Meget ældre fredsklip - fra 1997

Blandede gode og dårlige nyheder om krig og fred - fra fortiden

Samlet af Tom Vilmer Paamand

Se også:
- Introduktion
- Allernyeste indlæg
- Smånye indlæg fra 2019
- Gamle indlæg fra 2018
- De meget gamle...
(pigeon) Nyhederne her er mest tudsegamle pluk fra danske aviser og lidt småstumper fra resten af verdens. Læs langt mere aktuelle fredsnyheder på listen her eller hos Aldrig Mere Krig her og her.
 
Læs i stedet DE NYERE KLIP om krig og fred fra aviserne
Soldater må nøjes med at råbe bang
I den sidste halvanden måned har de danske soldater måttet øve sig i at skyde uden at gøre det. Normalt bruges der løst krudt ved feltøvelserne, men der er problemer med geværernes såkaldte løsskydningsforstærkere.
(Århus Stiftstidende 28/12-1997)
 
Dansk flertal for færre penge til forsvaret
Kun otte procent af danskerne mener, at forsvaret skal have flere penge, mens hele 48 procent synes der skal bruges færre på krudt og kugler. Det viser en ny undersøgelse, som De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten har bestilt. Næste år bliver udgiften til det militære forsvar 17 milliarder kroner. Mellem 72 og 85 procent af de adspurgte vil hellere bruge en del af disse penge til hospitaler, folkeskoler, miljø - og politi.
(Århus Stiftstidende 28/12-1997)
 
Politikere mister skydebane
Medlemmerne af Parlamentet i Storbritannien har traditionelt kunnet muntre sig på egen indendørs skydebane, men det er fortid nu. Efter at flere og flere kvinder er kommet i Parlamentet, er skydebanen blevet ombygget til dagplejecenter for medlemmernes børn.
(Århus Stiftstidende 24/12-1997)
 
Soldater som forsøgskaniner
Omkring 8.000 amerikanske soldater fik indsprøjtninger med giftstoffet botulisme under Golf-krigen. Soldaterne blev ikke advaret om giften, der var en del af et amerikansk eksperiment. Botulisme udvikles af bakterier i kød og giver "pølseforgiftning". I USA har det siden 1950erne været forbudt for militæret at teste vacciner på soldater, der ikke er blevet spurgt.
(Informatíon 23/12-1997)
 
Soldater brugt i havnekonflikt
Lejesoldater skulle sættes ind som havnearbejdere i Australien. De australske havne er langt mindre effektive end andre store havne og soldaterne skulle bryde fagforeningernes magt. Styrken på 80 nuværende og tidligere australske soldater blev trænet i et arabisk land, men historien slap ud og hele planen blev afblæst. Det er fortsat uklart, hvem der financierede projektet.
(Jyllands-Posten 19/12-1997)
 
Stedfortrædere under krig
"Valg af stedfortrædere for amtsborgmesteren under krig og truende udsigt til krig" er et af de første punkter der skal afgøres, når alle landets nyvalgte 275 kommunalbestyrelser og amtsråd holder deres første møder. Det sker i henhold til lov om Det civile Beredskab.
(Jyllands-Posten 17/12-1997)
 
Soldater lurede på badenymfer
I den svenske skærgård har militæret opstillet avancerede videokameraer, der kan stille skarpt på genstande flere kilometer væk. Formålet var egentlig at fotografere russiske ubåde, men det lykkedes aldrig. I stedet har soldaterne taget billeder og videoer af afklædte badegæster - og delt ud af nøgenbillederne til vennerne.
(Jyllands-Posten 17/12-1997)
 
Dumping-pris for NATO-udvidelse
Mellem 175 og 230 milliarder kroner - eller kun 10 milliarder. Det er prisen for NATOs udvidelse mod øst. Det første store beløb oplyste den amerikanske regering for et år siden, mens det nyeste NATO-tal med et politisk trylleslag er blevet 95% mindre. Discountprisen er opnået ved at anslå de lavest tænkelige investeringer i nyt militært isenkram til de nye NATO-lande og ved helt at fjerne prisen for nyt transportudstyr, som USA ønsker at alle lande skal indkøbe.
(Jyllands-Posten 17/12-1997)
 
Tre østlande optages i NATO
NATO har vedtaget at optage Polen, Ungarn og Tjekkiet, men aftalen skal også godkendes af de nuværende NATO-landes parlamenter. "Nu er vi parate til det 21. århundrede, hvor opdelingen af Europa endeligt er ovre", sagde Tjekkiets udenrigsminister ved underskrivelsen af tiltrædelsesprotokollerne.
(Jyllands-Posten 17/12-1997)
 
Saab stopper civil flyproduktion
Om halvandet år vil den svenske industrigigant Saab stoppe sin produktion af passagerfly. Konkurrencen på det civile marked er for hård, men Saab vil fortsætte med at lave krigsflyet Gripen for det svenske flyvevåben. Det er dog yderst tvivlsomt om Saab vil udvikle et nyt svensk krigsfly, da udvikling og produktion nu er så dyrt, at kun få lande kan magte det alene.
(Jyllands-Posten 16/12-1997)
 
Rederier får milliarder fra krigsforsikring
Omkring 150 millioner fra Krigsforsikringen for danske skibe ender hos rederiet J. Lauritzen. Det er mere end dobbelt så meget, som rederiet forventede. Den statslige krigsforsikring blev ophævet som en del af finanslovsaftalen for 1997 og i alt 1,5 milliard kroner vil i maj blive udbetalt til danske rederier.
(Jyllands-Posten 16/12-1997)
 
Spion opdigtede krigstrussel
En israelsk agent var tæt på at starte en krig med Syrien. Agenten opdigtede i årevis forfalskede rapporter om sine kontakter med Syrien. Sidste år skrev han, at syrerne ville angribe Israel. Den israelske generalstab overvejede at mobilisere men undlod, da ingen andre agenter kunne bekræfte historien.
(Jyllands-Posten 13/12-1997)
 
Omstilling til fred i middelalderen
Små tykke potter med et smalt hul i toppen, fyldte med råpetroleum, blev i middelalderen brugt som håndgranater. Samme slags krukker fandt i fredeligere tider anvendelse som sparebøsser, skriver det arkæologiske tidsskrift Sfinx.
(Jyllands-Posten 13/12-1997)
 
Et fredeligt spil
I brætspillet The Settlers er spillerne nybyggere på øen Catan. Efter landgangen gælder det om at rage til sig - men på fredelig vis. For den tyske spiludvikler Klaus Teuber har det været væsentligt at lave et "krigsspil", hvor der kun kan bruges fredelige midler.
(Jyllands-Posten 13/12-1997)
 
Ballon ville verden rundt alene
En 50 meter høj gasballon startede på en jordomrejse uden sine piloter. Den engelske millionær, der ejer ballonen, så pludselig fra sit hotelvindue i Marokko ballonen stige til vejrs. Han ringede omgående til det marokkanske flyvevåben og bad dem sende et Mirage-fly op for at skyde ballonen ned, men de nægtede. Ballonen fortsatte til Algier, hvor flyvevåbnet heller ikke ville hjælpe millionæren. Ballonen havnede forholdsvis uskadt i Atlas-bjergene.
(Århus Stiftstidende 10/12-1997)
 
Sverige vil droppe kystforsvaret
En russisk invasion er så usandsynlig, at Sverige nu gør klar til at nedlægge kystforsvaret. Det er meldingen fra chefen for det svenske forsvars strategiafdeling, der mener at beslutningen kan træffes inden for det kommende år. Sverige vil så fjerne kystartilleri, søminer, ubåde og de omfattende installationer, der er sprængt ind i huler i grundfjeldet.
(Jyllands-Posten 9/12-1997)
 
Rusland alligevel mod miner
Rusland er klar til "inden for rimelig fremtid" at tilslutte sig den internationale traktat, der forbyder antipersonelle landminer. Traktaten vil blive underskrevet inden for den nærmeste fremtid, når Rusland har fået ændret landminefelterne ved atomkraftværker og militære installationer.
(Politiken 9/12-1997)
 
USA retter atomraketterne mod Kina
Præsident Clinton har udstedt et nyt direktiv, der ophæver Ronald Reagans gamle ordre om, at USA skal være i stand til at vinde en global atomkrig. Det frigør raketter, der nu i stedet rettes mod endnu flere mål i Kina. Samtidig åbner den nye instruks for, at atomtruslen skal bruges mod fjender, der anvender kemiske eller biologiske våben - som det skete under Golfkrigen.
(Jyllands-Posten 9/12-1997)
 
Museum til minde om danske lejesoldater
Et skandinavisk korps med omkring hundrede danskere deltog i Boerkrigen, hvor Transvaal-republikken sloges med englænderne. Nu vil sydafrikanske militærhistorikere rejse et museum for at mindes et blodigt slag i 1899, hvor fem danskere blev dræbt. Det var under denne krig, at general Robert Baden-Powell fik inspiration til at grundlægge spejderbevægelsen.
(Jyllands-Posten 7/12-1997)
 
Krigsskibe giver Danyard problemer
Den malaysiske rigmand Amin Shah vil ikke investere i Danyard og værftet i Frederikshavn er derfor truet af lukning. Danyard mistede en stor ordre på seks patruljebåde til Malaysia, der var en afgørende del af aftalen med Amin Shah. Danyard i Aalborg, der står for produktionen af krigsskibe, udskilles i et selvstændigt selskab, så det ikke berøres af problemerne i Frederikshavn.
(Jyllands-Posten 3/12-1997)
 
Rusland vil nedruste atomvåben yderligere
USA og Rusland er enige om at fjerne en tredjedel af de strategiske atomsprænghoveder, men Rusland vil ensidigt skære yderligere en tredjedel væk. Det erklærede Ruslands præsident Boris Jeltsin under et statsbesøg i Sverige. Samtidig sagde Jeltsin, at også andre lande burde skære ned - og nævnte "Tyskland, Frankrig, Japan og Kina". Efter et øjebliks tøven oversatte hans egen russiske tolk det til "Storbritannien, Frankrig og Kina", der er de eneste lande udover Rusland og USA, der erkender at have atomvåben.
(Jyllands-Posten 3/12-1997)
 
120 lande vil underskrive mineforbud
Repræsentanter for omkring 120 lande er på til vej til Ottova i Canada for at underskrive en international aftale, der forbyder produktion, lagring og udlægning af antipersonelle landminer. Blandt de seneste tilmeldte underskrivere er Vatikanet.
(Jyllands-Posten 3/12-1997)
 
USA og Norge strides om miner
De amerikanske våbenlagre i Norge indeholder antipersonelle landminer og dem ønsker Norge, at USA fjerner. Norge mener, at det internationale forbud mod antipersonelle landminer også skal omfatte amerikanske våben på norsk jord. USAs svar er, at hvis Norge insisterer på at minerne skal væk, vil amerikanerne fjerne alle deres våben fra Norge.
(Jyllands-Posten 2/12-1997)
 
Danske landminer destrueret
Poul Nyrup Rasmussen var med til at sprænge 60 landminer i luften ved Farum Kaserne. Minerne blev destrueret som en dansk støtte til det internationale forbud mod antipersonelle landminer. I løbet af de næste tre år skal det danske forsvar destruere samtlige sine 250.000 antipersonelle landminer.
(Jyllands-Posten 2/12-1997)
 
Kritik af svensk våbeneksport
Den svenske rigsdag har afholdt sin årlige debat om landets våbeneksport, hvor den socialdemokratiske regering specielt blev kritiseret for eksporten til Indonesien. Alle andre partier, undtagen det konservative Moderaterne, står bag kritikken på grund af Indonesiens mange brud på menneskerettigheder. Sverige eksporterede i 1996 våben for over tre milliarder kroner, hovedparten til lande udenfor Vesteuropa.
(Politiken 28/11-1997)
 
Tidligere minister i våbenskandale I
En tidligere belgiske forsvarsminister og viceministerpræsident skal for højesteret, sigtet for korruption og dokumentfalsk. Ministeren var ansvarlig for indkøbet af radarudstyr til det belgiske flyvevåben og anklages for at have modtaget seks millioner kroner fra det franske flyfirma Dassault i bestikkelse.
(Politiken 28/11-1997)
 
Renset efter 18 år i Säpos arkiver
En svensk snedker blev i 1979 fyret fra efter 11 dages arbejde på et museum i Karlskrona. Museet er nabo til en af Sveriges vigtigste flådebaser og snedkeren blev anset som en sikkerhedsrisiko af den svenske efterretningstjeneste Säpo. Hans forbrydelse var at sælge materialer og dele flyveblade ud, der var vendt mod Vietnam-krigen. Nu erkender regeringen, at fyringen var urimelig.
(Jyllands-Posten 28/11-1997)
 
Danmark giver millioner til minerydning
Et minerydningsprogram i Mellemamerika får en støtte fra Danmark på to millioner dollars. Den danske støtte går til rydning af mineplagede områder i Honduras, Costa Rica and Guatemala. Programmets mål er et at fjerne alle nedgravede anti-personel miner fra Mellemamerika inden år 2000.
(OAS Press Release Section 25/11-1997)
 
Danske soldater hædret for for indsats i Bosnien
Syv danske soldater har fået "Hærens særlige anerkendelse", mens en enkelt fik "Forsvarschefens påskønnelse". Hædringen skyldes soldaternes særlige indsats ved en ulykke, der kostede en mand livet. Soldaterne kørte galt med en kampvogn på en isglat bro og endte i en flod.
(Jyllands-Posten 25/11-1997)
 
Russere kan godt lide danskerne
Danskerne er venlige, modige - og kan blive gode kunder til våbenindustrien. Det er hvad russerne mener om os i følge en ny undersøgelse. De fleste vil dog hellere sælge naturrigdomme og mere fredelig teknologi til os. Blandt ønskerne er en fredelig politik i Det Baltiske Hav, mens det danske medlemsskab af NAT0 anses for et problem.
(Jyllands-Posten 24/11-1997)
 
Ny debat om svensk overvågning
Fem af den svenske Rigsdags syv partier kræver en kulegravning af de svenske efterretningstjenester, men den socialdemokratiske regering afviser kravet. I 70erne blev afsløret et tæt samarbejde mellem Socialdemokratiet og den svenske militære efterretningstjeneste om IB - Informationsbureauet. IB blev oprettet efter et USA-krav om at svenske industrier skulle renses for kommunister, hvis fabrikkerne ville eksportere våben til USA.
(Informatíon 22/11-1997)
 
EU-ansøgere skal løse konflikter i Haag
Grækenland kræver at Tyrkiet skal acceptere, at de to landes grænseproblemer løses ved Den Internationale Domstol i Haag. Baggrunden for det græske krav er, at Tyrkiet vil søge optagelse i EU. Nu vil EUs udenrigsministre diskutere, om alle de nye EU-ansøgere skal love at bruge domstolen i Haag til at løse grænsestridigheder ved.
(Informatíon 22/11-1997)
 
Masser af våben destrueret på Balkan
60 kampfly, 700 kampvogne, 80 pansrede køretøjer og 5700 stykker artilleri er blevet destrueret af de stridende parter i Eks-Jugoslavien. Destruktionen af de mange våben er sket som led i nedskæringsaftaler, som de stridende parter enedes om sidste år, rapporterer OSCE.
(Århus Stiftstidende 22/11-1997)
 
Militær lyttestation fandt fejl på færge
Scandlines nye færge "Prins Richard" har revner i propellerne. Den melding fik færgeselskabet af en tysk lyttestation, der kikkede efter fjendtlige ubåde. Lyttestationen gemmer elektroniske optagelser af støjen fra alle passerende både og kunne derfor fortælle, at lyden af færgens skrue tydede på fejl.
(Århus Stiftstidende 22/11-1997)
 
Fodboldspillere slipper for militærtjeneste
Den århusianske boldklub AGF kan fortsat regne med fodboldspilleren Peter Degn, da han har fået udsat sin værnepligt. Forsvarsministeriet har nemlig besluttet, at aftjening af værnepligt vil være så stor en belastning for professionelle fodboldspillere, at de kan opnå udsættelse i mange år.
(Århus Stiftstidende 19/11-1997)
 
Miljøvenlige våben fra Israel
"Disse våben dræber mennesker, men skader ikke miljøet." Det er budskabet fra en israelsk våbenfabrik, der nu annoncerer med blyfri bomber og granater. I følge fabrikanten er der en stigende efterspørgsel efter disse miljøbevidste våben verden over.
(Center for Defense Information 19/11-1997)
 
Kendte skuespillere stak af fra militæret
Skuespilleren Harrison Ford nægtede at gøre militærtjeneste under Vietnam-krigen af samvittighedsgrunde. Det har ikke hindret en karriere med meget skydeglade roller, senest som præsident og Vietnam-veteran. Skuespilleren Johnny Weismuller, der spillede Tarzan i en række film, flygtede fra Rumænien for at undgå at blive soldat. Steven Seagal er buddhist og kendt for meget voldelige film. De næste film skulle blive mere fredelige efter at en tibetansk munk har genkendt Steven Seagal som en reinkarnation af en afdød hellig mand.
(Politiken 141197 - og andre)
 
Ny gammel dokumentarfilm om krigsglad minister
En gammel dokumentarfilm fra 1918 om den daværende engelske premierminister Lloyd George er dukket op fra arkiverne og er blevet restaureret. Filmen viser Lloyd George der besøger våbenfabrikker og opmuntrer arbejderne til at fremstille flere kanoner. Bagefter er Lloyd George med sit følge i Frankrigs skyttegrave, hvor de hujer ad fjendens kugler, som var det snebolde.
(Dagens Nyheter (S) 13/11-1997)
 
Våbenfabrikker betaler blodpenge
En britisk sygeplejerske bliver alligevel ikke halshugget efter saudi-arabisk lov i en mordsag. Sygeplejersken bliver reddet af samme lov, da den myrdedes familie har modtaget et millionbeløb i erstatning. Pengene kommer fra britiske våbenfabrikker som British Aerospace og Vickers, der har foræret pengene til familien, "fordi det drejer sig om en nobel sag". Halshugningen kunne skade en stor eksport af kampfly og kampvogne.
(Århus Stiftstidende 18/11-1997)
 
Hærchef vil stoppe krig med sex-strejke
Colombias hærchef mener, at en sex-strejke kan stoppe landets borgerkrig, der foreløbig har raset i over 30 år. I hærchefens version af kvindernes oprør skal koner og kærester nægte at dyrke sex med mændene i de stridende højre- og venstreorienterede halvmilitære grupper, indtil grupperne indleder fredsforhandlinger.
(Århus Stiftstidende 16/11-1997)
 
Krigsveteraner lever på gaden
En tredjedel af alle hjemløse mænd i USA er krigsveteraner. En ny undersøgelse viser, at det primært er tidligere frontsoldater fra Korea, Vietnam og Golf-krigen, der nu må leve på gaden. Desuden er de tidligere soldater stærkt overrepræsenteret i skilsmisse-, alkoholisme- og narkotikasager.
(Informatíon 10/11-1997)
 
FLS-koncernen kræver krigserstatning
Cement-giganten (og våbenfabrikanten) FLS Industries A/S kræver erstatning af den estiske stat. FLS ejede en stor cementfabrik i Estland, der blev nationaliseret af den kommunistiske regering efter 2. Verdenskrig. Under krigen solgte den FLS-ejede fabrik udelukkende til den tyske hær og arbejderne var tvangsudskrevne KZ-fanger.
(Politiken 101197 - og andre)
 
Tyrkisk boycot af Danmark
Et dansk firma har mistet en civil millionkontrakt til Tyrkiet på grund af den danske kritik af landet. Danmark har forbudt militære salg til Tyrkiet på grund af overgrebene mod dets kurdiske mindretal. JAI A/S i Glostrup havde vundet en licitation om overvågningskameraer - til færdselskontrol. Det tyrkiske Udenrigsmisterium har meddelt, at det alligevel ikke er "passende" at købe udstyret i Danmark.
(Jyllands-Posten 7/11-1997)
 
Toldfri sprut til flåden
Det svenske toldvæsen mistænker den svenske flåde for enten at drikke voldsomt på togterne eller at smugle toldfrit spiritus hjem efter øvelser i udlandet. 13 flådefartøjer har tilsammen deklareret 6185 liter spiritus, der er taget med på togt - men intet er noteret som bragt i land efter hjemkomsten.
(Jyllands-Posten 7/11-1997)
 
Militærmuseum i Karup
Et nyt militært museum er på vej til Karup, hvor det skal ligge i tilknytning til Karup Lufthavn. Museet skal koste 57 millioner kroner og Karup Kommune har skudt to millioner i projektet. Karup Erhvervsråd er initiativtager og regner med at få 170.000 besøgende om året til aktiviter, hvor det blandt andet er muligt at køre i kampvogn og skyde med diverse våben.
(Århus Stiftstidende 30/10-1997)
 
Der kommer aldrig noget godt ud af våben
"Der kommer aldrig noget godt ud af våben. Hverken nye eller gamle. Aflevér dine våben på din politistation, før der sker en ulykke. Frit lejde for aflevering af ulovlige våben fra *1.11.97 til +1.12.19-1997." Det er teksten i en annoncekampagne, som Rigspolitichefen har indrykket i alle aviser. Annoncen er udformet som en dødsannonce illustreret med en pistol dannet af et gravsted.
(Jyllands-Posten 30/10-1997)
 
Tysk modstand mod nye kampfly
De tyske socialdemokrater er imod Tysklands køb af 180 europæiske Eurofighter kampfly. Den borgerlige regering har besluttet at bruge omkring 100 milliarder kroner på de nye fly, men den socialdemokratiske opposition mener ikke, at der er behov for dem.
(Jyllands-Posten 28/10-1997)
 
Franske våbenforsøg i Algeriet
Frankrig testede kemiske våben i Algeriet indtil 1978. Algeriet havde da været uafhængigt i 16 år, men en hemmelig aftale tillod de franske våbenforsøg. Våbnene blev testet på en militærbase, der var maskeret som en privat fabrik.
(Politiken 23/10-1997)
 
Handelsboycot druknede i cola
USA ville straffe Sudan med en handelsboycot, men overvejer nu sagen igen. USA anklager det muslimske styre i Sudan for at støtte international terrorisme og for at forfølge landets kristne mindretal. Men Sudan er også verdens største eksportør af gummi arabicum, der benyttes som tilsætningstof i for amerikanerne så uundværlige varer som Coca-Cola, slik og kosmetik.
(Politiken 21/10-1997)
 
Günter Grass kritiserer våbenhandel
"Jeg skammer mig over mit land. Vi tillod en både hurtig og beskidt forretning", siger den tyske forfatter Günter Grass om tyske våbensalg til Tyrkiet. Tyskland eksporterede en stor mængde østtyske våben til Tyrkiet, der har anvendt dem ved den militære undertrykkelse af Tyrkiets kurdiske mindretal.
(Politiken 21/10-1997)
 
Milliardær giver penge til nedrustning
Den amerikanske milliardær George Soros vil støtte Rusland med 1 milliard kroner hvert af de næste tre år. Pengene skal forbedre sundhedssystemet og beløbet overstiger langt den amerikanske regerings støtte. Soros har tidligere finansieret omskolingen af 50.000 soldater til civile jobs i Ukraine og et tilsvarende program skal nu startes i Rusland.
(Århus Stiftstidende 20/10-1997)
 
Soldat skrubbet med stålbørste
Flere end 70 britiske soldater har anlagt sag mod det britiske forsvarsministerium, fordi de mener at have lidt overlast efter bizarre optagelsesritualer i den britiske hær. Blandt sagerne er en 21-årig mand, der fik smadret munden og kæben ved sin indtræden i Prince of Wales-regimentet og måtte tilbringe tre måneder på et hospital. Han blev mishandlet af syv menige og officerer, er nu under psykiatrisk behandling og lever af invalidepension. Andre er blevet dyppet i kar med blegemiddel og skrubbet med stålbørster - og en rekrut i marinen hævder at være blevet seksuelt misbrugt af sine kolleger.
(Århus Stiftstidende 20/10-1997)
 
Dansk militærudstyr i fri handel
Det danske forsvars uniformer, hjelme og andet militærudstyr kan åbent købes splinternyt i mindst en forretning herhjemme. Hærens Materielkommando er chokeret over salget af de nye militærgenstande, fordi alt udstyr i forsvaret er underlagt stor sikkerhed. For netop at undgå misbrug af uniformer er camouflagemønsteret blandt andet beskyttet mod kopiering. For de ansatte i forsvaret er det strengt ulovligt at sælge uniformsgenstande. Kilder i forsvaret peger på, at kampuniformerne og andet udstyr formentlig er stjålet af ansatte på kasernerne.
(Fyens Stiftstidende 20/10-1997)
 
Grækenland og Tyrkiet på kollisionskurs
Fire tyrkiske F-16 jagere chikanerede et græsk militærfly over Det Ægæiske hav. Blandt passagererne var den græske forsvarsminister på vej hjem fra en græsk-cypriotisk militærøvelse. De to NATO-lande er uenige om retten til områder ved Det Ægæiske Hav og på Cypern. Danske firmaer har leveret dele til de tyrkiske krigsfly, der gentagne gange fløj tæt på det græske fly.
(Politiken 17/10-1997)
 
Nye engelske atomvåben
Den britiske regering vil bruger mere end en milliard kroner på syv nye Trident atom-missiler. De nye atomvåben til ubådene kommer på trods af kritik fra Labour-regeringens egen venstrefløj, der hellere ville afskaffe de britiske atomvåben.
(Politiken 17/10-1997)
 
Verdens våbenhandel stiger igen
Sidste år købte regeringerne verden over våben for 270 milliarder kroner. Det er 20 milliarder mere end sidste år, der også bød på en stigning. Siden murens fald var tallet faldet drastisk, men nu er opruster verdens lande igen.
(Politiken 15/10-1997)
 
Danmarks militærudgifter er i top
Danmark ligger i toppen blandt de europæiske NATO-lande ved at bruge 3.800 kroner pr. indbygger på militæret. Kun Norge og Frankrig bruger mere end Danmark. Landenes gennemsnitlige forbrug er på 2.900 kroner. Tyrkiet trækker ned i statistikken, da det ellers så militærglade land kun bruger 740 kroner pr. indbygger.
(Politiken 15/10-1997)
 
McDonalds vil ikke hjælpe hjemmeværnet
Den lokale indehaver af fire McDonald's-restauranter i Odense må opgive at hjælpe hjemmeværnet. Den fynske hjemmeværnsregion ville i en måned bruge McDonald's dækkeservietter til at få restaurantens unge gæster i tale, men ledelsen af McDonald's Danmark har nedlagt forbud mod det, da burgerkæden ikke ønsker at reklamere for sager af politisk karakter.
(Århus Stiftstidende 13/10-1997)
 
Protest mod hemmelig militær-aftale med Tyrkiet
Tolv danske F-16 jagerfly og en missilenhed er udpeget og trænet til at blive udstationeret på en bestemt luftbase i Tyrkiet, hvorfra de danske kampfly kan deltage ved aktioner i Sydeuropa, Mellemøsten og Nordafrika. Enhedslisten vil protestere i Folketinget mod at dansk militær derved skal træne sammen med tyrkiske piloter, der også deltager i landets bombning og undertrykkelse af de kurdiske landsbyer i Tyrkiet.
(Århus Stiftstidende 13/10-1997)
Forsvaret vil lave humanitær minerydning
Forsvarskommandoen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at etablere en dansk humanitær ammunitions- og minerydningsenhed. Gruppen skal undersøge hvilket materiel forsvaret vil have brug for til minerydning samt hvilket udstyr, dansk industri kan levere. Arbejdsgruppen består af personel fra militæret.
(FOV 9-10 19-1997)
 
Forsvarskommissionen vil ikke ændre noget
Forsvaret af Danmark skal fortsat være den centrale opgave for det danske militær. Det viser de første rapporter, der er sluppet ud om Forsvarskommissionens overvejelser. Kommissionen skriver, at militærets evne til at kæmpe i krig er afgørende for, at man kan løse fredsbevarende opgaver med succes. Og for at løse disse opgaver skal det danske militær råde over moderne kampfly, skibe og ubåde.
(Jyllands-Posten 4/10-1997)
 
Militærnægtere i høj kurs
Langt de fleste af de mange hundrede steder, der har militærnægtere udstationeret, er meget glade for dem. De ville fortsat vælge nægtere, selv hvis de i stedet fik tilbudt fx folk i puljejob eller på samfundstjeneste. Det viser en ny undersøgelse, som Indenrigsministeriet har fået foretaget.
(Berlingske Tidende 2/10-1997)
 
Sydafrika opruster
Frankrig er nu forrest i kapløbet om at levere nye krigsskibe og ubåde til Sydafrika, en del af samlede sydafrikanske indkøb af nye våben på op mod 70 milliarder kroner. Danyard og en række andre firmaer i Naval Teram Danmark måtte tidligt opgive drømmen om at eksportere Standard Flex-skibet. Nu sætter den franske regering trumf på ved at tilbyde et par gamle ubåde gratis, hvis landet får ordren på krigsskibe. Frankrig solgte også ubåde til det tidligere apartheidstyre.
(JyllandsPosten 3/10-1997)
 
Det radikale Venstre mod hjemmeværnet
Et flertal i Det radikale Venstre ønsker at nedlægge hjemmeværnet. Ledelsen ville ikke anbefale resolutionen, men et flertal på partiets landsmøde støtter forslaget om at partiet ikke længere vil bruge penge på at "finansiere fritiden for danskere med hang til krigsførsel". Det radikale Venstre udtrykker samtidig sin respekt for det frivillige almennyttige arbejde, som hjemmeværnet udfører, men ser ingen grund til at det skal ske i militæruniformer.
(Politiken 22/9-1997)
 
Børnesoldater i Uganda
Op mod 8000 børn er blevet bortført og tvunget til at være børnesoldater i "Herrens Modstands Hær" i det nordlige Uganda, skriverAmnesty International i en ny rapport. De ufrivillige soldater bliver brugt af "Herrens Modstands Hær" i et oprør mod Ugandas veltrænede regeringshær.
(JyllandsPosten 19/9-1997)
 
Forbud mod landminer
En international aftale om forbud mod antipersonelle landminer er endeligt vedtaget. Næsten 100 lande står bag FN-aftalen, der forbyder produktion, oplagring og brug af antipersonelle landminer. USA vil ikke tilslutte sig aftalen, men siger at "de vil tage andre og forøgede initiativer for at udrydde landminer". USA ønskedeundtagelser, så landet blandt andet kan fortsætte med at anvende miner i Sydkorea.
( NewsWire 170997)
 
Sydafrika sælger våben til Rwanda
Nelson Mandela har skåret voldsomt ned i det sydafrikanske forsvarsbudget og støtter i stedet eksporten fra landets enorme våbenindustri. Blandt kunderne er Rwanda og en række mellemøstlige stater. Som den sydafrikanske forsvarsminister Joe Modise siger det: "Næst efter guld er våben vor vigtigste rigdom. Det kan man ikke komme udenom".
(JyllandsPosten 15/9-1997)
 
Missiler på heden
Højtstående repræsentanter fra en række regeringer og de væbnede styrker samt våbenindustrien fejrer åbningen af Danish Aerotechs nye missilcenter på Flyvestation Karup. Det delvist statsejede Danish Aerotech og den amerikanske Hughes-koncern vil tilbyde at vedligeholde missiler på centret, der er det første af sin slags uden for USA.
(JyllandsPosten 15/9-1997)
 
FN-kritik af våbenhandel
FNs generalsekretær Kofi Annan kaldet det en "pervers situation", at FN-medlemmers våbenhandel er med til at tilspidse konflikter, som FN samtidig forsøger at løse. I sin kommende årsrapport advarer Kofi Annan bl.a. mod konsekvenserne af denne hensynsløse profitjagt. Generalsekretæren gør også opmærksom på, at der mangler internationale konventioner for produktion og eksport af mindre våben.
(RB 6/9-1997)
 
Soldater i tumbleren
Under Golf-krigen måtte et dansk patruljeskib have udskiftet tørretumbleren, der var blevet totalskadet. Soldaterne havde indført en ny manddomsprøve, der gik ud på at sidde længst muligt i en varm tørretumbler og rotere med 40 omgange i minuttet. Desværre ødelagde det maskinen.
(JyllandsPosten 6/9-1997)
 
Bofors har problemer under Storebælt
Kun fem tons sprængstof ad gangen må fragtes i Storebæltstunnellen. Den svenske våbenkoncern Bofors siger, at denne sikkerhedsforanstaltning er skyld i at firmaet ikke får en ordre på destruktion af amerikanske søminer. Bofors mener, at begrænsningen er i strid med EUs regler om fri konkurrence.
(Dagbladet Arbejderen 20/8-1997)
 
Forsvarets mobiliserer industrien
160 danske virksomheder har modtaget en ønskeliste fra Forsvarskommandoen i Vedbæk. Meningen er, at virksomhederne skal planlægge deres produktion efter forsvarets kommende behov. Øverst på ønskelisten står de nye ubåde, som Søværnet ønsker sig. Det hele skal indgå i det næste forsvarsforlig fra år 2000.
(JyllandsPosten 27/8-1997)
 
Våbenfirma vil tjene penge på social omsorg
Den amerikanske våbengigant Lockheed Martin har siden afslutningen på den kolde krig ledt efter nye markeder at tjene penge på og har kastet sig over privatisering af social omsorg. Våbenfirmaet har i dag en række mindre kontrakter for de sociale myndigheder. Lockheed Martin bød også på en kontrakt om at drive hele det sociale system for staten Texas, men tabte kontrakten til et firma ejet af den uafhængige præsidentkandidat Ross Perot.
(JyllandsPosten 27/8-1997)
 
God genbrug af militærbase
De voldsomme oversvømmelser i juli ramte også Tjekkiet, der nu vil genopbygge en tidligere sovjetisk militærbase til ofrene. Basen står tom og forfalden, men vil kunne rumme omkring 1000 hjemløse familier. Tjekkerne var lige blevet færdige med at rydde området for landminer. NATO er interesseret i at medfinansiere en anden plan for området - nemlig et avlscenter for næsehorn.
(Politiken 25/8-1997)
 
Bombefly kan ikke tåle regn
Den særlige belægning, der gør de amerikansk B2 Stealth-bombefly usynlige på radar, opløses i regnvejr. Problemet kan kun løses ved at lave særligt opvarmede hangarer til flyene samt en massiv indsats for løbende at udbedre skaderne. Stealth-flyene blev udviklet under den kolde krig til at kunne flyve usete ind over Sovjetunionen. Det amerikanske forsvar er ellers tilfredse med flyene og vil købe 21 mere inden 1999 for i alt 321 milliarder kroner.
(JyllandsPosten 22/8-1997)
 
Dronning Margrethe til krigsøvelse
Amerikanske officerer simulerede et missilangreb over Nordpolen på en storby i USA, da de skulle underholde dronning Margrethe. Dronningen besøgte Thule Air Base under sit Grønlands-besøg. På den store radar, Ballistic Missile Early Warning System, kunne dronningen følge missilerne på deres vej mod USA. Bagefter var soldaterne vært ved en festmiddag for regentparret.
(Århus Stiftstidende 4/8-1997)
 
NATO indlemmer Polen, Tjekkiet og Ungarn
Tre tidligere østblok-lande ventes at blive optaget i NATO. Meningsmålinger i Polen hævder, at 90% af befolkningen er for NATO. Den polske regering regner med, at medlemskabet vil koste Polen mindst otte milliarder dollars. Et flertal af den tjekkiske befolkning er imod NATO, så regeringen vil ikke spørge sine vælgere. Tjekkiet regner med at kunne bygge en del af de nye jagerfly selv og i øvrigt at blive underleverandør til de vestlige våbenfabrikker. Også i Ungarn vil NATO-medlemskabet kræve øgede militærudgifter, når MIG-jagerne skal erstattes med amerikanske F-16 eller F-18.
(Århus Stiftstidende 5/7-1997)
 
Danske våben til risikolande
Tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark har solgt våben til blandt andre Bosnien, Kroatien og Makedonien. Blandt de andre risiko-lande er Israel, der ofte bomber i Libanon og Sydkorea, der kronisk er på randen af krig med Nordkorea. Også Tyrkiet og Grækenland, der har langvarige grænsestridigheder, køber ofte våben i Danmark. Endelig er der USA, der vel også falder ind under kategorien af lande, der er inddraget i krig eller krigslignende begivenheder. Sådanne lande burde ifølge dansk lovgivning ikke kunne modtage danske våben.
(Politiken 27/6-1997)
 
Færre krige i verden
Der bliver stadig færre krige og krigene er mindre blodige end før. Militærudgifterne falder og det samme gør både handel og produktion af våben. Det er de positive oplysninger i SIPRIs årsrapport. I 1996 var der kun en enkelt åben konflikt mellem lande, nemlig Pakistan og Indien. Resten var borgerkrige og antallet af døde i de enkelte konflikter oversteg ikke 3.000 pr. krig. På den negative side er, at de regionale militærudgifter i Asien stiger og at de store våbenfabrikker nu satser på dette marked.
(Århus Stiftstidende 27/6-1997)
 
Succes med afvæbning af australiere
Regeringen i Australien har brugt over en milliard kroner på opkøb af private våben for at afvæbne 430.000 våbenejere. Opkøbet skal fjerne særligt farlige våben, der er blevet gjort ulovlige efter den tragiske massakre i Tasmanien sidste sommer. Nu vil en den australske våbenlobby gå til kamp mod loven.
(JyllandsPosten 23/6-1997)
 
Bedre mineforbud på vej
62 lande inklusive Danmark har skrevet under på en deklaration, der er første skridt på vejen mod en traktat, der skal forbyde antipersonelle landminer. Der er 115 lande med i drøftelserne om traktaten, der har til formål at forbyde produktion, brug, lagring og handel med landminer. Traktaten skal efter planen skrives under i Canada december 19-1997. En de lande, der stritter imod, er Finland, der mener at den lange grænse mod Rusland fortsat vil kræve landminer.
(Politiken 26/6-1997)
 
Dansk beredskab bliver mere fredeligt
Det civile beredskab bliver styrket, mens det krigsmæssige beredskab bliver reduceret. En ny fireårig aftale vil spare knap 40 millioner om året på at omlægge beredskabet. Det er specielt afslutningen på den kolde krig, der nu gør det muligt at omlægge korpset til en større satsning på civile opgaver.
(Politiken 21/6-1997)
 
Russisk våbenfabrik i krise
Den russiske MIG-fabrik, der byggede Sovjetunionens kendte jagerfly, har lige som Østeuropas øvrige våbenfabrikker haft trange kår efter unionens sammenbrud. Fabrikken kan kun sælge ganske få jagerfly og har ikke kunnet betale sine ansatte løn i tre måneder. En nyoprettet reklameafdeling prøver nu om billeder af fly og russiske skønheder sammen kan trække kunder til. MIG-fabrikken begyndte for øvrigt med at lave cykler, da den blev startede i 1893. Måske var det en god ide igen.
(Århus Stiftstidende 25/6-1997)
 
Ubåd til turistsejlads
Nu vil russerne tilbyde ubåds-turisme. Petrosavod-værftet i Sct. Petersborg har bygget sin første ubåd, der kan tage 40 passager ned på havets bund. Her kan de nyde udsigten gennem store koøjer. Værftet har tidligere bygget de militære Typhoon atomubåde.
(JyllandsPosten 20/6-1997)
 
Engelske Gurkha-soldater på discountpension
De små nepalesiske bjerg-soldater Gurkhaerne har i mange år gjort tjeneste i den britiske hærs regimenter. De fleste er nu blevet sendt hjem i takt med at det britiske imperium blev mindre, senest fra Hong Kong. Ghurkaerne har hidtil fået mindre i løn end deres britiske kollegaer, men det har de lige fået lavet om. Til gengæld er pensionen uændret lav. De britiske soldater får 450 pund om måneden, mens Ghurkaerne må nøjes med 15-20 pund.
(Århus Stiftstidende 31/5-1997)
 
Billigere brintbomber på vej
Amerikanske forskere har ansøgt om en bevilling på 13 milliarder kroner til forskning i billigere og simplere brintbomber. En brintbombe kan være flere tusind gange stærkere end almindelige atombomber. Hidtil er brintbomberne blevet antændt med en atombombe, men forskerne vil nu tænde med en laserstråle. Samtidig kan selve brintbomben laves af grundstoffet deutorium, der er langt billigere end uran.
(Århus Stiftstidende 31/5-1997)
 
Raketvåben til hjemmebrug
"84 mm Carl-Gustaf slår selv den mest moderne kampvogn ud". Det er overskriften på en halvsides annonce fra våbenkoncernen Bofors. Annoncen står i Hjemmeværnsbladet, hvis abonnenter åbenbart selv har behov for et svensk raketvåben. Eventuelle interesserede kan bestille ved henvendelse til den danske grossist Armann Agentur ApS i Herlev.
(Hjemmeværnsbladet maj -1997)
 
Tvivlsomt salg af våbenviden
Der er gået politik i Danyards salg af viden om krigsskibe til den malaysiske rigmand Amin Shah, som for 100 mio. dollar har købt 48 pct. af aktierne i den nordjyske værftskoncern. Forsvarsministeriet fastslår i et brev, at Danyard reelt har skrevet under på at eksportere våbenteknologi, der er udviklet i samarbejde med det danske søværn. Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) vil have statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ind i sagen. Niels Helveg beder i et brev justitsminister Frank Jensen (S) om at tage sagen op på højeste politiske plan - eventuelt i regeringens koordinationsudvalg.
(Politiken 28/5-1997)
 
Voldsom militær annoncering
Siden 1992 har forsvaret tredoblet sine udgifter til reklame. I år skal der bruges 15,5 millioner kroner på at rekruttere, hverve friske kræfter og i det hele taget gøre det populært at være soldat. Stigningen skyldes hvervning til den danske indsats i Eks-Jugoslavien og Den Danske Internationale Brigade, siger forsvarsminister Hans Hækkerup.
(JyllandsPosten 23/5-1997)
 
Dansk krigsforsikring ophæves
Det halvoffentlige "Krigsforsikringsinstituttet for danske skibe" har sikret danske skibe billige forsikringspræmier, når de skulle fragte varer i områder, hvor der var krig. Alle skibe skulle betale til forsikringen, der havde en samlet formue på 4,1 milliard kroner. Disse penge er nu fordelt mellem staten og rederierne. Samtidig med lukningen har Folketinget vedtaget en ny ordning, der kun skal træde i kraft ved krige, der inddrager Danmark eller stormagterne.
(Politiken 27/5-1997)
 
Musik fra våbenfabrik
En tidligere våbenfabrik i Bulgarien har omstillet sin produktion, så den i stedet laver cd-plader. Det er den ikke blevet særlig populær på i vesten, for cd'erne er nøjagtige kopier af populær vestlig musik. som den bulgarske fabrik sælger uden tilladelse.
(Århus Stiftstidende 25/5-1997)
 
Star Wars i amerikanske biler
Den amerikanske bilindustri skal udvikle nye motorer med hjælp fra Pentagons militære computere, der har ligget delvist ubenyttet hen siden krigen mod Irak. Den enorme datakraft skal benyttes til at udvikle mere effektive motorer. Det første projekt bliver en lavenergi-bil med en gas-turbine generator hentet fra cruise-missilerne.
(Århus Stiftstidende 31/5-1997)
 
Radikale bremser jagerfly
Dansk Industri er sure på Det Radikale Venstre efter at partiet har stillet spørgsmål om forsvarets indkøb af nye jagerfly. En notits i et militærblad angav, at Danmark ville underskrive en aftale om at deltage i udviklingen af et nyt fly, der skal erstatte F-16 jagerne. Hvert af de nye fly skal koste op mod 250 millioner kroner. Aftalen er nu udsat og Dansk Industri mener, at den mistede militære produktion vil koste Danmark milliarder.
(Århus Stiftstidende 10/4-1997)
 
USA bliver på Okinawa
Mere end en femtedel af den japanske ø Okinawa er en amerikansk militærbase - og det vil den blive ved med at være, for det japanske parlament vil forlænge lejemålet. Øen blev besat efter voldsomme kampe under 2. Verdenskrig og forblev under amerikansk kommando ind til 1972. De lokale beboere er aldrig blevet spurgt.
(Jyllands-Posten 20/4-1997)
 
Ketchup farligere end våben
USA har med en omstridt lov forsøgt at stoppe al handel med Cuba. En forretningsmand kommer således for retten i Miami, hvor han risikerer en dom på op til 20 års fængsel og syv millioner kroner i bøde. Forretningsmanden er anklaget for at have smuglet tomatketchup, bleer og håndklæder til Cuba. En anden mand blev kun idømt to års fængsel for smugleri af våben til cubanske modstandsbevægelser.
(Århus Stiftstidende 20/4-1997)
 
Oprustning i Baltikum
De baltiske lande har i dag de mindste forsvarsbudgetter i Europa, både regnet i penge og i procent af den samlede økonomi, BNP. En integration i NATO kræver væsentligt større hære og de tre små lande er nu ved at øge deres forsvarsudgifter - blandt andet med støtte fra den danske regering.
(Jyllands-Posten 6/4-1997)
 
Håb for Grækenlands nægtere
Europa-parlamentets årlige betænkning om respekten for menneskerettighederne i Den Europæiske Union kritiserer blandt andet Grækenlands fængsling af militærnægtere. Kritikken får nu følger, idet den græske regering er på vej med et lovforslag, der anerkender militærnægtere og åbner for alternativer til militærtjeneste.
(Politiken 9/4-1997)
 
Militærnægtere fylder 30
I år er det 30 år siden, at en lille gruppe pacifister stiftede Militærnægterforeningen. Det markerede foreningen med en jubilæumsreception og en happening på Amagertorv i København. Antallet af nægtere var i 1996 den største andel af de værnepligtige siden 1980.
(Politiken 10/2-1997)
 
Schweiz stemmer ja til våbeneksport
En folkeafstemning i Schweiz om landets fortsatte eksport af våben endte med, at eksporten fortsætter uændret. Afstemningen blev et nyt nederlag for schweiziske græsrodsbevægelser, der tidligere har tabt en afstemning om at nedlægge hæren. En halv million schweizere skrev dog i 1992 under på kravet. Det har fået regeringen til at nedskære antallet af kampklare mænd fra 700.000 til 400.000 mand. Desuden har forsvaret nedsat en utraditionel kommission med blandt andre gymnasieelever, der skal se på forsvarets fremtid.
(Jyllands-Posten 281196 & 9/6-1997)
 
Usikkerhed om Danyards våben-investor
Det økonomisk hårdt trængte Danyard-værft i Frederikshavn håber fortsat på, at den malaysiske millionær Amin Shah vil købe knap halvdelen af værftet for 100 millioner kroner, men der er kommet kurrer på tråden. Millionæren ønsker at købe Danyard for at producere kystbevogtningsskibe for Malaysia, men den malaysiske regering overvejer nu at stoppe milliard-indkøbet af økonomiske årsager.
(JP 12/3-1997)
 
Fra våben til dildoer
En russisk våbenfabrik har omstillet produktionen fra militært navigationsudstyr til seksuelle hjælpemidler af gummi. Fabrikken i Volgograd har, ligesom mange andre østeuropæiske våbenfabrikker, måttet opgive at producere våben og de ansatte har ikke modtaget løn i over et år. Efter fabrikkens omstilling får arbejderne nu udleveret dildoer som løn, men det er de meget utilfredse med.
(Politiken 24/2-1997)
 
For 200 milliarder mere militær
Udvidelsen af NATO kommer til at koste omkring 200 milliarder kroner over de næste 12 år. Tallet stammer fra en rapport om sikkerhedsstrategien i Europa, som Clinton-administrationen har fremlagt for den amerikanske kongres. Prisen afhænger selvfølgelig af hvilke lande, der vil blive optaget.
(Politiken 24/2-1997)
 
USA-regler mod våbenproduktion - næsten
"Dette program må ikke bruges til fremstilling af atomvåben... uden tilladelse fra USAs regering." Sådan står der i starten af mange af de programmer til computere, der kommer fra USA - som Windows 95. Brugeren skal så trykke "JA" for at acceptere denne regel og hermed er kontrollen slut. Reglen er indført for at undgå kostbare forsikringssager, hvis fejlbehæftede programmer forårsager katastrofer.
 
Nye danske ubåde rykker nærmer
Cheferne for de tre søværn i Danmark, Norge og Sverige ønsker, at de tre lande skal indkøbe en ny ubådstype:-"Ubåd Viking". Søværnenes materielkommandoer har i en årrække arbejdet sammen om projektet, der kommer til at koster milliarder.
(Politiken 20/2-1997)
 
SimPeace
"Mission Prioritaire" er et nyt computerspil, hvor spilleren skal planlægge og udføre enhumanitær hjælpeaktion. - Det er det første spil, hvor målet ikke er at dræbe, men at redde liv, siger den franske kulturminister om spillet. Spillet er udgivet af det franske selskab Equilibre og overskuddet går til humanitært hjælpearbejde.
(JyllandsPosten 19/2-1997)
 
Ny dansk sildesalat
Et par nye danske medaljer skal uddeles for tapperhed. Denne type møntformede erkendtligheder har det danske forsvar ikke haft siden 1700-tallet, men nu kæmper danske soldater igen under fremmede himmelstrøg. Medaljen ydes til militært eller civilt personel, der "under kamphandlinger eller som følge af terrorvirksomhed har ydet en tapper eller heltemodig indsats".
(JyllandsPosten 14/2-1997)
 
Våbenlobby aktiv hos FN
FN har en arbejdsgruppe, der diskuterer problemerne ved håndvåben. En række internationale humanitære foreninger (som Røde Kors) er tilknyttet arbejdet som såkaldte NGO'er. Nu har de fået selskab af den aggressive amerikanske våbenlobby National Rifle Association. Flere af panelets officielle medlemmer har klaget over NRAs lobby arbejde, der som altid går ud på at sikre, at alle borgere har ret til at bære våben.
(BASIC Reports 11/2-1997)
 
Hækkerup vil eksportere brigader
Hans Hækkerup har underskrevet en aftale i Zimbabwe, der skal forberede en fælles uddannelse af fredsstyrker fra tolv lande i det sydlige Afrika. De afrikanske hære skal gøres i stand til at sende fredsstyrker til konflikter både i Afrika og andre steder. Første skridt bliver fælles kurser, øvelser og besøg i Danmark af officerer fra området. På længere sigt skal landene skabe en udrykningsstyrke i stil med Den Danske Internationale Brigade.
(Politiken 2/2-1997)
 
USA byggede lagre til atomvåben i Norge
I 1958 ville NATO udstationere atomvåben i Norge under amerikansk kommando. To af lagrene blev bygget, men planerne blev droppet, da Arbejderpartiet definitivt sagde nej i 1961. De to depoter blev opført ved Bodø og Setermoen.
(Århus Stiftstidende 23/1-1997)
 
U-bådscenter i skoven ved Århus
Søværnets Operative Kommando udbygger sit operative hovedkvarter i Marselisborg Skov ved Århus, så centret også kan kommunikere med ubåde. SOK overvåger al dansk skibsfart og skal i en krigssituation holde styr på NATOs styrker i Østersøen. Det ny center graves ned i en 140 kvadratmeter ny bunker ved siden af den gamle.
(Århus Stiftstidende 23/1-1997)
 
CIA håndbog i tortur
USAs efterretningstjeneste CIA anvendte i 80erne en håndbog med anvisninger på effektiv tortur. I bogen "Human Resources Exploitation Training Manual - 1983" blev det blandt andet anbefalet at sænke fanger ned i vand med tætte hætter over hovedet. CIA har ikke villet svare på hvem, der har anvendt håndbogen. Håndbogens ordlyd blev ændret i 1985 til en understregning af, at umenneskelig behandling af fanger er ulovlig.
(Århus Stiftstidende 28/1-1997)
 
Ny jagt efter nazi-guld
Den svenske regering nedsætter en kommission, der skal undersøge om landet modtog op mod syv tons guld fra det nazistiske Tyskland under 2. Verdenskrig. Guldet menes at være stjålet fra nazisternes ofre. Samtidig undersøger Frankrig hvad der blev af jødisk ejendom, der blev røvet under den tyske besættelse. Også Schweitz må kikke i arkiverne.
(270197 Århus Stiftstidende)
 
Aktivister kræver ret til militærtjeneste for kriminelle
Det danske forsvar har i en hvervekampagne for officersskolerne krævet ren straffeattest. Det protesterer den kriminalpolitiske forening "Krim" over. Krim begrunder klagen med, at det også vil udelukke butikstyve og andre med betydningsløse forbrydelser bag sig.
(270197 Århus Stiftstidende)
 
Jyske NATO-depoter rømmet
Den Vesttyske hær haft omdiskuterede depoter med krigsmateriel flere steder i Jylland. De er nu blevet tømt i stilhed og fra årsskiftet rummer depoterne ved Dejbjerg, Varde og Klosterhede kun dansk materiel. USA havde ammunition i depotet ved Dejbjerg, som under Golfkrigen blev sendt mod syd med togvogne.
(060197 Århus Stiftstidende)
 
Fulde svenske officerer i Bosnien
Adskillige officerer fra den svenske hær beskyldes for fuldskab under fredsbevarende opgaver i Tuzla. Den svenske forsvarsminister tager beskyldninger meget alvorligt og har sat en undersøgelse igang.
(060197 Århus Stiftstidende)
 
Danske køb af kampvogne stadig uafklarede
Det danske forsvar havde satset på at købe 51 brugte kampvogne fra den hollandske hær, men Østrig var hurtigere. Forsvaret ønsker at udskifte de Leopard-kampvogne, som Den Danske Internationale Brigade bruger, til en nyere model.
(Politiken 10/1-1997)
 
Hæren har talt sine våben
Samtlige håndvåben i det danske forsvar er blevet optalt og ifølge Forsvarskommandoen er de nu alle registrerede. Men et eller andet må alligevel være gået i kludder under optællingen, for der var 26 geværer for meget i lagrene. Sammenlagt er der mere end 300.000 håndvåben at holde styr på.
(Midtjyllands Avis 4/1-1997)
 
Alle er ofre for nazismen
Tidligere KZ-fangevogtere får erstatning som krigsofre. Det kritiske magasinprogram Panorama i tysk TV1 har afsløret, at der udbetaltes krigsoffer-pensioner til tidligere SS-medlemmer og konsentrationslejrvogtere.
(Politiken 1/2-1997)



Se også:
- De allernyeste
- for disse er tudsegamle, men fortsat interessante:
- Gamle indlæg fra 2003
- Gamle indlæg fra 2002
- Gamle indlæg fra 2001
- Gamle indlæg fra 2000
- Gamle indlæg fra 1999
- Gamle indlæg fra 1998
- Gamle indlæg fra 1997
- Gamle indlæg fra 1996

Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret november 2001 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
Oversigt - Søg >