Den jugoslaviske tragedie

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 2 - 1997

- se andre blade

Om krig, nationalisme og fred?
Af Toni Liversage.
Gyldendal 1997, 250 sider, kr. 275,-.

Der er efterhånden skrevet mange bøger om krigen på Balkan. Man skal bare konsultere litteraturlisten til Liversages bog, så vil man se, at denne konflikt allerede har bragt skrivekløen frem i mange. For hvordan skal denne konflikt dog forstås? Hvordan kunne det ske, at krigen pludselig igen brød ud i Europa - og især nu, da vi lige troede, at vi med den kolde krigs ophør skulle til at opbygge en ny og fredeligere verden.
Toni Liversage har nu også gjort forsøget - og det er hun sluppet rigtigt godt fra. Ikke fordi vi vil skamrose hinanden her på redaktionen, men fordi vi her ser en bog fra en, der ikke blot er en journalist, der lige kom fordi denne konflikt som så mange andre, men et menneske, der både har kundskaberne i orden - Toni er mag. art. i slavisk filologi med jugoslavisk litteratur som hovedområde - og som personligt kender folk i området og som sådan også personligt er ramt.
Det er en mærkeligt positiv og konstruktiv bog. Mærkeligt er det, fordi stoffet ikke ligefrem indbyder til den store optimisme. For i modsætning til så mange andre bøger om emnet, vier Toni plads til modstanderne af krigen. Igennem beskrivelsen af oppositionen og dens aktioner i hele perioden fra før krigen og frem til i dag efterlades læseren med håb - der er håb for de tidligere jugoslaviske republikker Kroatien, Bosnien-Herzegovina og Serbien, fordi der hele tiden har været en opposition, der kæmpede imod på trods af al modstand og undertrykkelse - og som vi senest så udfoldet i fuldt flor under demonstrationerne omkring nytår i Beograd.
Mange opdagede først denne serbiske opposition, da den stod på gaden og krævede Milosevics afgang. Men den har været der hele tiden - blot fortiet både i den serbiske og i den internationale presse. Vel har mange af os været interesserede nok til at skaffe os oplysninger om denne opposition - det har vi bl.a. skrevet om her i bladet. Men for flertallet har serberne fremstået som en grå masse.
Bogen er bygget op omkring selve begivenhedernes kronologiske forløb. Som sådan giver den et udmærket overblik, selv om den ind i mellem givet et lidt springende indtryk. Der er dog en god kronologisk liste over begivenheder bagerst i bogen, der kan hjælpe til med at bringe orden i begivenhederne. I Til gengæld formår forfatteren samtidig at sandsynliggøre sin tese om, at det først og fremmest er medierne der gjorde grusomhederne mulige - ved at oppiske en hadefuld nationalistisk atmosfære ned stærkt overdrevne eller direkte løgnagtige reportager fra først Kosova, siden fra Slovenien og Kroatien.
Det er klart, at dette ikke er foregået i et vakuum - for der var uforløste nationalistiske traumer fra den 2. Verdenskrigs tid, der blev bragt frem og skamredet, der var uafklarede nationale konflikter mellem de enkelte republikker og der var en generel krise i det jugoslaviske samfund. Når dertil lægges de traditionelle metoder til at gøre bødler ud af ganske almindelige borgere - det gives der også eksempler på i bogen - så var bunden lagt.
Så Den jugoslaviske tragedie har min fulde anbefaling - først og fremmest for dens fremhævelse af modstanden imod krigen. Det giver håb.