FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
"Soldier Boy" Ny barsk dansk tv-film om børnesoldaters liv far premiere i ca. 100 tv- stationer verden over i forbindelse med UNICEFs Internationale Børnetv- og Radiodag. Af Susanne Neertoft


Siden 1990 har borgerkrigen raset i Liberia. 150.000 mennesker er dræbt og endnu flere er blevet såret på krop og sjæl. Hårdest som altid, når krigen hærger, er det gået ud over børnene. Tusinder af børn er blevet ofre for fjendens kugler. Mellem 6.000 og 15.000 børn mellem 7 og 15 ar har selv taget aktivt del i kampene. Nogle af børnene er blevet tvangsrekruterede som børnesoldater. Andre har meldt sig frivilligt blot for at fa mad og overleve eller for at hævne drab på deres familier. En stor del af dem er blevet tvunget til at udføre grusomheder mod deres familier og landsbysamfund - forbrydelser så store, at børnene ikke kan vende hjem. Det gælder bl.a. den 13 årige tidligere børnesoldat Mike, som er hovedpersonen i tv-filmen "Soldier Boy", der far premiere på Danmarks Radios tv og på ca. 100 tv-stationer verden over i forbindelse med UNICEFs Internationale Børnetv- og Radiodag den 14. december i ar.
"Soldier Boy" bygger på virkelige hændelser, og alle de medvirkende er tidligere børnesoldater. Filmen er baseret på Mikes historie, der ligner de fleste børnesoldaters. Mike begyndte sin militære karriere som tiårig, da en gruppe fra NPFL (National Patriotic Front of Liberia - en af krigens mange parter) angreb hans landsby, tog ham til fange og tvang ham til at dræbe sin egen bror. I dag bor han på et hjem i Monrovia, hvor organisationen Children Assistance Program bl.a. støttet af UNICEF tager sig af gadebørn og tidligere børnesoldater. Her far børnene tag over hovedet, mad og behandling mod deres traumer.
Mike plages stadig af mareridt og skyldfølelse over at være blevet tvunget til at dræbe sin bror, da det danske filmhold meder ham. Filmholdet består af manuskriptforfatter Kaare Bluitgen, filmfotograf Finn Brasen og filmproduceren og instruktøren Frode Højer Pedersen. Sidstnævnte har tidligere produceret en lang række andre dramadokumentariske film om børn og unge i det globale samfund.

Han står bl.a. bag filmene "I morgen blir vi færdige" om fire piger bag en væv på en af Nepals mange tæppefabrikker, "De kalder mig hund" om børneslaver på Haiti og "Drømmepigen" om gadepiger i Brasilien, der er blevet vist i alverdens tv i forbindelse med tidligere års internationale Børnetv- og Radiodage, og som har vundet stor anerkendelse overalt. Selv siger han om "Soldier Boy", at den for ham personligt har været den mest spændende film at producere af alle de film, som han har produceret gennem de seneste godt 20 år.
- Det var fantastisk spændende at arbejde med tidligere børnesoldater, fordi vi gennem filmarbejdet gav dem mulighed for for første gang rigtigt at åbne sig og frit fortælle om deres grusomme oplevelser, følelser, nederlag og sejre efter alt, hvad de havde været i gennem. Det er deres historier, som vi fortæller i filmen. Vi har på en made blot stillet os til rådighed for dem og sikret dem retten til at udtrykke sig - en rettighed, der for mig at se lige så vigtig, som at blive sikret retten til mad og rent vand for at kunne fungere som menneske, forklarer Frode Højer Pedersen.
Enkelte scener i filmen er meget rå. Den fortæller bl.a., hvordan guerillalederne fylder børnesoldater med narkotika. Marihuana, amfetamin og valium dulmer angsten og samvittighedskvalerne. Når først de er afhængige af stoffer, er de lettere at kontrollere. Og den fortæller om, hvordan de trænes til at dræbe og spise legemsdele og drikke blod fra ligene af deres ofre som en rituel handling for bl.a. at styrke følelsen af sammenhold. Filmen er beregnet for 12-18 årige børn og unge, og man kan spørge sig selv, om det er nødvendigt at vise så barske scener for børn. Frode Højer Pedersen er ikke i tvivl.
- Virkeligheden er benhård for mange børn ude i den store verden. Danske børn og unge ser ofte billeder af krig på film og i tv. De ser børn, der bærer våben og ligner filmhelten Rambo. Men krigen for børnesoldaterne er ikke et spændende eventyr. Deres oplevelser handler om tvang, ned og overlevelse. Danske børn og unge ved ikke, hvad der sker i hjertet og i maven på børn, der tvinges ud i krigshandlinger. At være børnesoldat er sidste led i kæden. Har de først dræbt nogle af deres egne, kan de som regel ikke vende tilbage til familien. De bliver afvist i deres landsbyer og uden hjælp kan de næsten kun ende deres dage på gaden som stofmisbrugere. At krig er alt andet end eventyr er efter min mening meget vigtigt at fortælle for fremtidens voksne, siger han.
En våbenhvile i Liberia trådte i kraft i foråret og i juli blev NPFLs leder, Charles Taylor, valgt til præsident, men ingen ved, hvor længe freden vil vare. Filmen om børnesoldaterne skulle have været optaget, færdigproduceret og udsendt sidste ar, da der var våbenhvile i landet, men nye blodige kampe i Liberia forhindrede dette.
I dag udnyttes mellem 200.000 og 250.000 børn til børnesoldater i krige, der udkæmpes i ca. 20 lande.
"Soldier Boy" er produceret af Danmarks Radio i samarbejde med Danida, Folkekirkens Nødhjælp, UNICEF Danmark og UNICEF.
Foto: Finn Brasen fra filmoptagelserne af "Soldier Boy".


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1997 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand