FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Internationale Kvinder i Sort Kvindefredsgruppen Kvinder i Sort afholdt 7.-10. oktober sit ottende internationale møde i Ulcinj i Montenegro. Af Toni Liversage

Den 7.-10. oktober mødtes omkring 250 kvinder fra det tidligere Jugoslavien samt fra Europa, USA og Israel i Ulcinj i Montenegro tæt ved den albanske grænse.
Det var kvindefredsgruppen Kvinder i Sort fra Beograd, der havde organiseret mødet, og det skulle egentlig have fundet sted allerede i august, men havde på grund af Kosova-krigen måtte udskydes nogle måneder.

Protest siden 1991
 
Det var ottende gang, man afholdt et sådant internationalt møde, og Kvinder i Sort er utvivlsomt den gruppe i Jugoslavien, der mest kontinuerligt har protesteret imod Milosevic-regimets krigspolitik.
De indledte deres protester allerede i efteråret 1991, stod under hele krigsperioden hver onsdag fra 15.30 til 16.30 med deres løbesedler og bannere, hvor man blandt meget andet kunne læse, at "Krigens ofre er civile" og "At desertere er alternativ til krig".
Hvad den sidste parole angik, lod de det ikke blot blive ved ord, men hjalp - sammen med andre fredsgrupper - unge mænd, der ikke ønskede at gøre krigstjeneste, enten med at skjule dem eller med at flygte til udlandet.
Og fra 1992 har de hvert år i august organiseret et internationalt kvinde-fredsmøde med det vigtige formål at forsøge at skabe dialog på tværs af de grænser, der var opstået med krigene og Jugoslaviens sammenbrud.
Kvinder i Sort tog også på et meget tidligt tidspunkt kontakt med kvinder i Kosova, som siden 1995 har deltaget i sommermøderne, og en parole som "Kvinderne i Kosova er vore søstre" har bestemt ikke været populær i Beograd.
Det kan derfor heller ikke undre, at da konflikten mellem Jugoslavien og NATO begyndte at spidse til med trusler om bombninger i efteråret 1998, blev Kvinder i Sort og andre tilsvarende grupper udsat for trusler. For eksempel udtalte viceministerpræsident Vojislav Seselj i det serbiske parlament den 28. september sidste år: "Måske kan vi ikke knuse hvert amerikansk fly, hvis angrebet kommer, men vi kan fange alle deres agenter, som er samlede i forskellige forræder-organisationer som Beograd Cirklen, Kvinder i Sort, Helsinki-komitéen og Borgeralliancen." Og i betragtning af Seseljs ultra-nationalistiske holdning og de krigsforbrydelser, hans militser menes at stå bag, er det bestemt ikke en trussel, man kan sidde overhørig.
Så da bombningerne begyndte den 24. marts i år, blev alt materiale øjeblikkeligt fjernet fra Kvinder i Sorts kontor, og nogle af de mere kendte kvinder skiftede i begyndelsen med jævne mellemrum overnatningssted.

Ulcinj-mødet oktober 1999
 
Kvindefredsmødet blev i år som sagt afholdt i Montenegro, og det skyldtes blandt andet, at kvinderne fra Kosova på denne måde havde mulighed for at deltage, samtidig med at kvinderne fra Vesteuropa ikke behøvede visum, hvad der elles er påkrævet, når mødet foregår i Serbien.
Mødets overordnede titel lød "If you want peace - prepare peace", men det kan næppe undre, at indlæggene i de forskellige workshops i høj grad var præget af personlige beretninger fra Kosova-krigen, enten det nu drejede sig om en kvinde fra Kosova, der fortalte om flugten til Makedonien eller en serbisk kvinde fra Beograd om frygten og de natlige bombardementer.
Men der var også indlæg fra kvinderne fra NATO-landene, der beskrev de følelser af afmagt og vrede, de havde været opfyldt af som borgere i de lande, der deltog i bombardementerne.
Det blev flere gange understreget, at den tætte kontakt via e-mail med kvinderne fra Serbien under krigen havde været utrolig vigtig for dem; det omvendte havde selvfølgelig i lige så høj grad været tilfældet.
Vi var fire, der deltog fra Danmark - alle medlemmer af Kvindeligaen, nemlig Annelise Ebbe, Mathilda Feldthaus, Inger Nyegaard og jeg selv.
Og den næstsidste dag kørte alle deltagerne i bus op over bjergene og ind til Montenegros hovedby, Podgorica (tidligere Titograd) for her i en time at stå i en tavs manifestation med bannere og paroler mod krig og vold.

Appeller for amnesti for desertører og frigivelse af fanger
 
På det afsluttende plenum diskuterede man forskellige fælles initiativer og protestaktioner, og det blev fra tysk side foreslået, at man fra de forskellige lande skulle indstille Kvinder i Sort til den alternative fredspris.
Der blev også vedtaget en række appeller; blandt andet opfordrede man til, at der øjeblikkeligt i Jugoslavien blev vedtaget en amnestilov for desertører og militærnægtere i Serbien og Montenegro.
I en anden appel opfordrede man til at lægen, menneskeretsaktivisten og digteren Flora Brovina fra Kosova blev sat på fri fod. Flora Brovina, der blev i Pristina under bombardementerne, blev i slutningen af april ført til Serbien, hvor hun stadig sidder fængslet.
Og - blev det understreget i appellen - opfordringen gjaldt selvfølgelig også de øvrige politiske fanger fra Kosova, der befinder sig i serbiske fængsler.

Flere fra serbiske provinser
 
Det var som sagt Kvinder i Sorts ottende internationale kvindefredsmøde, og der deltog denne gang langt flere kvinder fra den serbiske provins end tidligere.
Allerede i vinteren 1998 havde Kvinder i Sort startet den såkaldte "rejsende kvindefreds-workshop", som siden da har organiseret møder og studiekredse i provinsen, og mange af de kvinder, som de på denne måde var kommet i kontakt med, er i dag tilknyttet de protestbevægelser, der er vokset frem - ikke mindst i Sydserbien i forbindelse med i Kosova-krigen.
Og på det afsluttende plenum fortalte de blandt andet om, hvad det var, der havde motiveret dem til at gå ind i aktiv modstand, (se Annelise Ebbe artikel her i bladet).
Tiden vil vise, hvorvidt dette nye netværk på længere sigt vil være med til at styrke det antimilitaristiske kvindearbejde i Serbien, som Kvinder i Sort indledte i efteråret 1991.
Man kan kontakte Kvinder i Sort på følgende adresser: Women in Black, Jug Bogdanaova 18/5, 11000 - Beograd, Jugoslavien.
Telefon og fax: 00-38-111-623-225.
E-mail: stasazen@eunet.yu.
Hjemmeside: www.matriz.net.
Se desuden: balkansnet.org/women.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1999 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand