Jeg er nervøs over Putin og hans krigsgale kammerater,
men mest på vegne af mine bekendte fra Ukraine,
for jeg tror slet ikke på politikernes endeløse angst
om at Putin også vil erobre vores lille Danmark.
Jeg er bekymret for mine jødiske venner i Israel,
der må leve under grimme angreb fra deres naboer,
i en demokratisk illusion, et gennemmilitariseret regime
plaget af korruption og apartheid-tendenser.
Jeg er urolig for mine venner i Gazas reservater,
der må leve under rasende modangreb fra Israel,
samtidig med at de oven i bliver brutalt underkuet
af et brutalt diktatur, som de ikke selv har valgt.
Jeg er forfærdet over alverdens velfodrede krigsherrer,
ikke mindst for at vi glemmer deres fjerne konflikter
som buldrer videre i Etiopien, Myanmar, Sudan og Yemen.
Våbenkræmmerne blir rige, mens befolkningerne sulter.
Jeg er trist over, at EU er blevet til et krigsprojekt,
og at Tyskland får lov til at opruste voldsomt igen.
I USA, Tyskland og i hele EU stormer højrefløjserne frem
for militarisme styrker de totalitære tendenser.
Jeg er foruroliget over, hvad der styrer vores forargelse,
daglige krigstrommer, der kun kan rumme een krise ad gangen,
et bevidst fravalg af alverdens øvrige dårligdomme
hvor de undertryktes klageråb alt for sjældent finder ørenlyd.
Jeg er skræmt over sejrherrernes utøjlede grusomhed,
der ubetænksomt graver nye grøfter mellem mennesker,
som kunne være venner, men nu bliver gjort til arvefjender
så kimene til næste krig snart gror tungt og truende frem.
Jeg er forarget over, at krig kaldes ”allersidste udvej”,
for alle pengene er for længst gået til uhæmmet oprustning.
Ingen ikkevoldelige veje er med i politikernes værktøjskasse
i en selvbekræftende hån imod ellers velafprøvede alternativer.
Men jeg er tryg over at vide, at ikkevold har vundet store kampe,
at Østblokkens kasernesamfund blev væltet af demonstranter,
at erklærede ”fredsbyer” opstår og overlever i kampzoner
og at effektiv modstand uden vold fungerer, selv under krig.
Så jeg stoler på, at fredens stemme aldrig vil forstumme,
den er svag nu, men fornuften slår altid igennem til sidst.
Krigene vil dø ud, og slagmarkerne vil igen blot være marker,
hvor hadet kan begraves, og freden igen blomstrer frem.
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
2024
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand