Tiden er kommet...

Den aktuelle politiske bevægelse Kvinder i Sort opstod i et land, hvor tre andre berømte kvinder først satte deres spor; jeg tænker på Sara som ophav til jødedommen, Hagar til islam og Maria til kristendommen.
Disse tre historiske mødre fødte imidlertid sønner, som fik en mere fremtrædende stilling. Og deres sønner, som var inspiration til meget godt her i verden, er samtidig blevet brugt af deres tilhængere til at indlede den ene krig efter den anden i en dynamik af undertrykkelse og herredømme og påtvingelse af egne behov og ønsker.
I Kvinder i Sort mener vi, at denne historiske dynamik må afsluttes. Vi er kvinder med forskellig religion, af forskellig etnicitet og nationalitet, mange af os loyale over for disse traditioner, fordi vi er dødtrætte af blodsudgydelserne, af at være mødre til lemlæstede børn, søstre til døde brødre, døtre til invaliderede fædre og borgere i stater, hvis ledere drives af magt og grådighed.
Tusinder af år efter Sara, Hagar og Maria sendte deres sønner ud i verden, vil vi gøre den til et bedre sted, fordi vi har indset, at vi, deres døtre, må påtage os denne opgave: At bringe en afslutning på voldens historiske dynamik, på krig som en retfærdiggjort strategi og erstatte den med en verden præget af omsorg og fællesskab.
 
Historien
Den internationale bevægelse Kvinder i Sort blev grundlagt den 9. januar 1988, da kvinder begyndte deres første ugentlige demonstrationer i Jerusalem, hvor vi stadig står hver eneste uge.
Jeg vil nævne navnene på de femten kvinder fra Jerusalem, som stod i den første demonstration. Men lad mig først nævne Hagar Roublev og Lily Moed, to kvinder som ikke længere er iblandt os. De andre, der er i live og aktive er Dafna Amit, Mimi Ash, Judy Blanc, Ruth Cohen, Yvonne Deutsch, Ruth Elraz, Hava Halevi, Dafna Kaminer, Tik­var Honig Parnass, Maya Rosenfeld, Raya Rotem, Hagit Segal og Hagit Shlonsky.
I Israel voksede bevægelsen hurtigt ved mund til mund-metoden. Kvinder over hele landet hørte om protesten, og i løbet af nogle måneder havde mange demonstrationer taget deres begyndelse. Bevægelsen spredte sig derefter til Euro­pa og USA og til andre verdensdele. Det var sådan Kvinder i Sort-bevægelsens historie begyndte, efterhånden som den spredtes fra land til land, overalt hvor kvinder forsøgte at tale åbent imod vold og uretfærdighed i deres del af verden.
I Jugoslavien protesterede Kvinder i Sort imod deres egen regerings etniske aggression i en meget farlig periode og fortsatte med at give et vægtigt eksempel på samarbejde mellem forskellige etniske grupper.
I Bangalore i Indien demonstrerede Kvinder i Sort med krav om indstilling af de religiøse fundamentalisters ekstremistiske vold.
I Italien holdt de italienske kvinder de første demonstrationer i Europa, og de yder fortsat støtte og solidaritet til deres søstre i Mellemøsten og andre steder. Der findes mange andre modige eksempler.
 
En international bevægelse
I dag har vi en fantastisk international bevægelse: Kvinder i Sort demonstrerer over 250 steder i verden, i 28 lande på alle kontinenter undtagen Antarktis. Hvis vi bruger denne styrke klogt, kan vi blive en uforfærdet kraft.
Vores opgave er at skærpe vore redskaber og styrke vores beslutsomhed, når det gælder om at fuldføre en enorm opgave, en fuldstændig kovending i hi­storien. At gøre en ende på krig og vold som legitim strategi for regeringer og militser i hele verden.
Demonstrationer er vigtige, men de må tale deres tydelige sprog. Paroler om fred er ikke nok. Vi er nødt til at være modige og indtage en klar holdning til bestemte krige, bestemte former for politik, bestemte besættelser og bestemte krigsforbrydelser og krigsforbrydere.
Nogle af dem er stadig ved magten og ødelægger den verden, vi ønsker at leve i. Vi er nødt til at kalde det onde ved navn, det er ikke nok blot at komme med hentydninger. Hvis det eneste vi gør, er at tale for en generel afslutning på krige, vil George Bush, Ariel Sharon, Saddam Hussein, Milosevic og andre krigsherrer også kunne slutte sig til vort kor.
Den eneste måde, hvorpå sådanne forbrydere kan væltes, er ved at afsløre dem og deres politik, at udstille deres brutale og umenneskelige handlinger, at nægte at deltage i deres behov for krig og herredømme, at sige deres navne og navnene på deres voldelige spil og kræve, at deres brutale spil ophører.
 
Forskellige strategier
Demonstrationer er vigtige, men der er mange andre nyttige strategier. Kvinder i Sort indgår i kvindefredsbevægelsen i Israel sammen med andre bevægelser. Bat Shalom, en israelsk kvindeorganisation samarbejder med en palæstinensisk kvindeorganisation under navnet Jerusalem Link.
New Profile har hjulpet os med at indse i hvor høj grad, militariseringen gennemsyrer vores dagligdag, og som opfordrer til militærnægtelse.
Machsom Watch, tilbringer timer dagligt ved de militære grænseovergange med at holde øje med soldaternes adfærd for på denne måde at forsøge at formindske deres chikane af palæstinenserne.
Demokratiske Kvinders Bevægelse, jødiske og palæstinensiske borgere i Israel kæmper for fred og retfærdighed.
Den Femte Mor, den omorganiserede Fire Mødres Bevægelse, var vigtig i forbindelse med at tvinge Israel til at afslutte besættelsen af Libanon.
Disse og andre organisationer deriblandt WILPF har sluttet sig sammen i The Coalition of Women for Peace og er forenet i en ubøjelig bestræbelse på at bringe en afslutning på blodsudgydelserne. Det var israelske og palæsti­nensiske kvinder, som allerede for femten år siden udarbejdede en fælles fredsaftale, der ville have forhindret det sidste årtis blodbad, hvis den var blevet gennemført.
 
En ødelæggende konflikt
Men på trods af alle vore bestræbelser – halvandet årti med intens, lidenskabelig aktivitet – ser vi at glasset er halvtomt, vi ser vore nederlag: Ikke alene er der død og ødelæggelse overalt omkring os uden tegn på, at det går i den rigtige retning, konflikten med vore arabiske naboer har også haft en ødelæggende indvirkning på israelsk kultur og samfund.
Fra at være en nation som Athen, er vi blevet til et Sparta. Fra at være David over for Goliat, er vi selv blevet til Goliat. Fra at være offer for europæisk mishandling, er vi blevet dem, der mishandler. Måske er dette en uundgåelig kurs – vi har sandelig haft gode lærere i hver eneste verdensdel. Men er det hvad Sara, Hagar og Maria havde i tankerne, da de for mange år siden holdt deres børn i armene, mens de forestillede sig, hvordan de ville vokse op i en kærlig verden?
Krigene må afsluttes, og det er vor opgave i Kvinder i Sort at påbegynde den proces. Vi må udfordre den måde at tænke på, som opsplitter os og gør os til hinandens fjender og i stedet bygge broer mellem folk. Vi må rejse os og erklære, at vi ikke støtter krig som en mulighed.
Krig bør ikke være en mulighed. Al krig er forbrydelse. Alle former for drab er forkert. Alle former for død er som en kniv, der bliver stukket i hjertet på os, en kniv som sløver vores menneskelighed. På trods af hvad politikerne siger, handler krig ikke om modstridende krav på territorier eller om at gøre det af med terrorismen. Det er blot påskud.
Når det gælder krig, pustes der til ilden fra begge sider, som har en interesse i at holde liv i fjendskabet; religiøse fundamentalister, som tror, at Gud kun elsker dem, højreorienterede politikere, som har fået magten ved at øge vores frygt for hinanden, liberale politikere som indtager reaktionære standpunkter for at få flere stemmer, de militære institutioner med deres vind og tab-mentalitet og den internationale våbenindustri, der tjener på konflikter.
Det er en formidabel række af modstandere, men det er vi også.
 
Tiden er kommet...
Tiden er kommet, da vi kvinder må rejse os og sige: Slut med besættelsen – af Palæstina, Irak, Afghanistan... Af ethvert land, hvis befolkning længes efter frihed. Det må være slut med forherligelsen af hæren og dens generaler. Slut med at udnytte jorden med henblik på snævre kommercielle interesser.
Slut med at mishandle fattige gennem beskatning, for at det kan komme den rige til gode. Slut med at legitimere vold som en politisk strategi. Slut på krig! Det vil tage tid, men vi har tid, og vi har også en hemmelig, skjult magt.
Vi er kvinder. Det betyder, at vi er mødre, lærere, socialarbejdere, læger, fabriksarbejdere – inden for enhver profession og blandt arbejdsløse – og at alle de mange, vi møder i vores personlige tilværelse, får kendskab til vores holdninger.
Vi kommer nu med en politisk anretning til jeres middag. Kvinder i Sort – med eller uden uniform – er hemmelige agenter for en ny undergravende måde at tænke på, og dens tilstedeværelse vil kunne mærkes i stadig større cirkler.
Pas på, pas på. Kvinder i Sort er overalt. Og vi har erklæret, at det skal være slut med krig.

Artiklen er oversat af Toni Liversage.