FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
NATOs sandheder NATO har ikke løjet for pressen om Kosovo-konflikten, siger NATO-talsmand på et møde i København - de citerede bare usikre kilder. Af Tom Vilmer Paamand

- Jeg tror ikke på, at Jamie Shea nogensinde har løjet for pressen. Det er svært at få pålidelige tabstal og han er meget opmærksom på problemet, så han sørger altid for at sætte en henvisning på, som "det meldes at" eller "efter oplysninger fra flygtninge...", så han har blot refereret andre for oplysningerne.
Nicolas Fiorenza har i en årrække arbejdet sammen med Jamie Shea som talsmand for NATO og ordene faldt på et seminar i København, arrangeret af Foreningen for Undersøgende Journalistik.
Jamie Shea, der blev verdenskendt som NATOs talsmand under krigen, var trækplaster – men blev i sidste øjeblik udskiftet med den nævnte kollega.
- Jamie Shea sagde aldrig direkte, at der var 100.000 døde under konflikten.
Men jeg er selv sikker på, at når undersøgelserne er slut, er der fundet flere end 5.000 ofre.
- Det er heller ikke rigtigt, at der kun blev ødelagt 13 kampvogne. En NATO-general har fremlagt beviser for, at der er ødelagt langt flere. Det er en gammelkendt Sovjet-strategi hurtigt at fjerne ødelagt materiel fra slagmarken for at skabe forvirring. Der må være ødelagt flere hundrede tanks.
- USA har klart meddelt, at bombningen af den kinesiske ambassade var en fejltagelse. Sådanne ting kan ske i et bureaukrati, hvor beslutningerne har lang vej gennem systemet. Det var ikke Jamie Sheas skyld, at der blev fremlagt vildledende kort. De var leveret af militæret, forklarede Nicolas Fiorenza.
- NATO har ikke sit eget efterretningssystem, men bruger de tilknyttede landes – og selvfølgelig mest det største land, USA. Antallet af ødelagte tanks er også ret ligegyldigt. Kampagnen havde nogle klart definerede mål, og de var ikke at ødelægge materiel, men at opnå en fredsaftale. Det fik vi.
- Tilfældet med bussen, der blev ramt på en bro, blev klaret flot, men den ramte flygtningekolonne gik skidt. Der er vist heller ingen i dag, der ved, hvad der egentlig skete. NATO-landene gav modstridende oplysninger om episoden og det må ikke ske, så fremover arbejder vi på en tættere koordinering for at undgå det.
- Det var en fejl, da vi kom til at erklære et par kosovoalbanske ledere for døde, uden at de var det. Oplysningen virkede korrekt, da vi modtog den. Senere ventede vi længere med at offentliggøre sådanne oplysninger.
- Efter de første uheldige episoder blev der indkaldt nogle medieeksperter. De lavede en tyk drejebog med fakta-ark, der dækkede hvad der skulle gøres i alle mulige situationer. Eksperterne sørgede for eksempel også for, at NATO ikke kom med en hård udmelding samtidig med, at De Grønne i Tyskland holdt Kongres. Vi betjente stort set pressen døgnet rundt, og var overbebyrdede, når der igen var forkerte rygter om nedskudte NATO-fly.
- Om det skulle kaldes krig eller ikke krig, er bare et spørgsmål om semantik. Det var brug af militære midler for at opnå et mål.
Det ville have set komplet anderledes ud, hvis der var blevet sat landtropper ind.
- Hvis NATO ikke havde haft succes ville det have udløst store spørgsmål om NATOs overlevelse – men man starter ikke en militær kampagne af dette omfang, hvis ikke man har i sinde at gennemføre den og vinde.
Seminaret havde også bidrag fra Karsten Fledelius og en række journalister. Forhåbentlig gav seminaret baggrund for en større kritisk sans hos journalisterne i fremtiden.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1999 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand