Vi må ændre fortællingen, der retfærdiggør krig

”Da jeg begyndte min militærtjeneste, blev jeg en del af det, der skaber verdens ondskab”. Citatet stammer fra dokumentarfilmen ”Uskyld” om israelske soldater, der begik selvmord under eller kort efter træning. I Israel er militærtjenesten en af de længste i verden, idet den varer tre år for mænd og to år for kvinder.

Dokumentaren viser hvordan børnene, fra ganske små, bliver opfordret til at male med militærgrønt for at tale om soldater, og når de bliver lidt ældre, tager på militær træningslejr med deres skole.

Men der er nye rapporter om militærnægtelse i de væbnede konflikter. Den israelske avis Haaretz rapporterer, at 130 israelske værnepligtige og reservister nægter at kæmpe i Gaza, medmindre der først indgås en aftale om de israelske gidsler. Og 18 nordkoreanske soldater, der skulle kæmpe for Rusland, har for nylig forladt deres stillinger et par kilometer uden for Ukraines grænse.

I mellemtiden har Ukraines reklamekampagner for at tiltrække flere rekrutter vakt postyr, fordi de benytter sex – fx en kvinde i netstrømper, der skræver over en mandlig soldat på vej til fronten på motorcykel. Ukrainske mænd skal lokkes i krig. De, der nægter eller bare holder sig væk, bliver jaget af politiet, og der er en lov på vej om fængsel til samvittighedsnægtere.


Den kontekst, hvor folk rekrutteres til krig, er naturligvis meget forskellig. Men der er fælles strukturer, når det gælder den militære overlegenhed, der fører til tvang. De, der udfordrer den, bliver ofte set som en trussel mod nationen, som forrædere. Alvoren af stigmatiseringen og straffen varierer meget afhængigt af situationen og stedet i verden.

”Det værste, de kan tage fra os, er vores børn”, råbte en ældre kvinde, da Putin udstedte mobiliseringsordre den 21. september 2022. Pårørende protesterede i gaderne. De massive protester viste, hvordan mobiliseringen bragte krigens konsekvenser tættere på russerne. Vi har hørt og set det før. I mange år støttede Svenska Freds russiske og tjetjenske mødre til soldater, der forsvandt uden forklaring i den anden tjetjenske krig, og som protesterede imod det forfærdelige russiske militærsystem, og kæmpede for retfærdighed for deres sønner.

Siden Rusland begyndte at mobilisere soldater i 2022, er mere end 10.000 russiske borgere blevet retsforfulgt for at nægte militærtjeneste, ifølge det uafhængige russiske medie Mediazona. Alene i maj 2024 blev indledt retssager mod 929 personer, der står anklaget for at have forladt deres enhed, deserteret eller nægtet at udføre ordrer. Straffen kan være op til 10 års fængsel.

Hvad ville der være sket, hvis ingen russere var taget til fronten, så Putins mobilisering var mislykkedes? Mange værnepligtige russere protesterede med fødderne, og forsøgte at flygte ud af landet, for ikke at være med i en folkerets-stridig krig. De tog ikke til fronten, de tog andre steder hen, men der var ikke nok politisk vilje i EU til at tage imod tusindvis af krigsfornægtende russere. Hvad ville der være sket, hvis vi havde gjort det? Hvorfor blev de ikke anset for at være værdige til vores støtte?


Øget militarisering betyder, at flere mennesker er nødt til at deltage i krigsforberedelse og krig. Og at flere mennesker er nødt til at gøre det mod deres vilje. Det rejser spørgsmål om sondringen mellem militær og civil i folkeretten. Når civile tvinges til at slutte sig til militæret mod deres vilje, og er anbragt på slagmarken med magt, er de så legitime militære mål? Retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde er universel, og fremgår af artikel 18 i FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

I Sverige blev værnepligten genaktiveret i 2017, fordi alt for få meldte sig frivilligt til det svenske forsvar. Værnepligtsstyrelsen erkender nu, at værnepligtige vil blive tvangsindkaldt, og altså bliver en del af det militære system imod deres vilje. Hvis der så ikke gives tilladelse til militærnægtelse af samvittighedsgrunde, kan de blive straffet med enten bøde eller fængsel.

Henvendelserne til os på Svenska Freds er blevet flere. Statsministerens ord i begyndelsen af året, om at ”medborgerskab i sidste ende handler om at forsvare Sverige med våben i hånd og livet som indsats”, gør det sværere for de unge, som kontakter Svenska Freds, og siger at de har det dårligt med at bruge våben.

Hvad nu, hvis der ikke kom nogen russere, da Putin startede krigen, og hvis flere israelske soldater gjorde som deres kolleger, og holdt op med at adlyde? I filmen Uskyld ser vi, hvordan militariseringen af et samfund har en høj pris for den enkelte. De, der ikke samarbejder, bliver straffet. At adlyde kan også have en meget høj pris; i form af traumer, fysisk skade og i værste fald død.

Forestil dig den dag, hvor vi får ændret de fortællinger, der retfærdiggør krig. Når aggressive militsgrupper og besættelsesmagter falder, når de ikke længere har deres soldaters støtte – er der ingen, der behøver at forsvare sig imod dem. Menneskeheden vil tage et stort spring fremad i civilisation, og udrydde krig!


Oversat af Tom Vilmer Paamand .