Den alternative EU-konference i Amsterdam

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 2 - 1997

- se andre blade

Den 12. til den 17. juni deltog jeg sammen med omkring 400 andre danskere og folk fra hele Europa i den alternative konference til EUs officielle regeringskonference, hvor man skulle vedtage en ny traktat, der skulle erstatte den hidtidige Maastricht-traktat.
 
Politiopbud og arrestationer
Selve konferencen var meget velorganiseret, men hele forløbet blev desværre skæmmet af et unødigt stort og aggressivt politiopbud. Det faldt én meget svært at forstå, at man befandt sig i det fredelige Holland, som jeg altid har anset for et retssamfund.
Der var placeret politi overalt i den indre by - der stod politi på alle broer, og politibiler og ridende politi fulgte alle demonstrationer; samtidig var der placeret politi med skjolde og lange knipler ved alle tværgader langs demonstrationsruten.
Den største demonstration fandt sted den 14. juni. I den deltog alle de mennesker, der havde deltaget i den europæiske march fra mange europæiske lande - mod arbejdsløshed, social udelukkelse og fattigdom. Der deltog ca. 50.000 fra hele Europa, og italienere, spaniere og franskmænd udgjorde her et stort og farverigt kontingent.
De første anholdelser sted om aftenen efter demonstrationen. Mellem 300 og 400 blev arresteret med den begrundelse, at de tilhørte en forbudt organisation. Næste aften/nat blev der yderligere arresteret et par hundrede. Heraf mange blot fordi de befandt sig på det pågældende sted.
27 danskere blev arresteret, både mænd og kvinder. De sad inde i op til 36 timer uden at få lov til at ringe eller tale med en sagfører. Den danske konsul prøvede at komme i forbindelse med de arresterede, men blev nægtet adgang; kvinderne blev kropsvisiteret på den nøgne krop af mandligt politi. Hele den måde, den alternative konference blev behandlet på, er en skamplet på Amsterdam og det hollandske politi.
 
Den alternative konference
Som tidligere omtalt var konferencen vældig godt tilrettelagt med mange gode oplægsholdere, og som sædvanlig var man i det dilemma, at der var flere interessante workshops, der fandt sted samtidig, så det var svært at vælge, hvilken man skulle deltage i.
Den hollandske Liga-sektion var sammen med bl.a. Den hollandske koalition for et bedre Europa medarrangør af konferencen. De havde arrangeret et seminar om ikkespredning af atomvåben samt om atomvåben i Europa.
Admiral Sir James Eberle fra Storbritannien var indleder, og han fremhævede, hvor farlig NATOudvidelsen var til trods for den netop afsluttede pagt mellem NATO og Rusland. Uta Zapf, SPD-medlem af den tyske Forbundsdag udtalte, at stemningen i Tyskland var meget imod at komme ind under den franske atomparaply. Tyskland er med i NATO, og det dækker Tysklands sikkerhedsbehov; man ønsker ikke europæiske atomvåben.
Et meget sobert indlæg kom fra ambassadør C.G. Niehaus, Sydafrika. Siden 1994 har man i Sydafrika arbejdet for en demokratisering på alle niveauer; man har midler til a-våbenfremstilling, men afstår fra det. Sydafrika er et udviklingsland, og man bruger dets ressourcer og kundskaber til udvikling. Regeringen har i Cairo underskrevet traktaten om en a-våbenfri zone i Afrika og opfordrede andre lande til at arbejde for at oprette flere a-våbenfri zoner, indtil man kunne blive enige om en fuldstændig afskaffelse af a-våben.
Phon van der Biessen fra Jurister mod atomvåben fremhævede, at det ifølge ikke-spredningsaftalen ville være ulovligt, hvis NATO overlader nye medlemmer i Øst avåben. J.Th. Hoekema, medlem af det hollandske parlament for partiet D66, mente derimod ikke, at NATO ville være i strid med ikkespredningsaftalen.
Der udspandt sig herefter en livlig diskussion om NATO-udvideIsen samt om a-våben i Europa, og forsamlingen henstillede til J.Th. Hoekema, der også er medlem af EU-parlamentet, om at give forsamlingens mening til kende i EU-parlamentet.
Et andet interessant seminar, jeg deltog i, blev ledet af WILPFs generalsekretær Barbara Lochbihler. Det drejede sig om forbindelsen mellem EU-WEU-NATO og OSCE. Hun klargjorde her meget præcist, hvordan organisationerne samarbejdede, hvilket var kommet meget tydeligt frem i Bosnien. Ligeledes påviste hun de store summer, NATO har til rådighed i modsætning til OSCE. Og det blev understreget, hvor vigtigt der er, at OSCE får tilført flere ressourcer.
 
NATO-udvidelsen mod øst
I dette seminar deltog der også kvinder fra Østeuropa. De blev tilsyneladende meget overraskede over at høre, hvad det ville koste at blive medlemmer af NATO og ligeledes af EU. En rumænsk kvinde udtalte bagefter, at hun havde været tilhænger af indlemmelse i EU og NATO på grund af Rumæniens store fattigdom. Regeringen havde i sin propaganda ikke oplyst noget om udgifterne ved at blive medlem, og derfor troede befolkningen, at det ville blive en økonomisk gevinst for landet. Nu havde hun fået andre oplysninger og ville studere forholdene nærmere og derefter lade det gå videre til kvindeorganisationerne i Rumænien.
En kvinde fra Polen havde også ændret sit syn på sagen, men mente dog ikke, at befolkningen i Polen ville ændre synet på NATO. I Polen eksisterer der en stor frygt for Rusland.
Der var også flere workshops om racisme og flygtningeproblematikken. EU-propagandaen har slået på, hvor let det bliver med de åbne grænser, men i realiteten er grænserne blot flyttet ind i landene. Man skal forevise et ID-kort eller EU-pas til næsten alt, hvad man vil foretage sig i dag, og der findes hundreder af databaser, hvor alle er registrerede; og det er endda kun de lykkelige indehavere af et EU-pas. Samtidig er en næsten uigennemtrængelig mur bygget op omkring EU Flygtninge anses ikke for folk i nød, men som et problem. Gennem racistisk propaganda anses det som normalt, at de lukkes inde i fængsler og lejre. Og de få, som det lykkes for at komme ind, er ofte tvunget til at påtage sig underbetalt arbejde.
Europa er stadig et af de rigeste områder i verden, men en stor del af rigdommene er fremkommet ved den unfair såkaldte “frie verdenshandel", blev det fremhævet adskillige gange. Dette uretfærdige system bør afskaffes og erstattes af en retfærdig og solidarisk distribution af verdens rigdomme.
 
Kvindedag i Amsterdam
Mandag den 16. juni var organiseret som en kvindedag med titlen “Mod et socialt og feministisk Europa".
Her kom især kvinderne fra Østeuropa til orde, og de havde meget på hjerte; alle kunne fortælle om de mange tilbageskridt, der finder sted for kvinder. Ved afskedigelser er det altid kvinder, der ryger ud først. Børneforsorg og ældreforsorg er overalt skåret kraftigt ned, vold mod kvinder er stigende også i hjemmene. Hidtil har der ikke været meget samarbejde med kvindeorganisationer i vesten, men nu er der ved at udvikle sig et godt samarbejde, som man vil udvikle yderligere.
I Vesteuropa er der dog også utilfredshed med udviklingen. Bl.a. blev det nævnt, at der kun fokuseres på betalt arbejde. Fra et kvindeperspektiv er det et meget begrænset syn på arbejde og økonomi. Ubetalt arbejde som £eks. husarbejde, børnepasning o.l. tæller overhovedet ikke med i et lands bruttonationalprodukt.
Mange punkter af betydning for kvinder var i Øvrigt slet ikke på dagsordenen i Amsterdam. Den stigende vold mod kvinder, kvinders selvbestemmelse over deres egne kroppe og seksualitet, vold og voldtægt mod kvinder i konfliktområder og retten til asyl for kvindelige flygtninge er overhovedet ikke nævnt.
Ja, diskussionerne var livlige på denne kvindedag, og der var enighed om, at der stadig nå kæmpes for, at kvinders rettigheder også er menneskerettigheder i forbindelse med indsatsen for et andet Europa.
Kvinder ønsker et socialt, demokratisk og fredeligt Europa, der garanterer lige muligheder for mænd og kvinder. Et Europa, der er gæstfrit mod flygtninge, åbent mod Øst og som viser solidaritet med den tredje verden, samt bidrager til fred gennem nedrustning og fremmer en bæredygtig udvikling både i og udenfor Europa.
Som det vil ses, blev der diskuteret mange vigtige ting. Havde det ikke været for de mange arrestationer og tilbageholdelser og politiets unødigt aggressive optræden, ville det have været en helt igennem vellykket konference.