FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Danmarks første studenteroprør Desertering var kendt som protestform i midten af det 17. århundrede. Af Holger Terp - november 2003

I året 1657 erklærede kong Frederik den III den anden krig mod svenskerne. Krigen, som varede til 1660, gik dårligt for danskerne. Svenskerne erobrede hurtigt Jylland, gik over isen og begyndte en belejring af København.
Samtidig indførte svenskerne, hvad der var almindeligt dengang, svensk værnepligt i Jylland, men 1000 af 2000 udskrevne jyske bønder valgte den svenske krigstjeneste fra og deserterede.
På Fyn var de „danske“ officerer og underofficerer hollandske. De fynske bønder ville ikke lære hollandsk og udeblev fra sessioner og deserterede, hjulpet af de små herremænd, beretter militærhistorikeren Th. Thaulow.
Desuden rømte mange bønder på Fyn for at undgå ryttertjeneste, skriver historikeren Aage Fasmer Blombjerg. Absentation, udeblivelse fra session, totalnægtelse, rømning og desertering var altså kendte protestformer i midten af det 17. århundrede.
 
En patriotisk myte skabes
Men selv om krigen i 1658 gik dårligt for danskerne håbede kongen ikke forgæves på støtte til tronen fra københavnske borgere, akademikere og studenter, skrev kirkehistorikeren Ludwig Helweg i sin 1.225 sider store „Den danske kirkes Historie efter Reformationen“ fra 1851:
Studenter og borgere kappedes om at give det tilsagn om at forsvare sig til det yderste. Dengang blev disse kræfter ikke benyttede; men snart blev der lejlighed til at indløse det givne løfte. Da Karl Gustav atter med sin sejrsvante hær nærmede sig København, fornyede byens borgere med lige beredvillighed det tidligere tilsagn. Studenterne væbnede sig, 600 mand i tallet, delte i to kompagnier og alle var rede til byens forsvar, men først samledes de til kirkerne, hvor præsterne formanede den talløse forsamling til alvorlig bøn og bod for at afvente Guds truende vrede. Nøden havde vakt de slumrende kræfter i folkets bryst, og hærskarernes Gud hørte de betrængtes bønner. Mens alle var ved arbejdet, færdedes præsterne på voldene tilligemed deres uforfærdede biskop for ved kraftig tale at styrke de nedbøjede.

Helwegs 600 bevæbnede studerende kan stamme fra Rasmus Nyerups: „Efterretninger om Kong Frederik den Tredje og de mærkværdigste i Danmarks og Norge under hans Regjering indtrufne Begivenheder“, hvori han side 88 skriver: „Studenterne, omkring 600 i Tallet, gribe til Gevær“.
Alle arbejdede tilsyneladende ikke på genopbygningen af voldene om København, for den 5. oktober 1658 beordres alle studerende ved Københavns Universitet til militærtjeneste: arbejde på voldene ved Kongens Have ud mod Østerport om dagen og vagttjeneste om natten.
Af 600 studenter indrulleres mindre end 266, selv om straffen for ulydighed var tab af akademisk borgerbrev, arrest og udvisning. Dette indebærer, at mere end 340 students absenterede fra deres krigstjeneste. Ifølge Rørdam er de 87 studenter, som fra belejringens begyndelse vidner i student Niels Kraghs sag, „neppelig en Trediedel af de Studiosis, som ginge til volds“, selv om Rørdam selv stiller spørgsmålstegn ved antallet:
Et ikke ubetydeligt antal [havde] unddraget sig Krigstjenesten, hvilket dog ikke kan antages, om det end er vist, at en og anden holdt sig tilbage paa en Tid, da det havde været ærefuldere for ham, om han havde lagt Bogen tilside for at gribe Sværdet.

Studenterne var ikke kun nedbøjede ved deres voldstjeneste. De protesterede også mod krigen.
En student, fortsætter Helweg, Jesper Baltzarsen Könecken, var således hildet i de kvækeriske anskuelser, Niels Svendsen havde prædiket, at han opfordrede borgerne til at nedlægge våbnene for ikke at besmitte sig med fjendeblod; men hans røst forstummede i den almindelige nidkærhed.

 
Myten afsløres
Dele af universitetets arkiv blev ødelagt under briternes terrorbombardement i 1807. Men myten om de tapre studenter lod sig alligevel udforske, for i løbet af 1659 voksede studenternes utilfredshed med militærtjenesten, påviste Holger Rørdam i sin senere afhandling.
Det totale antal af studerende ved Københavns universitet i denne periode var 600, så antallet Helweg giver må være en misforståelse. Også Köneckens titel er muligvis forkert.
Könecken omtales både som magister og som student; han blev student i 1648 og var huslærer og ven af professor M. Peder Spormand. Det har ikke været muligt at finde hans eventuelle magisterafhandling.
Den unge magister Jesper Baltzarsen Könecken eller Jasper Könekenii (1629-1715) som ville være præst, holdt en prædiken i København. Blandt tilhørerne på kirkebænkene var københavnske borgere, soldater og studenter.
Overraskede hørte patrioterne den lærde unge mand med den store teologiske viden prædike, at ifølge Det Nye Testamente var krig forbudt for kristne. Ydermere steg forbløffelsen da Könecken erklærede, at kristne ikke skulle regere. Hvordan kunne det gå an, når det stod fast, at al øvrighed er af Gud, at da den ene øvrighed bekriger den anden?
Var krig forbudt for den kristne danske konge, så var den ligeledes forbudt for den kristne svenske konge Karl Gustav (1622-1660). Som en følge heraf skrev Könecken to breve til den svenske konge efter freden i Roskilde, og forlangte, at han standsede krigen.
Jesper Baltzarsen Könecken var som vi har set det ikke alene med sine synspunkter, men forsvinder fra historien indtil kirkehistorikeren og arkivaren Holger Rørdam (1830-1913) publicerer sin biografi om „sværmeren Jesper Baltarzen Könecken“ i sit tidsskrift Kirkehistoriske Samlinger i 1853; den anden Könecken biografi.
 
Forløvede studenter
To år senere publicerede Rørdam sin vigtige afhandling om „De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav“. I afhandlingens navneregister registrerer Rørdam „de Personer [der] opholdt sig som Studenter ved Kjøbenhavns Universitet i Belejringstiden“, herunder Könecken. Men Rørdam publicerer også de nyligt fundne „Rulle ofver Studenternes Regimente“ fra september 1658 og januar 1659; uden Köneckens navn.
Den 11. august begynder svenskerne en ny belejring af København. De værnepligtige studenter var ikke gode, begejstrede soldater og de blev snart efter genstand for opfordringer    i adskillige kongebreve angående „større nøjagtighed i opfyldelsen af deres militære pligter“, og at „professorer tilholde studenterne om at varetage deres poster“.
Kritikken hjalp ikke; så studenterne indkaldes til krigstjeneste. Heller ikke dette nyttede meget. En måned senere viste et nyt kongebrev, at selv værnepligten var mislykkedes. Igen beordres professorerne til at „tilholde studenterne endnu nogen tid flittigt at tage vare på deres poster“.
Universitetets rektor, Rasmus Enevoldsen Brochman, sendte den 21. maj 1659 sin afskedsansøgning, hvorefter han skrev to apologier til kongen. Tre dage efter det andet brev fra kongen besluttede universitets ledelse at fortsætte ufortrødent. Derfor kunne den nye rektor først tiltræde efter at studenterne var udskrevet til værnepligt.
Senere næste år, mens rigsrådet enedes om nedskæringer af militærudgifterne i Norge, beordrede kongen „aflevering af de forløvede studenters Vaaben“.
På grund af sine pacifistiske og antiautoritære synspunkter under enevælden dømmes Jesper Baltzarsen Könecken til udvisning i efteråret 1663 efter at have været fængslet i nogen tid. Via Sverige bosætter Könecken sig i Holland, hvor han fortsætter med at udtrykke og publicere sine pacifistiske holdninger, mens Holland er i krig med England.

Terp, Holger: A short history of (un)known Danish peace history. Se den i Det danske Fredsakademi: Fredsakademiet.dk/library/dkpeace.html.
I fredsakademiet er desuden genudgivet: Rørdam, Holger Fr.: Efterretninger om Sværmeren Jesper Baltzarsen Könecken. I: Kirkehistoriske Samlinger, 2. række, bd. 3. s. [225]-261 på Fredsakademiet.dk/library/jesper.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret november 2003 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand