FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Sejre for freden Det er populært blandt venner af militæret at forgøgle fredsbevægelsens død samtidig med at den kolde krig sluttede med Berlinmurens fald i 1989. Af Holger Terp

Indtil da havde store dele af de danske fredsbevægelser markeret sig som en kampagnebevægelse, der ville afskaffe atomvåben. Altså en nedrustningsbevægelse.
I 90erne var fredsbevægelsen også en kampagnebevægelse, ligeledes med et mål. Man ville have fred. Altså en afrustningsbevægelse. Forskellen mellem fredsarbejdet i de to tiår er altså overgangen fra et forholdsvist snævert mål til et bredere mål.
Kampen for fred udtrykker sig derfor på mange forskellige måder, eksempelvis gennem kampagnerne mod de franske atomvåbensprængninger, kampagnen mod landminer og kampagnen mod børnesoldater.
Den danske fredsbevægelse har trods sin lidenhed haft en forholdsvis stor politisk betydning de sidste ti år:
Antallet af militærnægtere i Danmark er steget konstant i perioden. En tredjedel af alle værnepligtige aftjener deres værnepligt civilt. Forsvaret må bruge stadig mere penge på propaganda og hvervekampagner. I øjeblikket over 18 millioner kroner om året og tilsyneladende uden at det lokker flere husarer til regimenterne.
Aldersgrænsen for hvornår unge kan lade sig hverve som konstabler hæves fra 16 til 18 år som en følge af den internationale kampagne mod børnesoldater, hvor specielt Red Barnet har ydet en stor indsats.
Kampagnen til fordel for de udvisningstruede desertører og militærnægtere fra Det forhenværende Jugoslavien resulterede i, at en tredjedel af flygtningene fik opholdstilladelse og de resterende to tredjedele fik midlertidig opholdstilladelse. Desuden foregik der og foregår stadig et stort nødhjælpsarbejde til fordel for civile i området.
Omfanget af den danske krigsmaterielproduktion er blevet meget bedre belyst, takket være en aktindsigt som Aldrig Mere Krig har fået i Justitsministeriets Civilkontor, efter et årelangt arbejde med at registrere den danske krigsmaterielproduktion.
Krigsforsikringsfonden for danske skibe under Industriministeriet blev efter pres fra Aldrig Mere Krig nedlagt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 1997. Danske redere havde indtil nedlæggelsen af fonden kunnet bruge fondens midler til at konkurrere om forsikringssummen til våbentransporter med redere fra andre lande.
Lauritsenkoncernens forsøg på at sælge det kriseramte Danyard værft i Frederikshavn samt tegningerne til marinens Standard Flex skibe til den malaysiske matador, Amin Shah, mislykkedes, selv om chefen for Lauritsen Holding har været med til at skrive eksportloven for krigsmateriel. Aldrig Mere Krig gennemførte en succesfuld kampagne mod salget, som er opgivet nu.
Provenuefinancieringsordningen, det forhold, at forsvarsministeriet kunne sælge ud af sine ejendomme og beholde pengene fra salget, blev efter lang tids kampagne fra Aldrig Mere Krig indført og dermed lovliggjort i forsvarsforliget i 1995. I december 1997 blev ordningen ophævet, hvorefter salget af forsvarsministeriets ejendomme skal ske gennem det statslige ejendomsselskab, med det uundgåelige resultat, at forsvarsministeriet nu jamrer over, at det ikke har råd til at vedligeholde bygningerne.
På det organisatoriske plan er der taget en række initiativer til styrkelse af fredsbevægelsernes samarbejde. I 1991 dannedes Fredsbevægelsernes Koordineringsgruppe som en paraplyorganisation for alle danske fredsgrupper.
Hjemmesider for Fred blev søsat som et fælles hjemmesideprojekt for de danske fredsbevægelser og antallet af besøgende på hjemmesiderne er stærkt stigende i øjeblikket.
Problemer i fredsarbejdet: Hvordan får vi flere medlemmer og aktive?


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1999 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand