FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Nødhjælp og fredsarbejde i Jugoslavien (Serbien) Var det syvende eller ottende gang vi var i Jugoslavien med nødhjælp her i december? Nødhjælpen var stort set den samme som de foregående: hospitalssenge, hospitalsudstyr, medicin, tøj, sko, sukker etc... Af Paul Andersen

Hospitalet i Mitrovica i Kosovo, der har ca. 700 sengepladser, har de sidste mange gange været hovedmodtager. Senge, madrasser etc. fra Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital har udgjort hovedparten af nødhjælpen bl.a. fordi hospitalerne herhjemme er ved at gå over til en ny"sengegeneration". Mother Theresa har især været aftager af medicin, høj, sko, sengelinned, sukker etc. Den lille flygtningelejr Miljusa ved Smederevska Palanka syd for Beograd er blevet besøgt næsten hver gang - denne gang havde vi nye vinterstøvler med til hver enkelt beboer i det rigtige nummer. Betalt bl.a. af"Kvinde til Kvinde".
En del af beboerne her i Miljusa har dårlige udsigter til at komme tilbage til deres tidligere hjem i Bosnien, og forholdene her i Jugoslavien giver ikke mange håb om et nyt selvstændigt hjem og et anstændigt arbejde.
Formålet med nødhjælpen var jo oprindelig bl.a. at lave fredsarbejde, men dette er blevet noget nedtonet på grund af mangel på penge lige netop til det formål. De sidste gange har bevillingerne kun måtte dække transport og distribution.
Selvfølgelig har vi kunnet pleje vore kontakter med korte besøg. Denne gang havde vi 8000 kr. med - også fra Kvinde til Kvinde - til SOS Hotline and Center for Girls i Beograd. En repræsentant for Kvinder i Sort fortalte os om demonstrationerne i gaderne. Hun gik selv med i dem, men med en lidt ambivalent holdning. Mange af deltagerne havde hun lidt svært at solidarisere sig med.
Også vi (Annie og Paul)"deltog" i en demonstration på denne kolde, våde, mørke decemberdag. Men stemningen var høj. Hvor var alt det håbløse, triste, nedslidte, demoraliserede henne. Også vi havde denne varme følelse af at være med i noget betydningsfuldt sammen med mange, mange mennesker. Hvis det var massepykose, var det med positivt fortegn.
Ingen danser på gaden i Prishtina i Kosovo. Det eneste lyspunkt var, at serberne havde måttet trække en del af politiet hjem til de presserende opgaver i Beograd. Den serbiske opposition viser ikke den store interesse for Kosovos problemer. Den meget omtalte aftale på skoleområdet mellem Rugova og Milosevic har ikke ført til noget.
Vore problemer ved grænserne og ved toldbehandlingen er ikke blevet mindre. Set med de serbiske myndigheders øjne er vi vel som nødhjælpsorganisation næsten betydningsløs. Og det er vi jo også sammenlignet med Red Barnet, Læger uden Grænser, Caritas o.s.v... Vi vil nu stoppe op for en stund og besinde os. De store transporter med hospitalsudstyr vil vi opgive og koncentrere hjælpearbejdet om en eller to flygtningelejre. Også fredsarbejdet skal evalueres og eventuelt intensiveres.

Måske trænges der til noget nyt blod til denne indspiste lille nødhjælps- og fredsgruppe. Evt. interesserede kan henvende sig til Inger Nyegaard på telefon 42 42 08 74. Stemningsbillede fra konferencen i Banja Luka
En hyldest til Arkan -"Vi holder vores løfter, Arkan"
- på gavlen af en ruin
Fotografier i denne artikel og i artiklen side 16-18: Annelise Ebbe. De to andre illustrationer er postkort, der er lavet til støtte for de store demonstrationer i Beograd.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1997 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand