FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Tilhængerne af atomvåben fået det svært En ny skotsk dom og en ny amerikansk rapport viser behovet for at bekæmpe atomvåben - og åbner op for helt nye muligheder for at gøre det. Af Holger Terp

Ved en skotsk domstol frikendes aktivister fra Trident Ploughshares for at have afrustet forskningsudstyr for mindst en million koner. med den begrundelse, at selve det at være i besiddelse af atomvåben er en større forbrydelse end private afrustningsinitiativer.
Dommen har vidtrækkende konsekvenser for alle atomvåbenmagter, idet der nu ikke længere er legale muligheder for hverken at bruge eller true med anvendelse af atomvåben. Den skotske domstols insisteren på, at international ret går forud for national ret må få som konsekvens, at alle de lande som nu er i besiddelse af atomvåben må overveje, hvordan de afruster disse våben hurtigst muligt.
Dommen indebærer også, at alle militære doktriner som omfatter anvendelse af atomvåben er i modstrid med international lov. NATOs nye skotske generalsekretær kan meget passende starte med af erklære alle militære planer om første brug af atomvåben for forældede også selv om de konservative i England har protesteret mod frifindelsen.
Næsten samtidig med dommen i Skotland er der offentliggjort en rapport fra Det amerikanske forsvarsministerium som antyder, at omfanget af den amerikanske udstationering af atomvåben på fremskudte baser i forhold til det daværende Sovjetunionen var meget mere omfattende end hidtil antaget.
Rapporten (1) dokumenterer, at udstationeringen i visse tilfælde foregik uden at regeringer og parlamenter var orienteret om den amerikanske udstationeringspolitik.
På Island har regeringen onsdag fået et mundtligt dementi fra den amerikanske regering om, at oplysningerne i den offentliggjorte rapport ikke passer, oplyser BBC.
Amerikanerne havde, ifølge dementiet "ikke atomvåben" på den fremskudte base i Island. Der var dog atomvåben på Grønland i al fald i årene 1957- 1969.
Det vides fra fredsforskning i Norge, at der har været faciliteter i Skandinavien til støtte for amerikanske atom-våben.
I et af disse værker (2) fra 1987, beskrives den historiske og politiske udvikling omkring støttefunktioner til amerikanske atomvåben i Skandinavien. Udstyr som hydrofonkæden der er spændt ud mellem Grønland, Island og Storbritannien, radiokommunikationsudstyr til atomubåde og formodentlig også udstyr til støtte for atombevæbnede fly, satellitter og raketter.
Når islandske politikere ikke vil indrømme, at landets officielle atom-våbenpolitik nu ligger underdrejet, hænger det sammen med at de godt er klare over, at der på Island er en stor folkelig opbakning bag kravet om at gøre Island til en atomvåbenfri zone.
Samtidig kan de nye afsløringer, når de bekræftes fra officiel amerikansk side få alvorlige konsekvenser for Islands NATO-medlemskab.
Det forekommer sandsynlig, at afdækningen af udstationeringen af de amerikanske atomvåben på Island vil få et nogenlunde ens forløb som afsløringen af udstationeringen af de amerikanske atomvåben på Grønland.
Først benægtes alt, som ikke er offentlig kendt. Når oplysningerne alligevel bekræftes igennem arkivforskning i USA eller ved interviews med militærfolk nedsættes en undersøgelseskommission som med tiden finder ud af, at der alligevel har været atomvåben på Island, på samme måde som Dansk Udenrigspolitisk Instituts rapport 3 fra 1997 kunne fastslå, at det havde der også været i Grønland.
Det forekommer ikke sandsynlig, at amerikanske fly skulle være fløjet tilbage til Canada eller USA og udlosset deres last af atomvåben, før de er fløjet videre til Island og Storbritannien. En afsløring af det fulde omfang af amerikanske atomvåben på Island kan medføre, at landet melder sig ud af NATO og opsiger baseaftalen med amerikanerne.

Atomvåben er farlige og koster mange penge...
 
Hvorfor er antallet af atomvåben ikke mindsket nævneværdigt efter afslutningen af den kolde krig? Afrustning og den dermed følgende fredsdividende har ikke fundet sted, fordi den kolde krig er forsat efter Sovjetunionens sammenbrud, nu med USA og Kina i hovedrollen. Atomvåben er farlige.
Også selv om de ikke bruges militært.
Alene det amerikanske atomvåbenprogram har kostet 20.000.000.000 dollars oplyser Richard G. Hewlett and Oscar E. Anderson, jvf. (4).
USA har produceret 67.500 atomvåben siden 1951 (5). I øjeblikket er der 12.500 atomvåben i amerikanske lagre (6). USA har, ifølge det amerikanske energiministerium, foretaget 1.030 atomvåbenforsøg i perioden 1945-1992. Der udvikles stadig nye atomvåben.
Ifølge ovennævnte kilde planlægger USA anskaffelse af 5000 nye atomvåben, selv efter SALT 3 aftalens gennemførelse i år 2003.
Alene den amerikanske flåde har 129 aktive atomreaktorer (7), mens der kun er 108 kommercielle reaktorer Størrelsen af de amerikanske atomvåbenfaciliteter svarer i areal til størrelsen af de amerikanske delstater District of Columbia, Massachusetts og New Jersey. Thulebasen er på størrelse med Fyn.
Der er lignende, men mindre problemer med de andre lande som har atomvåben: Rusland, Storbritannien, Frankrig, Kina, Indien, Pakistan og Israel.
Alene i USA er der produceret omkring 1000 tons højradioaktivt plutonium, hvoraf 43 tons stadig anvendes i atomvåben. Store landområder er blevet forurenet som en følge af atomvåbenproduktion og atomvåbenforsøg.
Affaldsproblemerne er enorme: der er mere end 104 millioner kubikmeter radioaktivt affald relateret til atomvåben. (8)

...og affaldet er svært at slippe af med
 
Affaldsproblemerne omkring atomvåbenproduktion er uløste og de er en tikkende miljøbombe, selv om atommagterne inden for en overskuelig fremtid afruster deres atomvåben.
Atomvåbnene har været dyre at fremstille.
Men ikke nok med det. Beløbet til erstatninger som forskellige grene af den amerikanske regering har måttet betale til dækning af retssager og til erstatninger er voksende: I følge det amerikanske energiministerium har det i perioden 1990 til 1995 betalt 97 millioner dollars i forbindelse med erstatningssager efter produktion og forsøg med atomvåben.
Det amerikanske udenrigsministerium har desuden betalt 15,3 millioner dollars i erstatning til Japan efter et atomvåbenforsøg i 1954 (9) og der er brugt mere end 182 millioner dollars i forbindelse med ulykken i Palomares i Spanien i 1966 (10).
Der er betalt mindst 759 millioner dollars efter atomvåbenforsøgene på Marshalløerne i 1956 (11) og der er betalt over 225 millioner dollars efter the Radiation Exposure and Compensation Act fra 1990 (12).
Vanskelighederne og udgifterne i forbindelse med afrustning af atomvåben er enorme. De største problemer ligger i politikerne og befolkningernes manglende erkendelse af problemernes omfang.
Hvad nytter det, at slangebøsser og landminer afrustes, hvis atomvåben ikke bliver det? Der er mere end nogensinde før brug for en bred folkelig bevægelse for at få atomvåben afrustet.
Den fredsbevægelse som dukkede op i kølvandet på NATOs dobbeltbeslutning i 1979 om at kæde moderniseringen af amerikanske atomvåben i Europa sammen med nedrustningsforslag var i stand til at ændre historiens gang således at en truende verdenskrig ikke blev til noget. Det kunne endda lade sig gøre, uden at medlemmerne af fredsbevægelserne havde den store viden om atomvåben.
Her 20 år senere ved vi meget mere.
Militære aktiviteter omkring atomvåben kan ikke finde sted i hemmelighed og med et stort demokratisk underskud, når befolkningen deltager i den sikkerhedspolitiske debat om, hvordan vi skal forsvares.
Nu er der brug for massetilslutning til fredsbevægelsen, så de enorme ressourcer militarismen bruger kan omfordeles til det civile samfund.
 
1. "History of the Custody and Deployment of Nuclear Weapons: July 1945 through September 1977".
2. "Loren-C and Omega: A study of the military importance of radio navigation aids".
3. "Grønland under den kolde krig".
4. The New World: A History of the United States Atomic Energy Commission, Volume 1, 1939/1946 (Oak Ridge, Tennessee: U.S.
AEC Technical Information Center, 1972), s. 723-724; Condensed AEC Annual Financial Report, FY 1953 (in Fifteenth Semiannual Report of the Atomic Energy Commission, January 1954, s. 73).
5. Ifølge "U.S. Nuclear Weapons Cost Study Project".
6. Ifølge Natural Resources Defense Council, Nuclear Weapons Databook Project.
7. Ifølge Adm. Bruce DeMars, Deputy Assistant Director for Naval Reactors, U.S.
Navy; Nuclear Regulatory Commission.
8. Ifølge, U.S. Department of Energy; Institute for Energy and Environmental Research.
9. Barton C. Hacker: "Elements of Controversy: The Atomic Energy Commission and Radiation Safety in Nuclear Weapons Testing, 1947-1974", University of California Press, 1994, s.
158.
10. Ifølge Joint Committee on Atomic Energy Interoffice Memorandum, February 15, 1968; Center for Defense Information.
11. Ifølge U.S. Nuclear Weapons Cost Study Project.
12. Ifølge U.S. Department of Justice, Torts Branch, Civil Division.



Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1999 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand