FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
"Enighed om, at budgetrammen skal overholdes!" For at få den politiske højrefløj med til nyt forlig har man fortsat med nogle gamle dumheder. Af Geert Grønnegaard

F.eks. med at bevare ubådsvåbnet, som jeg hvis jeg var politiker nødig ville gå ud og forsvare for unge danskere der har gået ti år i skole.
En anden dum beslutning er et 150 millioner kroner stort tilskud til aktionærerne i en amerikansk våbenfabrik for at få lov til at kigge på tegningerne til et nyt jagerfly, som ingen aner om bliver til andet end tegningerne.
Forsvaret har ikke selv turdet stå fadder til et så vidtløftigt projekt, så man har behændigt losset udgiften øver til Erhvervsministeriet camoufleret som beskæftigelsesfremmende foranstaltning, fordi hvis projektet bliver virkelighed, og hvis amerikanerne vil, og hvis Danmark om fem år selv køber nogle af disse jagere, så kan et par små danske firmaer måske blive underleverandører.
Man ser stadig ikke skyggen af en fredsdividende. Det årlige grundbeløb, forsvarsrammen, stiger rundt regnet med 5%, til 16,9 milliarder kroner, i forhold til det gamle forlig.
Der er dog et par ganske få lyspunk- ter i den nye tekst. Hjemmeværnet får skåret gevaldigt ned på sine spredte søndagshobbyaktiviteter, og Flyverhjemmeværnet på sine små anakronistiske udkigstårne.
Marinerne må nedlægge hele syv “flotiller” med tilhørende langsomme stålkuttere. Og hærhjemmeværnet har fået besked på at tage våben og uniformer fra de medlemmer, der ikke mere kan tygge smør og kun møder frem til nytårsgudstjenester og fortjenstmedaljeoverrækkelser.
Indtaget af værnepligtige bliver mindre, og også antallet af civile i forskellige servicefunktioner. Kaserner og regimenter nedlægges eller slås sammen (Det er det, der har været mest omtalt i pressen). Et militærorkester nedlægges.
Militæret mere militært Alle disse beslutninger kunne egentlig samles under den fællesnævner, at de gør militæret mere militært. Man fjerner pomp og pragt, så der mestendels kun tilbagestår den rå magt - våbnene, de hurtigste transportmidler, og de folk som til daglig betjener dette materiel.
Nogen vil måske være bekymret netop over denne tydelige professionalisering af militæret. Men her kommer vores ti års skolegang for alle til hjælp.
Militærnægterne har godt fat i de unge, idet mere end hver fjerde mand nægter, og tallet er stigende. Samtidig hat vi ikke som de gamle imperiemagter USA og England et stort rekrutteringsgrundlag af Rambotyper og Gurkhakrigere med dolk under hovedpuden.
Man må forudse, at forsvaret selv med forgyldte løntilbud vil få svært ved at skaffe nok nye folk til tjenesten.
En enkelt sætning er ny og mærkelig, og rummer måske nøglen til en vis snor i bevillingerne, hvis et af forligspartierne finder forsvaret for grådigt.
Der står: “Der er enighed om, at budgetrammen skal overholdes”. Hvis man var ond, og det er man jo, kan man se for sig, at der er foregået en hidsig diskussion bag de lukkede døre.
Nogen har påpeget, hvordan man under det gamle forlig, uanset budgetter, gentagne gange havde måttet gribe i kassen med ekstrabevillinger til nye våben og nye aktiviteter.
Man har slået i bordet og sagt, at det vil man ikke finde sig i længere, og det skal stå i selve forligsteksten.
Juni 1999.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1999 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand