Ny bog: Krig er ustyrlig!

Militær sikkerhedspolitik har udspillet sin rolle. Vi må se danskernes sikkerhed i et langt større perspektiv.

Af Hasse Schneidermann - 2020

Se temaet

Krigen kommer altid ud af kontrol, erobrer alle andre samfundsfunktioner, gør sig selv til altings endemål i form af fortsatte krige og dens væsen kræver en tænkepause at opdage.

Når man som krigsmodstander og fredsforkæmper ikke bare ønsker de nuværende krige afsluttet og forbygge de næste, men bekæmpe alle krigens gerninger og al dens væsen, så er man nødt til at kende til dette væsen.

Der findes utallige bøger, der beskriver enkelte slag og krige, men få lærde personer, har forsøgt at gribe utysket ved sin inderste sjæl, sit væsen.

Det har professor ved statskundskab på Aarhus Universitet, Gorm Harste, gjort igennem et omfattende forfatterskab. For nylig udgav Aarhus Universitetsforlag så, i serien Tænkepauser, Harstes bidrag under titlen " Krig", som giver et overbevisende bud på uvæsenet.

Med et konsekvent systemteoretisk greb påviser han, hvordan krigen som system gennem generationer har selvstændiggjort sig og - næsten usynligt - ikke blot har påvirket, men domineret og erobret alle andre systemer i samfundene, så befolkningerne, uden at være sig det bevidst, lever i en krigens kultur også i den såkaldte fredstid.

I det korte, letlæste essay er der mange gruopvækkende tal på døde, lemlæstede og traumatiserede krigsofre, og oplysninger om krigens og historiens gang, som man må ty til forfatterens hovedværker for at finde dokumentation for. Men fordi Harste hæver sig op og trækker på de helt store historiske linjer, bliver det muligt for os som læsere at ane de dybtgående, langtrækkende og ofte oversete sammenhænge i krigens omsiggribende væsen.


Første gang jeg mødte Gorm Harste var på Fredsministeriums konference på Christiansborg i 2013. Her talte han om det ufornuftige i at løse konflikter med krige, og kritiserede danske politikere og militære establishment for at have "glemt deres Clausewitz", krigsteoretikeren over alle.

I sit essay uddyber han denne pointe og påviser, at politikere der mener at konflikter kan løses militært, måske nok læner sig op af Clausewitz teser, om at krig er "en fortsættelse af politik blot med andre midler" og at "tvinge modstanderen til at følge vor vilje", men glemmer den vigtigste pointe, nemlig at krigen altid opfører sig som en kamæleon og forvandler sig til noget helt andet, end det politikerne fra starten planlagde og håbede på.

Altså at de pæne, planlagte scenarier ændrer sig til krigens beskidte virkelighed. Afhængig af hvordan modstanderen opfører sig på slagmarkerne, hvor længe krigen trækker ud og flytter sig geografisk, kræver det ændringer i den militære taktik, organisation og brug af ressourcer. Harste skriver: "Krig er ligesom at undervise en skoleklasse af sukkerdopede ADHD-elever i at sidde stille. Modstanderne opfører sig ikke ordentligt."

De militære omstillinger og revolutioner, som krigen kræver i form af teknologisk udvikling, bedre våben- og transportsystemer, smitter af på det omliggende samfunds produktion og organisering. Krigen "forskyder sig ind på næsten alle områder af samfundet", som Harste skriver.

Et samfund på krigsfod omlægger således på kort sigt sine sygehuse, rehabiliteringscentre, trafikken, transport, produktion, beskæftigelse, forskning og uddannelse, og lader hele den samfundsmæssige styring revolutioneres af de militære behov for at vinde sejr.

Harstes pointe er, at krige ikke alene afgøres på slagmarken med antallet af dræbte kombattanter, men i langt højere grad af samfundets evne til at imødekomme krigens krav.


Krige sættes i værk, når magthavere vil vise handlekraft; men selv de mest handlekraftige magthavere mister magt over krigen, både på slagmarken og i samfundet. De langtrukne krige fører til udmattelse, nedslidning, folkelig modstand og økonomisk bankerot, og slutter først når de samfundsmæssige ressourcer er opbrugt.

Krigen som system har imidlertid i følge Gorm Harste en paradoksal karakter, der godt nok både fører til drab, traumer, ødelæggelser og bankerot, men også samtidig til revolutionerende og innovative udviklinger i samfundene. "Ødelæggelsestrangen fyrer godt op under skabertrangen", skriver han, og nævner ændringer i diplomatiet, statsforvaltningen, forvaltningsretten og domstolspraksis og ikke mindst hele det finansielle system: "Krige skaber stater og stater skaber krige."

En anden af Harstes pointer, som jeg bed mærke i på konferencen i 2013, var at mennesker, der har været direkte involveret eller tæt på krigshandlinger, ofte traumatiseres så alvorligt, at efterveerne påvirker deres familier og nære relationer i hele tre generationer. Krige slutter aldrig for de involverede parter, argumenterer Harste, de skaber efterveer, tavse ekkoer af traumer, sorg, bitterhed og hævnlyst, der bevæger sig som spøgelser fra den ene generation til den næste. Fra krig til krig.

De samfundssystemer vi som borgere bevæger os rundt i, er altså ofte skabt mens krigen førtes, og udviklede sig ellers i "dens skygge og efterslæb". De fleste har imidlertid svært ved at se krigen i samfundet. Det gælder også her i Danmark, hvor den næsten er "usynlig" og ingenting fylder i samfundsdebat og -teori, selv om vi har været krigsførende land længe.

Harste slutter sin tænkepause af med at skrive: "Der vil altid opstå konflikter, uligheder, ubalancer og asymmetrier, som konfliktpartnerne vil forsøge at bekæmpe eller opretholde. Og der vil altid være mennesker, der har interesse i at opruste og som lever af krigen. Men i værste fald er det krigen som system, der bestemmer, hvorfor der føres krig mod hvem om hvad og hvordan den afsluttes ... og om der nogen sinde bliver fred."

Som fredsforkæmpere skal vi naturligvis ikke overlade det til "krigen" at bestemme, om der nogen sinde bliver fred. Og da fred ikke kun er fravær af krig, vil jeg foreslå, at vi sammen med nogle lærde mennesker, tænker grundigt over hvad fredens væsen er, og hvordan vi opnår varig fred.

Jeg har derfor kontaktet Aarhus Universitetsforlag, og foreslået dem at udgive en tænkepause om fredens væsen, og det har de lovet at tænke over. Men læs Gorm Harstes tænkepause om krig, som kan købes for kun 50 kroner i din egen boghandel eller direkte fra forlaget. Se Unipress.dk/udgivelser/k.


Gorm Harste er sociolog og politolog på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og har to anbefalelsesværdige bøger bag sig. "Krigen - et ustyrligt system" fra 2014 og "Kritik af Krigens Fornuft: et perspektiv på selvreferentielle systemer fra 11.-21. århundrede" fra 2016.


Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2020 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand