FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Nationalt sindet værnemageri Dansk Industri Syndikat, med A.P. Møller som hovedaktionær, blev hemmeligt dømt for værnemageri for sit samarbejdede med tyskerne under 2. Verdenskrig. Af Holger Terp

"Tilsyneladende har han [A.P. Møller] ladet nogle forretningsmæssige interesser gå forud for hans klare nationale indstilling".
Hans Christian Berg - leder af Forsvarets arkiver i Rigsarkivet og besættelsestidshistoriker.

Den danske våbenfabrik Dansk Industri Syndikat solgte under 2.
Verdenskrig våben til tyskerne og andre tyske allierede uden regeringens vidende. Dansk Industri Syndikat brød dermed dansk lov om ikke at sælge våben til krigsførende lande.
"Det særlige Revisionsudvalg for Tyske Betalinger" kom efter krigen frem til, at sagen var så belastende for Dansk Industri Syndikat, at den burde overgå til politiet. Udvalgets rapport om Dansk Industri Syndikat blev stemplet "strengt fortroligt".
I en hemmelig kendelse bestemte Revisionsudvalget august 1950, at Dansk Industri Syndikat skulle betale 6.729.771 kroner. Det er den største bøde nogen dansk virksomhed modtog for værnemageri under besættelsen.
Alt dette blev afsløret den 14. november i en fem siders lang artikel i Berlingske Tidende. Artiklen har allerede medført, at politikere og historikere nu kræver en undersøgelse af danske virksomheders økonomiske samarbejde med nazisterne under anden verdenskrig, idet "retsopgøret om det økonomiske samarbejde fik et skævt forløb", som professor i retshistorie Ditlev Tamm siger til Berlingske Tidende.
Samarbejdet med tysk militær startede dog allerede før nazisternes statskup i 1933.
Ifølge Demos foreløbige rapport om dansk våbenindustri, var samarbejdet med tyskerne hemmeligt, fordi det stred mod både Versaillestraktatens bestemmelser og skulle finde sted uden at de allieredes våbenkontrolkommission fik nys om det.
Modstandsbevægelsen var godt klar over, hvad der foregik på Dansk Industri Syndikat. Virksomheden blev en del af Frit Danmarks definition af begrebet værnemager! I en artikel i Frit Danmark fra juni 1942 om "Denne Krigs Gullaschbaron - Værnemageren" hedder det bl.a.: "Og disse Værnemagere laver nu Skydevaaben, (Dansk Industri Syndikat) og hundrede af Dele til den tyske Krigsmaskine fra smaa lette Pumpedele til Radioapparater, Flyvemaskinedele, Larvefødder til Tanks, o. s. v., o.s.v.
Som Regel hykler de, fortsat og højlydt Beklagelse og gentager, at de er tvunget til det" (Sakset fra Besættelsestidens Fakta).

Våbenproduktion og lovgivning
 
Dansk Industri Syndikat blev grundlagt i år 1900 og solgte i årene fremover maskinkanoner og maskinpistoler til alle, der kunne betale. Blandt kunderne i mellemkrigsårene var en række syd- og mellemamerikanske stater, hel- eller halvfascistiske lande som Italien, Kina, Portugal, Spanien, Estland, Litauen, samt de nordiske lande.
Eksporten var i flere tilfælde, specielt under 2. Verdenskrig i strid med international lov.
I "Haag-Konvention om neutrale Magters Rettigheder og Pligter under Søkrig", står der, i artikel 6: "Overgivelsen under hvilken som helst Form, direkte eller indirekte, fra en neutral Magt til en krigsførende Magt af Krigsskibe, Ammunition eller hvilket som helst Krigsmateriel er forbudt".
Dansk Industri Syndikats omfattende eksport førte efterhånden til en politisk erkendelse i Danmark af, at en kontrol med våbenhandel var nødvendig.
I 1934 kommer den første lov om "Kontrol med Tilvirkning af Krigsmateriel" som revideres i 1936/37.
I §11 står der: "Overtrædelse af de i denne Lov indeholdte eller i Medfør af samme givne Bestemmelser straffes med Bøde eller Hæfte eller under skærpende Omstændigheder med Fængsel indtil 1 Aar, hvorhos ulovligt fremstillede eller forhandlede Genstande eller Stoffer kan inddrages til fordel for Statskassen. I Tilfælde, hvor saadan Inddragning ikke kan ske, kan den skyldige tilpligtiges at betale et til Værdien svarende Beløb".
I bemærkningerne til lovforslaget skriver justitsministeriet bl.a. At "Tilladelsen til [at fremstille krigsmateriel] til enhver Tid kan Tilbagekaldes. Dette kan bl.a. Faa Betydning, hvis en Virksomhed paa væsentlige punkter overtræder de foreskrevne Betingelser".
Justitsministeren K. K. Steinke sagde under fremlæggelsen af lovforslaget, 4. Februar 1937, at, "Endvidere skal jeg fremhæve [lovforslagets] §8, hvorefter man tilsigter at sætte Grænser for de private Selskabers Mulighed for Gevinst ved Fremstilling af krigsmateriel" ... "Udbetalinger af rimeligt Udbytte til Aktionærerne, kan efter Forslaget kræves indbetalt til Statskassen, saaledes at det fortrinsvis anvendes til Dækning af Statsudgifter i Henhold til Loven af 11. Maj 1945 om Civilbefolkningens Beskyttelse mod Luftangreb".
Statens Våbenkontrol, det nuværende Civilkontor, nedsættes i forbindelse med lovrevisionen.
Allerede i slutningen af 1930erne sælger Dansk Industri Syndikat, ifølge historikeren Bo Lidegaard, våben til den kinesiske nationalist-regering.
Det vil med andre ord sige, at næsten samtidig med at Statens Våbenkontrol dannes eller lige efterfølgende, accepterer enten den daværende socialdemokratiske justitsminister eller den daværende radikale udenrigsminister Peter Munch, at et dansk firma sælges våben til et land i borgerkrig.
På denne baggrund kan det konstateres, - at Dansk Industri Syndikat har forbrudt sig både mod international og dansk lov, - at ingen aktionærer og bestyrelsesmedlemmer har været draget strafferetsligt til ansvar for deres lovovertrædelser, - at Dansk Industri Syndikats tilladelser til produktion og eksport af krigsmateriel ikke blev inddraget efter besættelsen i strid med lovgivningen og lovens intentioner, - at den danske lovgivning på krigsmaterielområdet er mangelfuld, samt at ulovligt hemmeligholdte beslutninger forhindrer at lovenes intentioner opfyldes.
Artiklen i Berlingske Tidende rejser en række spørgsmål: - Hvorfor blev straffebestemmelserne i lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel ikke anvendt overfor aktionærer og direktion i Dansk Industri Syndikat? - Hvorfor gik politiet eller justitsministeriet ikke af sig selv ind i sagen? - Hvem har besluttet, at dele af Det særlige Revisionsudvalg for Tyske Betalinger beretning, som først blev færdig i 1959, skulle hemmeligholdes? - Hindrer den danske arkivlovgivning historikernes adgang til at forske i besættelsens historie? - Hvordan fungerer den danske kontrol med tilvirkning og eksport af krigsmateriel i dag?

Medstifter af Frihedsrådet Erling Foss skrev under krigen: »Hvorfor skal danske Virksomheder lægge Fabrik m.m. til for at fremstille Vaaben til Tyskland. Dele til Tanks.
Dele til Undervandsbaade, sy Tøj til tyske Soldater og lave Støvler til dem? Selv om der bliver givet Kompensation i Form af Raamaterialer, og det hævdes, at Arbejderne ellers gennem Arbejdsløshed tvinges til at tage Arbejde i Tyskland, saa gælder disse Undskyldninger ikke. De, der har Ansvaret, tjener jo Penge for disse Leverancer - det er ikke gjort for Arbejdernes og Funktionærenes Skyld. Det er grimme Penge at tjene, som de vil skamme sig over Livet igennem, og de kan ikke skyde sig ind under, at de er blevet tvunget til det, for det passer ikke. Den tyske Værnemagt har hidtil ikke anvendt Tvang.«


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1999 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand