På vagt for freden

Udsendelsen Horisont på DR-1 - Flyverhjememværnets reklamevideo.

Af Geert Grønnegaard


Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 4 - 1997


- se andre blade

imageEn midaldrende herre med løjtnantstriber på plads i udsigtstårnet:
"Jeg tror sgu, det var en F-16, Frank". Frank sætter en dyr feltkikkert for øjnene, dog uden at tage beskyttelseshætten af objektivet. "Ja, minsandten, det er en F-16, du må hellere melde den". Løjtnanten drejer hovedkvarteret: Roger, Bravo, Delta, her fløj en F-16.
Et par sekunder senere ses en helikopter på himmelen. "Hovsa, der er en helikopter, den går sgu ned. Vi må hellere tage en pejling". Løjtnanten og Frank trækker et løst stålstativ frem med en kompasrose påmalet og en sigtekikkert. Frank drejer lidt på kikkerten, mens løjtnanten samtidig drejer på stativet, så Nord vender mod Vest og bedre kan ses i kameraet.
Udsendelsen var annonceret i dagspressen med det forskræp, at nu var flere politiske partier gået ind med krav om Hjememværnets nedlæggelse. Spændende nok, og efter 25 minutter med søløjtnanter og flyverløjtnanter og Frank'er fik man endelig en ung radikaler i studiet til de sidste fem minutter. Det måtte dog for at få balance i tingene suppleres med en mere ansvarlig konservativ Christiansborgpolitiker, som kunne bringe lidt besindighed ind i debatten.
De ressourver, som den unge radikaler ville bruge til krigsforebyggende fattigdomsbekæmpelse, dem kunne vi ifølge den besindige konservative nok forstå, at det var nødvendigt at reservere til Hjemmeværnet, så det kunne beskytte os mod de bander, der ville komme rendende, når det russiske samfund brød sammen i fattigdom og mafiakriminalitet.
Og i næste uge kommer Horisont igen med bla, bla, bla…

Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret december 1997 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >