FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
NGO-støtte til OSCE Det finske Alternativ till EU og Kvinder for Fred havde med en stor indsats taget initiativ dels til en parallelkonference til OSCE-parlamentarikerkonferencen i Warszawa 5-7.juli 1997, dels til en bustur gennem de baltiske lande til konferencen. Af Dorte Valentin



Gadeteater på torvet i det gamle Warszawa. Også polakkerbne deltog med bannere - foto: Dorte Valentin.

Warszawa 5-7. juli 1997. Mange lande og organisationer var repræsenteret med lang række indlæg om skepsis over for udvidelserne af EU og NATO, og både turen og konferencen blev opløftende og positive oplevelser

To stop i Estland...
Den 1. juli 1997 startede et blandet selskab i en bus fra Tallinn med kurs mod Warszawa. Formålet var at møde befolkningerne i de større byer i de baltiske lande, oplyse om EU, OSCE og NATO for at slutte ved en skyggekonference i Warszawa parallel med OSCE-parlamentarikermødet den 4.-8. juli.
Der var deltagere fra fredsbevægelser, EU-modstanderbevægelser og andre interesserede fra England, Irland, Danmark, Sverige og Finland, og flere deltagere sluttede sig til på vej gennem de baltiske lande, ialt ca. 50 personer.
I Tallinn var 1-2 personer fra hvert land inviteret til møde med formanden for Estlands EU-modstanderparti, Fremtidspartiet, Jaanus Raidal, som kunne oplyse, at ifølge meningsmålinger er 60 % imod medlemsskab af EU, og der er store forbehold overfor medlemsskab af NATO:"Vi er lige blevet fri af Sovjetunionen og vil ikke ind i en ny union, før vi har fundet vores egen identitet." Desværre har andre synspunkter end EU-begejstring dårlige vilkår i medierne.
Den finske gruppe havde forberedt et flot gadeteater, som havde premiere næste dag i universitetsbyen Tartu med to forestillinger, som samlede en del mennesker, hvoraf de fleste var interesserede i det uddelte materiale.
Det var 2. juli - dagen for USAs første atomprøvesprængning i Nevada-ørkenen af en planlagt række på fire, og delegationen sendte et protestbrev til præsident Clinton. Kopier blev afleveret til udenrigsministerierne og de amerikanske ambassader i Riga og Vilnius og Tallinn, og senere også sendt til den danske presse, hvilket ikke synes at have gjort større indtryk.

Fra Riga til Warszawa
I Riga i Letland blev gruppen fulgt opmærksomt af politiet, og folk var mere tilbageholdende med at tage imod materiale og med at komme i snak. Kun få ville stoppe op og snakke, men en fastboende dansker kunne fortælle om forholdene. Næsten al produktion er stoppet, så arbejdsløsheden er naturligvis stor, og mafia'en har stor indflydelse. Almindelige mennesker har ingen penge, og selv beskedne udgifter til sygehusophold o.l. er umulige at afholde. Næsten alle børneinstitutioner er lukkede, så mødrene må tage deres børn med på jobbet, hvis de har et.
Jeg tror aldrig, jeg glemmer de tre grå kvinder på den grå granittrappe ind til den lille kirke i den gamle bydel, som forstenede og med udslukte øjne sad med deres små plastkrus til mønter. Ingen tvivl om at de var nødt til at distancere sig fra deres umulige situation.
Hos de mennesker, vi kom i snak med, var interessen dog tydelig. Det generelle vidensniveau om, hvad EU, OSCE og NATO står for, syntes at være lavt, medierne er ensidige og også domineret af mafia'en.
Næste stop var Vilnius i Litauen. Vores teater blev spillet på en meget stor plads foran domkirken. Kun få mennesker blev stående, og også her var der nogen tilbageholdenhed med at tage imod vores materiale. Fortrinsvis unge mennesker var dog også interesseret i at snakke, og det var klart, at der var meget lidt oplysning om såvel EU som NATO og OSCE.

Endelig i Warszawa
Den 5.juli indledtes Warszawa-konferencen med teater foran parlamentet, hvor den officielle OSCE-konference foregik, hvorefter det gik i samlet march gennem byen til den gamle by med teater på torvet.
Polske demonstranter med bannere mod Eurokrati, mod Maastricht og mod bygning af 2500 km motorveje sluttede sig til os. Der var megen presse, polsk TV optog en del og også BBC lavede interviews. I det hele taget var der god pressedækning. Det var første gang, modstanden mod NATO og EU kom til orde i medierne.
Den 5. juli startede selve konferencen; repræsentanter fra flere lande sluttede sig til: Polen, Tjekkiet, Bulgarien, Østrig og Frankrig, og de næste to dage var emnerne for både plenum og workshops neutralitet, sikkerhedsmæssig og miljømæssig bæredygtighed samt demokrati og folkeafstemninger.

Skepsis over for EU og NATO
Mariusz Dzierziewski fra Polens konservative parti, talte om tre problemområder ved at gå ind i EU og NATO:
1) medlemsskab skaber ikke fred. Fred er mere end fravær af krig.
2) social-økonomiske problemer følger. Et land skal kunne klare sig selv. Både EU og NATO skaber store vanskeligheder, bl.a. arbejdsløshed. Politikerne tænker mest på, hvad der skaffer stemmer, ikke på hvad der tjener befolkningen bedst på længere sigt.
3) Unionerne er en trussel mod civilisationen, mod et folks identitet. Der bliver øget ensretning ved øget indflydelse fra Bruxelles, økonomien sættes i centrum, og andre værdier nedtones.
MD sluttede: "For nogle år siden sagde politikerne:"Vi står ved randen af en afgrund." Nu siger de:"Vi har taget et stort skridt fremad..."
Pekka Koskinen, formand for den finske fredskomité, understregede OSCEs muligheder for reel fredsskabelse. Sikkerhed er at åbne lågen ikke at nedlægge hegnet. NATO fremprovokerer konfrontationer og burde være opløst samtidig med Sovjetunionen/Warszawapagten.

Fortsat atomtrussel
Rae Street, Agneta Norberg, Kvinder for Fred, Sverige og Xanthe Hall fra Tyskland talte om NATO-udvidelsen samt USAs nyeste våbenforsøg med nukleare våben.
Våbenproducenterne er så stærke, at alle chancer for at nedruste eller opløse NATO er blevet tilsidesat, og ingen taler om, hvem der skal betale udvidelserne.
I optagelsesforhandlingerne er ikke omtalt atomfrie zoner, afskaffelse af atomvåben, nedrustning. Tværtimod fastholder NATO sin ret til at placere atomvåben, hvor de vil, og når de vil.

Ønsker om neutralitetszone
Thomas Schönfeld, Neutralitetsbevægelsen i Østrig og Chavdar Kjuranov, parlamentsmedlem, Bulgarien, refererede, at store dele af befolkningerne går ind for neutralitet, mens regeringerne er for NATO. Neutralitet giver ikke militær sikkerhed, men tryghed på andre områder. Neutralitet og styrkelse af OSCE er løsningen.
Netop nu er der gode muligheder for at skabe en neutral zone ned gennem Central- og Østeuropa. Der har aldrig været så mange alliancefri lande som nu efter den russiske tilbagetrækning.
Og desuden: Vil NATO også forsvare Budapest og Warszawa, når Paris og London er forsvaret? Der er frygt for, at de små centraleuropæiske lande vil blive ofret, hvis NATO trues for alvor.

Konklusioner
I alle central- og østeuropæiske lande er der bevægelser, der er imod medlemsskab af såvel EU som NATO, men de har vanskeligt ved at få offentlighed og debat om deres synspunkter. Alle steder meldes der om, at beslutninger tages henover hovedet på befolkningerne, regler om høring osv. tilsidesættes, og de informationer, der kommer frem, er ensidigt positivt farvede. Alle vil meget gerne have flere informationer, gerne over Internettet.
Deltagerne fra disse lande udtrykte glæde over at få opmuntring til deres arbejde fra konferencen og ville arbejde for at få lignende, måske mindre, møder i stand i deres egne lande. (Sidste: Næste års møde i Budapest er under forberedelse. Datoer kendes endnu ikke).
Der blev udsendt 2 resolutioner fra konferencen (refereres stærkt forkortede):
1) Styrk OSCE som den eneste reelle europæiske organisation for sikkerhed og samarbejde. Militær kan ikke løse konflikter. Nedrustning og oprettelse af atomvåbenfri zoner skal opprioriteres.
NATO har et selvstændigt budget på næsten 500.000 milllioner US$ i 1996 og OSCE på 35 millioner US$. Medlemslandenes parlamenter opfordres til at styrke og effektivisere OSCE, bl.a. ved større politisk og økonomisk støtte.
2) Krav om folkeafstemninger i alle lande, før ansøgning om medlemsskab af EU og NATO. Ligeledes folkeafstemninger i alle EU-medlemslande før ratificering af Amsterdamtraktaten.
Alle Europas folk vil gerne samarbejde, og konstruktionen af dette samarbejde fordrer befolkningernes aktive medvirken og kan ikke overlades til magteliten.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1997 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand