En retfærdig krig?

Amerikanske intellektuelle gik i februar ud med et "manifest", der betegnede Bush's intervention i Afghanistan som en "retfærdig krig" - "a just war". Manifestet blev først nævnt i P1, Orientering, og et par dage efter i Politikens begejstrede leder.
Måske er det kun et mål for min egen uvidenhed, at jeg ikke anede, at begrebet "retfærdig krig" i 2.500 år har været genstand for filosofiske og teologiske diskussioner i den kristne/jødiske del af verden.
Tilsyneladende startede begrebet ca. år 400 f.kr. af St. Augustine, og det blev atter taget op i det 12. århundrede e.kr. af St. Thomas Aquinas, der først og fremmest brugte det til at forsvare korstogene i middelalderen. Nu skal det retfærdigvis siges, at de fleste paver i det 20.
århundrede ikke mente, at man med de våbensystemer, der blev udviklet, fremover ville kunne bruge begrebet.
Det har øjensynlig ikke stoppet argumentationen blandt de kristne i USA. I det seneste manifest bruger de såkaldt intellektuelle det til at forsvare USAs "krig mod terror", selvom det ikke er krig i den oprindelige form. Men der er også andre mere tvivlsomme konklusioner i manifestet - og navnlig, når man læser de vedlagte noter.
Terrorangrebet den 11/9 2001 kan kun fordømmes, uanset om man er kristen, muslim, buddhist, hinduist, jøde, ateist osv. Det kan vi vel alle være enige om. Dét, de 60 personer - der skulle repræsentere både kristne, jøder, muslimer og ateister - gør, er at tage det flere tusinde år gamle begreb "retfærdig krig" op som et forsvar for det, der i øjeblikket foregår i Afghanistan.
Manifestet starter meget fristende med en opsummering af de menneskerettigheder, der siger, at alle mennesker er lige, at enhver tro er op til den enkelte, samt at drab i Guds navn er imod troen på Gud og et forræderi mod universaliteten i religiøs tro. Derefter indrømmer de, at der måske er nogle amerikanske værdier, som de også selv finder anstødelige, og som de amerikanske medier og filmindustrien påtvinger resten af verden.
De 60 udvider dog begrebet trosfrihed, idet de nærmest mener, det er en pligt at være troende. De henviser til Stalin og Hitler, som de mener, ulovliggjorde religion, og det er såmænd lige før, man som pacifist ryger ind i den klasse.
 
En retfærdig krig?
Begrebet "retfærdig krig" er tilknyttet nogle tilsyneladende strenge krav, som imidlertid kan vendes og drejes, så de passer til den aktuelle sag.
Begrebet fritager os på den måde fra et individuelt ansvar for de ting, der sker, og det er jo meget bekvemt. Den "primære moralske berettigelse" for krig er ifølge begrebet at beskytte de uskyldige fra at lide overlast, men det betyder dog ikke, at kun ren forsvarskrig tillades.
Næstekærlighedsprincippet bruges som begrundelse for, at det er forkert ikke at hindre fremtidig skade på uskyldige. Krig må ikke føres som en hævn, siger de, men opremser selv i noterne de mange gerninger, man mistænker bin Laden for at have udført.
En "retfærdig krig" kan kun erklæres af de legitime myndigheder - og i princippet kun mod et andet lands legitime myndigheder. Sidstnævnte går de imidlertid let hen over. Begrundelsen for, at krig kun kan erklæres og føres af de legitime myndigheder var oprindeligt, at disse var Guds repræsentanter.
Når de legitime myndigheder har erklæret krig, strider det derfor heller ikke mod det sjette bud om drab at gå i krig og myrde modstanderne.
Med mange af de ledere, der findes rundt om i verden - for slet ikke at tale om USA - kan denne argumentation virke temmelig skræmmende.
Det er for resten den samme argumentation, der bruges af visse kristne i USA til at forsvare dødsstraffen som princip. De forsvarer dog oprør og opstand, hvis myndighederne ikke mere kan anses for legitime. Her nævner de intet om den aktuelle krig i Mellemøsten, men de polske jøders opstand i 1943 samt amerikanernes eget oprør mod de britiske tropper for flere hundrede år siden.
Ifølge principperne i "retfærdig krig" må krig kun føres mod soldater og aldrig mod civile. Alligevel mener de 60, at der er omstændigheder, der gør, at det kan være moralsk forsvarligt at foretage militære aktioner, der kan resultere i ikke-tilsigtede men forventede drab eller skade på civile - collateral damages.
Det er ikke moralsk acceptabelt at gøre civile til selve målet, skriver de, men i noterne forsvarer de mange collateral damages i krigen i Afghanistan med, at terrorister har det med at gemme sig blandt civile, i kirker og andre steder, som principperne for retfærdig krig ellers forbyder at angribe.
 
Ingen respekt for FN
Flere af de oprindelige principper i "retfærdig krig" går de meget let henover i manifestet, selvom de uddybes mere i noterne. I "retfærdig krig" er netop krig den allersidste udvej. Alle andre løsninger skal være forsøgt inden dette sidste, drastiske skridt.
Det er ikke sket med krigen i Afghanistan, men det undskyldes med, at der ingen steder i teologernes papirer henvises til internationale organer som f.eks. FN, som de i øvrigt ikke anerkender som en "legitim myndighed", idet de henviser noget, en talsmand for FN skulle have sagt engang: At FN er udviklet som en skyggestat til at styre international brug af magt, men at dette meget vel kan være en selvmorderisk omklamring".
I starten hylder de ganske vist de kloge mennesker, som i 1948 udviklede Menneskerettighedskonventionen (efter amerikansk forbillede, ,siger de), men længere rækker deres respekt for FN tilsyneladende ikke.
Andre principper for "retfærdig krig" er, at de, som går ind i en sådan krig, skal være rimeligt sikre på et vellykket resultat, således at der ikke ofres liv til ingen nytte. Midlerne i krigen skal også være proportionale med dét, den er en reaktion på. Ingen af disse principper går de nærmere ind på, men henviser til diverse skrifter og gamle bøger.
 
Konklusionen på manifestet
Konklusionen er ikke uventet en total sanktionering af USAs terrorkrig i Afghanistan og andre steder som værende en "retfærdig krig". Selve manifestet er stort set en samling af diverse bidrag fra Instituttet for Amerikanske Værdier, hvor mange af underskriverne også er tilknyttet på den ene eller den anden måde.
Inspirationen skulle være kommet fra Rumsfeldt-Rice - ørnene i den amerikanske regering. Den ene af lederne fra ovennævnte institut blev kort efter terrorangrebet inviteret sammen med mange andre religiøst tænkende personer inviteret til et møde i Det Hvide Hus. Hvis dette imidlertid skulle leve op til principperne i begrebet "retfærdig krig", kan man undre sig over, at de tilfangetagne under ingen omstændigheder af Bush kan accepteres som krigsfanger med dertil hørende rettigheder.
Ifølge Bush er de forbrydere uden strafferetlige rettigheder - men når man samtidig undskylder sig med, at man fører retfærdig krig, må de tilfangetagne også være krigsfanger med alle dertil knyttede rettigheder.
Hvor må det dog være bekvemt at kunne fraskrive sig ethvert ansvar for død og ødelæggelse - ja, oven i købet prise sig selv for det. Det er efter min mening hele formålet med manifestet - og det lugter af bestilt arbejde og ikke en lovprisning af menneskerettighederne, som Politiken ser det.