FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Israelsk protest-uge for Vanunu "The Israeli Committee for Mordechai Vanunu and for a Middle East Free of Nuclear, Biological and Chemical Weapons" holdt aktionsuge i september 1998. Af Jens Thoft

Mordechai Vanunu sidder ikke længere i isolation, men er fortsat fængslet. Ugen skal markere, at 12 år efter Mordechai Vanunu blev kidnappet og smidt i fængsel for at afsløre Israels atomvåben, bliver disse våben fortsat fremstillet og oplagret.
Dette sker uden offentlig eller international overvågning og samtidig skjules miljøfarerne fra Dimona-reaktoren.
Ugen forløb med demonstrationer blandt andet ved
• Dimona-reaktoren, hvor Mordechai Vanunu tidligere arbejdede.
• Ashkelon-fængslet, hvor Mordechai Vanunu sidder indespærret
• En beduin-landsby i Negev-ørkenen, som er truet af radioaktivt nedfald.
Indien og Pakistan har offentligt vist deres atomare slagkraft frem, mens Israel fortsætter med at pege fingre af resten af verden som uofficielt medlem af atomklubben, uberørt af det internationale pres. Oven i det holdes risikoen for radioaktiv forurening fra lagrene af atomaffald skjult i Israel.
Arrangørerne kræver, at den israelske regerning
• underskriver de internationale traktater om atomvåben
• åbner Dimona-reaktoren for international kontrol
• ensidig nedruster Israels lager af atomvåben
• åben information om lagringen af atomaffald
• stopper Israels hemmelige atomvåbenprogram.
• sætter atomafsløreren Mordechai Vanunu fri
Samt at alle andre lande også stopper produktionen af masseødelæggelsesvåben og destruerer lagrene.
Aktionsugen samlede aktivister fra blandt andet Australien, England, Norge og USA.

Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. ©pdateret 1998 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand