer. Det var ham der stod for rundvisningerne på Kennedy Centret. Han fortalte de over hundrede tilhørere at man arbejdede på at tilpasse Kennedy Centrets rundvisninger til et Mars-tema.
Han sagde at ca. 2,5 millioner turister besøger Kennedy Centret årligt. De fleste af dem er børn, men som i år 2020 vil være skatteydere. "Vi skal sørge for at de vil støtte rumprojekter". Han fortalte om den her plan for et Mars-tema på Rumcentret. Han sagde ikke noget den dag om prisen på Mars-missionerne, men takket være mit abonnement på industriens blad "Space News" så jeg nogle måneder senere en leder med overskriften: "Mars-missionerne er overkommelige" hvori det fremgår at tidligere skøn for Mars-missionerne hurtigt løb op på 400 mia. dollars. Kongressen havde stoppet tilskuddene til dem, men nu er de på plads igen, så planerne for Mars-missionerne fortsætter.
Men hvordan i alverden vil de betale for projektet, hvis det kommer til at koste 300, 400, eller 500 mia. dollars? og forestil Dem det beløb ganget op med 10, som det skete med Den Internationale Rumstation.
I samme leder fra Space News, skriver de: "Mange regeringsinstanser kører forskellige sociale programmer hvorfra en masse fedt og sul kan skæres bort." Efter alle de år under Reagan, Bush, ja selv under Clinton hvor man afskaffede alle de sociale programmer, står vi kun tilbage med følgende sociale programmer: Socialforsikring, sygesikring for ældre og ubemidlede og resterne af bistandsydelserne, som er begrænset til 4 år. Man er kun berettiget til bistandshjælp i 4 år.
Så Rumfartsindustrien siger: "Vi får råd til rummissionerne ved at skære ned i resterne af de sociale programmer. Jeg har opfundet et udtryk der beskriver det, jeg kalder det: "Pyramider til himlen." Rumfartsindustrien er vor tids Faraoer. De bygger pyramider til himlen, mens skatteyderne bliver slaverne der skal tjene dem uden at få særlig meget til gengæld.

For nylig har Energiministeriet som er ansvarlig for produktionen af plutonium til rummissionerne og som har stået for udviklingen af atombomberne, siden atomvåben blev opfundet, erklæret, at de ønskede en offentlig diskussion om deres voksende behov for at øge plutonium produktionen af hensyn til fremtidige rummissioner. Efter den offentlige diskussion har Energiministeriet erklæret at Oak Ridge Labs i Tennessee og INEL-anlægget i Idaho Falls, Idaho, to af Energiministeriets laboratorier, skal gennemgå en større udvidelse for at producere plutonium til fremtidige rummissioner. Behovet er så stort at der skal bygges flere anlæg og produceres mere plutonium.
Fra Los Alamos Laboratoriet i New Mexico hvor man i tidsrummet 1994-1996 producerede de plutoniums generatorer der indeholdt 33 kg. plutonium til brug i Cassini, opsendt i 1997, ved vi nu at 244 arbejdere blev udsat for radioaktiv stråling under arbejdet med fremstilling af plutonium generatoren til Cassini.
Denne rapport, bestilt af Kongressen, har titlen: "Militære Rumstyrker i de næste 50 år". Kongressen bad forfatteren John Collins om at skrive den definitive undersøgelse om emnet. Hvad får vi brug for? Hvordan bliver det at dominere Rummet? Det er altså hans rapport til Kongressen.
En Rapports forord er ofte underskrevet af folk som anbefaler den til læserne. Ser man på dem der står som underskrivere her vil man måske genkende nogle af dem.: Tidl. Senator John Glenn – Tidl. Kongresmedlem John Kasich, Ohio – Harold Volkmer fra Missouri og Bill Nelson, Floridas nuværende senator, som var med på rumfærgen. Men da jeg så de navne der stod øverst, Ike Skelton og John Spratt, begge kongresmedlemmer, blev jeg rystet.
Jeg er vild med programmet C-span og ser det ofte. I mats 1999 fulgte jeg debatten i Repræsentanternes Hus, som diskuterede missilforsvaret. Skulle det opstiles så snart det er teknologisk muligt? Afstemningsresultatet den dag var 345 mod 71 for opstilling af missilforsvaret så snart det var teknisk muligt.
De gav Clinton ret til at tage beslutningen. I september 2000 besluttede han at udsætte sin beslutning og lod den gå videre til efterfølgeren Bush, som vil tage en beslutning til fordel for opstillingen når det skal være. Men den dag i marts 1999, men jeg fulgte med i debatten som fik støtte af mange demokrater, for at opnå 345 stemmer for opstilling af ballistiske forsvarsmissiler i en forsamling der er delt lige over, kræves der støtte fra mange demokrater. Ike Skelton og John Spratt, begge fra demokraterne førte an i kampen for at oprette et ballistisk missilforsvar så snart det bliver muligt. I øvrigt blev afstemningsresultatet i Senatet 97 mod 3 for missilforsvaret.

En af de ting forfatteren fortæller om i rapporten, er tanken om en tyngdebrønd mellem Jorden og Månen. Forestil Dem en ønskebrønd. Står man ved toppen af brønden, så kontrollerer man adgangen til den. Kontrol over porten til en militærbase giver kontrol over adgangen til den. Forfatteren siger: "Kontrol over Månen via månebaser og bevæbnede rumstationer i L4 og L5 positionerne ved Månen vil give USA kontrollen over hvem der får adgang til og fra Jorden". Han fortsætter: "Med vores styrker i stilling i den position kan vi kapre rivaliserende transporter på vej tilbage. Dvs., USA kan kapre andres transporter hvis de driver minedrift i rummet, hvis de ikke er "autoriserede" som en del af de multinationale selskaber. Altså dem der skal tjene på minedriften.
I rapporten siger forfatteren også: "Atomraktorer er den eneste kendte varige kompakte energikilde, som kan forsyne militære rumstyrker med den enorme energimængde, de får brug for til disse våbensystemer. Større udgaver af disse atomeaktorer kunne opfylde det enorme energi behov i rumbaserede lasere, neutrale partikelstråler og elektromagnesiske raketstyr. Atomreaktorer må understøtte de større baser på Månen, indtil mere egnede alternativer bliver tilgængelige". Vi er altså vidner til indførelse af atomkraft og våben i Rummet.
Pentagon, Rumfartsindustrien, NASA, Energiministeriet og atomforskerne som alle arbejder sammen om at fremme og udvikle denne atom- og militæroprustning i rummet. Så det er et historisk øjeblik. Vi står ved afgrundens rand. Vi står over for denne vision for år 2020.
En vision om total kontrol og dominans af Rummet, med lasersatelitter i kredsløb omkring jorden. De bliver udviklet af Lockheed Martin, Boing, TRW og andre. En konstellation af 20-30 rumbaserede lasere i kredsløb omkring Jorden klar til at eliminere andre landes satelitter, for at give USA total kontrol og dominans over himlene.
Så det er et historisk øjeblik. Spørgsmålet er! Vil vi lade det ske? Eller vil vi skabe en helt ny bevidsthed om Rummet? Vil vi beskytte Rummet mod krig, grådighed og miljønedbrydning, som vi har spredt overalt på denne planet?
Vi har plantet de ting i folks bevidsthed overalt på Jorden, ønsker vi at tage dem med os ud i Rummet?
I "Det Globale Netværk" siger vi nej. Vi må indlede en global debat. Det er det vi arbejder for, og vi beder jer om jeres støtte.
Slut jer til os for at beskytte Rummet og bevare freden i det.

Den 7. oktober 2000 indførte vi en international protestdag mod militarisering af Rummet. Der blev demonstreret i 16 lande og 65 steder over hele verden, bl.a. ved Rumfartskommandoen og Rumfartsindustriens anlæg og foran de amerikanske ambassader rundt omkring i verden. Den 13. oktober 2001 holder vi endnu en international protestdag mod militariseringen af Rummet. Slut jer til os og støt os i opbygningen af en bevægelse for fred i Rummet.
Nu står vi overfor en ny præsident, George W. Bush og hans stab, med folk som forsvarsminister Donald Rumsfeld som længe har været en stærk fortaler for Stjernekrigsprojektet. Han arbejder med de højredrejede tænketanke og selskaber for at få den amerikanske befolknings opbakning til projektet og Colin Powell, hvis første handling som udenrigsminister, var at erklære: - at vi vil opstille missilskjoldet, så snart det er muligt".
Vi stå overfor en meget svær kamp og beder om jeres hjælp og støtte.
Mange tak.
 
Bruce Gagnon er koordinator af Det globale Netværk mod våben og atomkraft i rummet som blev oprettet i 1992. I dag har netværket over 150 medlemsgrupper over hele verden. I England, Africa, Sydkorea, Japan, Tyskland og over hele USA, hvor folk arbejder mod atom- og våbenoprustningen i rummet. Hvert år afholder netværket et møde et sted i verden. Siden 1992 har man afholdt møder i Washington DC, Colorado, Florida, New Mexico, England og Tyskland.
 
Bruce Gagnons video "Keep Space for Peace" har en glimrende og informativ billedside der matcher ovenstående foredrag. Siden foredraget har USA ensidigt opsagt ABM traktaten. Thule radaren og dens opgradering til brug for missilskjoldet er ikke nævnt i foredraget. Det er dansk fredsbevægelses opgave at inddrage dette i den samlede problemstilling.
 
Se mere på Global network against weapons and Nuclear Power in Space.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret oktober 2002 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand