FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Fortsatte usandheder om fredsbevægelserne I disse år gøres der meget for at finde frem til sandheden om, hvad der skete i Danmark både før og under besættelsen og under den kolde krig. Af Aase Bak Nielsen - marts 2000
Se temaet

I disse år gøres der meget for at finde frem til sandheden om, hvad der skete i Danmark både før og under besættelsen og under den kolde krig. Men hvorfor bliver man ved med at fremføre usandheder om fredsbevægelserne i 80erne?
Og ikke blot i Jyllands-Posten, hvor Bent Jensen den 2/2 2000 som sædvanligt beskylder enhver dansker, der var imod atomoprustningen, som hjernevasket og betalt af Sovjet.
Ole Nyeng havde således en stor artikel i Information den 28/1 2000, hvor han gentager påstanden om, at opstillingen af de 572 mellemdistanceraketter var NATOs svar på Sovjets SS-20 raketter. Fredsbevægelserne protesterede kraftigt mod denne opstilling - og blev beskyldt for at være dirigeret af Sovjet.
Vi anså opstillingen af NATOs raketter som et magtpolitisk led i kaprustningen og at Danmark måtte sige stop for dette vanvid.
I 1984 udgav David Jens Adler bogen "Det europæiske teater". Heri citeres daværende viceforsvarsminister Perry i 1979: "Jeg tror, vi har brug for en modernisering af de langtrækkende atomvåben. Det vil jeg ikke kalde et svar på SS-20'eren. Svaret på SS-20'eren må snarere ses i de Poseidon-raketter, der allerede er knyttet til NATOs øverstkommanderende i Europa".
Fra Kvinder for Fred henviste vi mange gange til dette citat, men det havde ingen interesse hos medierne.
Poseidonraketterne - placeret på ubåde, hvorfra de kunne affyres mod Sovjet - var placeret tre-fire år før SS-20 erne blev opstillet som en afbalancering, hvilket Perry altså bekræftede.
Derfor burde den forhandling, som var første led i dobbeltbeslutningen, have omhandlet både Poseidon og SS-20erne. Men man glemte forhandlingen.

 
Aase Bak Nielsen
Kvinder for Fred
 
Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret 2000 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand