FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Kvindekonference om atomvåben WILPFs kontor i Genève stod bag "European Women's Conference on Nuclear Weapons and Security Needs" i Wien i oktober. Af Inger Nyegaard

(illustration) Alle sektioner i Europa var blevet opfordret til at sende mindst én repræsentant. Det lykkedes ikke helt, idet Sverige ikke var repræsenteret. Konferencen blev i øvrigt afholdt i samarbejde med Friedensbüro, Wien, Wiener Friedensbewegung og Frauensolidarität, Wien.

Den lave radioaktivitet
Der indledtes med et offentligt møde, hvor det var lykkedes at få Rosalie Bertell til at holde oplæg. Hun er ekspert på det område, der drejer sig om helbredsskader forårsaget af lav radioaktivitet fra bl.a. atomkraftværker.
Hun fortalte her, at nyere undersøgelser har påvist, at selv meget små doser af lav radioaktivitet i årenes løb beskadiger de indre organer. En person kan i adskillige år føle sig rask, men så kan det vise sig, at hans indre organer er alvorligt angrebet, og døden kan hurtigt indtræffe. Spredningen af radioaktivitet på jorden har forårsaget utallige tilfælde af cancer og genetiske skader, der vil bestå i tusinder af år.
95% af al radioaktivitet skyldes produktion af atomenergi. Uranium er en million gange mere radioaktivt, når der produceres atomenergi. I de sidste 8-9 år er der i USA blevet lukket ni reaktorer, fordi befolkningen i områderne på grund af skaderne har protesteret mod dem og derved umuliggjort, at de kunne fortsætte. Denne bevægelse er voksende i USA og vil forhåbentlig spredes til de øvrige atomenergi-lande.
IAEA (International Atomic Energy Agency) virker som kontrollant af atomenergi, men støtter samtidig opførsel af nye atomkraftværker. Det er uacceptabelt, og denne sammenblanding må bekæmpes.
Det blev desuden oplyst, at en helt ny klasse radioaktive våben nu er blevet spredt i verden. Disse våben er fremstillet af "depleted uranim" (DU). DU er et radioaktivt og kemisk giftigt affaldsprodukt. Det er resterne fra udvinding af U-235 fra uranium til brug i atomvåben eller reaktorer. Det er 60% mere radioaktivt end det oprindelige stof; det er desuden billigt, og det findes i store mængder.
Militært bruges det primært som pansergennemtrængende projektil og til panserplader i tanks. Det blev først anvendt i 1991 i Golfkrigen og siden i Bosnien. DU projektiler findes for øjeblikket i 14 lande.
Megen skade stammer fra selve beskydningen, men de mest dødelige effekter skyldes det forstøvede uranium. Det bæres vidt omkring af vinden eller gennem vand. DU-støvet optages gennem indånding, gennem forurenede madvarer, eller ved at åbne sår bliver inficeret.
Det er anslået, at 315 tons DU blev affyret i Golfkrigen af amerikanerne med det resultat, at mange tusinde mennesker er blevet forgiftede. Uafhængige videnskabsfolk mener, at DU er hovedårsagen til "Golfkrigssyndromet".
Bortset fra fjernelsen af nogle få tanks og køretøjer er der aldrig blevet ryddet op i krigsområdet. Civilbefolkningen her er således stadig udsat for forgiftning fra det efterladte materiel, og der er blevet rapporteret om ukendte fødselsdefekter og andre skader. DU anvendes også i andre ting, bl.a. i civile fly, og der er desværre ikke tvivl om, at brugen af DU vil brede sig.
En anden fare skyldes, at EURATOM nu har tilladt, at atomaffald må genbruges i forbrugsvarer (på engelsk "comsumer goods"). Denne nye lov vil bevirke, at befolkningen udsættes for yderligere lav radioaktivitet med sygdom og genetiske defekter til følge.
Freda Meissner-Blau fra det grønne parti i Østrig talte om, hvor vigtigt det er, at de neutrale lande bevarer deres neutralitet. Denne neutralitet er værdifuld i kampen for en atomvåbenfri verden. Der foregår en kraftig propaganda for at Østrig skal indtræde i NATO, og dermed siges der automatisk ja til atomvåben, hvilket er imod de fleste østrigeres ønske. Der er en voksende modstand mod NATO, men som sagt er propagandaen fòr massiv.

Om OSCE-charter
I forbindelse med den følgende dags workshop holdt en polsk repræsentant fra den siddende OSCE-troika et oplæg om det foreslåede OSCE-charter om europæisk sikkerhed.
I 1994 vedtog OSCE, at man skulle arbejde for at finde frem til et sikkerhedscharter. På nuværende tidspunkt ved man ikke, hvad der vil komme ud af det. Bl.a. er man ikke klar over, hvad rolle NATO skal spille; nogle lande ønsker at gøre WEU stærkere.
I 1996 vedtoges en deklaration for en model vedrørende samarbejde med andre internationale organisationer. Gruppen, som skal udarbejde en platform for sikkerhed, fortsætter sit arbejde. Man er meget fleksibel angående samarbejde med andre organisationer, herunder NATO, som man samarbejder med i forbindelse med konkrete sager. Man ønsker desuden at involvere Middelhavslandene mere.
Mange af missionerne har haft gode resultater med konfliktforebyggelse. Men OSCEs succes er afhængig af de forskellige landes villighed til at deltage og fremme implemeteringen af vedtagne regler. Det er vigtigt ikke at begrænse staternes ret til at blande sig. Men optagelsen af nye NATO-medlemmer skaber skel, som man må forsøge at bygge bro over.
Under diskussionen blev det nævnt, at OSCE udfører mange mindre synlige opgaver med positivt resultet, men det kommer ikke i medierne. Der er kun ansat to mennesker i informationsafdelingen til sammenligning har NATO 60.

Ungarn og NATO
Györgi Bezdan fra Alba Kör i Ungarn talte om NATO-udvidelsen og Østeuropa. Politikerne og de fleste ungarere er for NATO. Det skyldes bl.a den massive propaganda fra politisk hold.
Fredsorganisationerne og modstanderne mod NATO har meget dårlige betingelser bl.a. på grund af deres vanskelige økonomiske situation. Desuden kan man ikke komme igennem med modstanden i medierne.
De mangelfulde oplysninger om, hvad det økonomisk vil indebære at blive medlem, betyder, at de fleste mennesker ikke er klar over, hvad det vil komme til at koste for dem.
György Bezdan var desværre ikke i tvivl om, at hvis der blev en folkeafstemning, ville den falde ud til fordel for en NATO-optagelse. I 1997 stemte 59% for. Der findes en NATO-base i Ungarn, som "føder" SFOR, og det er økonomisk til gavn for regionen og gør NATO populær.
Men man har ingen garanti for, at NATO ikke vil placere atomvåben her; det bliver der imidlertid heller ikke talt om. Nogle mener, at Ungarn vil kunne levere våben til NATO, og der er i det hele taget mange, der regner med en økonomisk gevinst.
Claudia Krieglsteiner fra Friedensbureau, Wien, talte om europæisk politik, fredspolitik og neutralitet. Hun sagde bl.a., at EU var en militærorganisation også sikkerhedspolitisk. Hun fortalte, hvordan man var blevet "lokket" ind i EU af politikerne. Nu bliver de neutrale lande presset ind i NATO, og der eksisterer ikke mere en positiv neutralitetspolitik. For få år siden var der 64%, der gik ind for neutralitet - i dag er det kun 54%, og der bliver færre og færre på grund af propagandaen.
Alle de løfter, der blev givet for indtræden i EU, viste sig at være løgn, og nu vil politikerne have østrigerne ind i NATO, men de løfter, der gives nu, vil sikkert også vise sig ikke at holde stik.

Møde i OSCE
Den sidste dag var der arrangeret møder i International Atomic Energy Agency, i The Comprehensive Nuclear Test Ban Treaty (CNTB)-kommissionen og i OSCE. Jeg valgte at gå med til mødet i OSCE.
Vi var tre, der gik til dette møde. Foruden mig selv var der et Liga-medlem fra Holland og et fra Tyskland. Vi mødtes her med dr. Monica Wohlfeld, som jeg havde haft fornøjelsen af at hilse på ved parlamentarikermødet i København i juli.
Hun var meget imødekommende og svarede beredvilligt på alt. Hvad public relations angik, fortalte hun, hvad vi også havde hørt tidligere, at der kun sad to mennesker på kontoret for information, og der var ikke penge til en udvidelse.
Desuden sagde hun, at ikke alle lande, hvortil der er udsendt missioner, er interesserede i for megen omtale af de forhandlinger, der finder sted.
Mange er bange for at komme til at tabe ansigt, hvis udfaldet ikke bliver, som de havde ønsket det. Hun anbefalede, at NGO'er selv oplyste om, hvad der foregik i den udstrækning, de kunne få oplysninger fra OSCE.
Med hensyn til udvidet adgang for NGO'er til OSCE, så ligger det ikke i OSCEs opbygning, at NGO'er har adgang til behandling af sikkerhedsspørgsmål. For at få indflydelse på disse spørgsmål går vejen gennem de respektive landes delegationer.
Indenfor den menneskelige dimension stiller sagen sig anderledes. ODIHR (Office for Democratic Institutions and Human Rights) i Warszawa afholder jævnligt seminarer, hvor man kan deltage og også komme med både skriftlige og mundtlige indlæg. Men også her gælder det, at man må lægge pres på sin delegation og sit udenrigsministerium for at få de fornødne oplysninger.
Det skal dog tilføjes, at såvel OSCEs kontor i Prag som det i Warszawa udsender nyhedsbreve, som man kan bede om at få tilsendt. Nogle lande er i øvrigt slet ikke interesserede i, at NGO-'er skal "blande" sig.
Vi spurgte også, hvordan det lå med kvinderepræsentationen. I OSCEs sekretariat er der en fjerdedel kvinder, men ikke ret mange i de højere stillinger.
De ansatte kvinder arbejder meget på at forøge antallet, da det naturligvis også vil styrke deres egen stilling.
I de missioner, der sendes ud til konfliktområder, er kvinder også stærkt underrepræsenteret, og der er lande, der principielt ikke udsender kvinder; det anses for at være for farligt.
Her kunne jeg nævne, at Danmark havde inkluderet en kvinde i missionen til Tjetjenien, og hun havde klaret sig aldeles storartet.
Vi fremhævede, at netop kvinder, der så på konflikter ud fra et kvindeperspektiv, kunne tilføre missionerne et værdifuldt input. Det blev også nævnt, at f.eks. Irland udelukkende udsender mænd, og tilmed fra militæret.
Man arbejder i øjeblikket på at finde frem til retningslinjer for de mennesker, der udsendes. De skal bl.a gennemgå et 14-dages kursus i Wien.
Vi spurgte derefter om, hvad der kunne gøres for, at OSCE-parlamentarikernes forslag om et civilt fredskorps eventuelt i tilknytning til missionerne, kunne gennemføres. Men vi fik igen at vide, at også her skal der arbejdes gennem vore respektive lande.
Som OSCE er opbygget, må vi som NGO'er selv sørge for at holde os orienteret og til stadighed lobby om konkrete sager og blive ved og ved. De input, der kommer, betyder noget, men det tager tid, inden det slår igennem.
Den gruppe, der besøgte AEIA var også blevet godt modtaget. Man har i agenturet ændret politik vedrørende støtte til a-kraftværker. Man indrømmede også, at man var klar over farerne ved lav radioaktivitet. Gruppen fik desuden det indtryk, at der ikke ville være stor modstand mod en ændring af AEIAs mandat, således at AEIA ikke skal være både kontrolorgan og yde støtte til atomkraftværker.
I CTBT-kommissionen havde man også været meget imødekommende. Man arbejder hårdt på at få de resterende landes underskrifter; Indien forholder sig positivt, og det gør Nordkorea også. Der er imidlertid problemer med USA, og Rusland vækker stor bekymring på grund af krisen, men det blev understreget, at tiltrods for de manglende underskrifter, arbejdes der ud fra traktaten.

Den vigtige neutralitet
Konferencen sendte en resolution til den østrigske regering om betydningen af, at Østrig forblev neutralt for sammen med andre neutrale lande at arbejde for nedrustning og mod den stigende militarisering i EU, blandt andet mod udsendelse af kampenheder uden FN-mandat.
Det blev desuden besluttet, at vi gennem vore regeringer skal arbejde for at få ændret AEIAs mandat. Genève-kontoret vil udsende materiale til brug for lobbyarbejde i løbet af kort tid.

Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. ©pdateret december 1998 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand