FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Et fredeligt Europa - noget nyt Fred fremmes gennem konstruktive forslag og dialog. Af Christian Hårleman og Jan Øberg

I de foregående artikler er der udtrykt bekymring over den fortsatte militarisering af EU. Nogle vil sige, at der ikke findes alternativer. Vi tror, at der altid er alternativer, at demokratier er karakteriseret ved alternativer, og at åbent diskuterede alternativer vil forbedre kvaliteten og legitimiteten af den måde, hvorpå samfundet træffer beslutninger.
Dertil kommer, at det er en intellektuel og demokratisk udfordring ikke kun at kritisere, men også at være konstruktiv. Hvis vi kun fortæller folk, at vi tror, de tager fejl, så er det ikke sandsynligt, at de vil lytte.
Hvis vi imidlertid siger: “Hvad er jeres holdninger til denne form for idéer og handlemuligheder?” kan vi nu og da komme i dialog med dem og så et frø. De fleste mennesker i magtcirklerne lever deres hverdag i en tidsramme og et socialt rum, hvor visse tanker, holdninger og idéer simpelthen ikke tages op. TFF er en lille og konstruktiv stemme med forslag, der så snart det er muligt reducerer brugen af strukturel og direkte vold. Når det handler om EU, fører det igen vegne at være “anti” over for projektet eller skeptisk over for nogle af dets manifestationer, såsom EUs militarisering og rolle i konfliktstyring.
Det, der er brug for, er en systematisk, verdensomspændende dialog om betydningen af fred og hvordan forskellige betydninger vil konkurrere om at få indflydelse på fremtiden for EU og EUs daglige politik. En første betingelse er, at vi befrier os selv fra den tro, at de ting, der sker, er de eneste ting, der kan eller skal ske.
Demokrati handler ikke om at stemme ja eller nej til en mulighed, der præsenteres, det handler om at engagere folk i dialogen om mange alternativer og så tage en afstemning for at nå frem til det, der passer bedst med situationen.
Fred fremmes af konstruktive forslag og dialog.
Autoritære principper og vold med det modsatte.

32 forslag til yderligere brainstorm og dialog

A) Mod et økonomisk fredeligt Europa

Ny økonomi - kan betyde noget andet
- Hvis EU udviklede en ny økonomi og nye relationer til dårligt stillede lande og folk over hele verden og i stadig mindre grad benyttede sig af udbyttende handels- og investeringsbetingelser, ville man - på lang sigt - yde et synligt bidrag til fattidomsreduktionen, og også reducere risikoen for krig og miljøkatastrofer. Hvis EU ikke kun skal definere sig selv som et fredsprojekt, men rent faktisk være det, må man ikke alene hjælpe med at reducere den direkte vold, men også reducere det nuværende bidrag til strukturel vold.
- I sine konkrete dag for dag-operationer med verden må man sætte mennesker øverst på dagsordenen, sætte tilfredsstillelsen af basale menneskelige behov blandt de fattigste som den absolutte, indiskutable topprioritering.
- EUs ledere må endog have nok mod til at sige til de europæiske borgere: “Vi i Europa er så mange gange mere velhavende og har så meget mere sikkerhed end dem i bunden af samfundet. Vi behøver jeres forståelse og hjælp til at løse det største problem af dem alle og løse det så hurtigt, vi kan: vi må for altid afskaffe de mekanismer, der tvinger 1,2 milliarder mennesker til at leve for under én dollar om dagen og 2,4 milliarder til at mangle tilstrækkelig sanitet. Vi i Europa må holde vores luksusforbrug tilbage et stykke tid, indtil de liv reddes.”
(Tallene stammer fra UNDP, FNs Udviklingsprogram.)
 
Et historisk bidrag til global voldsreduktion
- Og de skulle ikke bare nøjes med at tale om det. De skulle gøre det. Og når de så har gjort det, har de ydet et større bidrag til verdensfreden end nogen anden organisation i historien. De har givet ordene “humanitær intervention” et relevant indhold. De har globaliseret humanismen, og ikke kun økonomiske transaktioner og profitmageri. De har vist, at EU er noget nyt og noget helt andet end USA. Og de har vist, at alt dette kan gøres for blot en brøkdel af verdens militærudgifter i dag. Og når det er gjort, vil der være mindre brug for militærudgifter, fordi krige også (ikke kun, naturligvis) opstår på grund af ulige forhold, håbløshed og uretfærdighed på mange niveauer.
- At gøre sådan noget kræver mere moralsk mod og flere visioner, end det kræver at lade militærindustrielle komplekser og interventionisme, forbrugerisme og miljø-ødelæggelse, markeds- og profitmotiver fortsætte usvækket og at rubricere de lappeløsninger, man laver på grund af dem, som “fredsskabelse” og “konfliktstyring”.
 
B) Menneskelig sikkerhed og alternativt forsvar

Reduktion af vold mod kvinder og børn

- Rundt omkring i verden har omkring hver tredje kvinde oplevet vold i et nært forhold. Over hele verden bliver omkring 1,2 millioner kvinder og piger under 18 år handlet til prostitution hvert år. Der er 100 millioner børn, der lever på gaden, der er 300.000 børnesoldater og 6 millioner, der bliver såret i væbnede konflikter. Vi har set, hvordan soldater opfører sig ikke kun i krige, men også i såkaldte fredsmissioner som for eksempel i Bosnien og Kosovo. De der ønsker, at EU skal være en militariseret aktør kan ikke også handle med troværdighed, hvad angår reduktion af kønsspecifik vold og vold mod børn. EU kan kort sagt ikke udvikle sig på den måde, som EUs voksne, mandlige ledere ønsker og samtidig kalde EU for et fredsprojekt.
Med henblik på at gøre EU og Europa til en faktor i verdensfreden følger her 32 forslag, store og små, som alle kan diskutere. De er grupperet i nogle få kategorier. Listen er ikke udtryk for prioriteringer. En EU-politik må stykkes sammen af mange elementer, idéer og foranstaltninger i forskellige kombinationer afhængig af omstændighederne.
 
Alternativt forsvar og fælles sikkerhed
- Sikke en fantastisk lejlighed i menneskehedens historie: ingen lande i EU føler sig truet af et andet EU-land, og mange ser ikke en militær trussel fra nogen som helst anden side. Det betyder, at alt hvad de har brug for, er et defensivt militær, en civil komponent og så beskyttelse af borgerne mod handelssanktioner, miljøkatastrofer og den slags. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at en eller anden form for truende situation kan udvikle sig i fremtiden. På den måde behøver EU ikke længere nogen langtrækkende, offensive våben til at afskrække fjender, som man gjorde før i tiden. Det betyder omlægning til rent alternative forsvarsmetoder, overvejende civile men måske også militære (defensive, kun til forsvar af ens eget territorium, men ikke truende over for andre), eftersom det i lige så høj grad er en demokratisk ret at gå ind for militært forsvar, som det er udelukkende at gå ind for ikkevold.
- Fælles sikkerhed var en idé, der blev udviklet i slutningen af den Kolde Krig, og den kan ikke anvendes i dag. Men i et bredere perspektiv havde Palme-Kommissionen en meget klog pointe: vi kan ikke opbygge sikkerhed og tillid med nogen, hvis vi samtidig truer dem eller har kapacitet til at true eller dræbe dem, hvis vi en skønne dag skulle beslutte os for det.
- Er det ikke på tide at udvikle en form for sikkerhedsdoktrin for fælles forsvar i Europa - før vi fortsætter med våbenteknologier, strategier og doktriner, der var passende under den Kolde Krig - og før EU vover sig ud i freds-, sikkerheds- og stabilitetsaktioner på jorden op til 6000 kilometer fra Bruxelles?
- En sådan ny tankegang vil også reducere europæiske selskabers våbenhandel og anden indtjening på krig. De vil kun producere det, deres egne lande har brug for.
 
Styrk og udvid OSCE
- Ingen anden statslig organisation har været så nyttig med hensyn til opbygning af tillid og reduktion af spændinger i det moderne Europa. OSCE har et maskineri til konfliktanalyse, tidlig varsling og missioner på jorden, som - når man tager organisationens lille størrelse og ressourcer i betragtning - har gjort meget imponerende ting. Med alle medlemmerne i det tidligere Sovjetunionen og organisationens fundamentalt civile fremgangsmåde vil det være meget mere relevant at opbygge fred med OSCE, end med EU.
- En styrkelse af OSCE vil også være en virkelig gave fra EU til FN, til FNs fredsskabende muligheder og FN-Charterets normer, hvorimod EUs integration med NATO ikke vil være en gave til FN.
 
Atomvåben-frihed og -fri zoner
- Så længe europæiske stater enten besidder atomvåben eller deltager i atombaserede strategier og politikker, er der intet hold i den påstand, at Europa er et fredsprojekt. Det er heller ikke demokratisk. Hvis regeringerne turde, ville de lade europæiske borgere deltage i en folkeafstemning med spørgsmål som: Vil I gerne have at jeres land skal forsvares med brug af atomvåben? Der ville næppe være 10 procent for. Så længe EU-lande fører en atompolitik, giver de også en undskyldning til lande, der er på tærsklen til at blive atommagter. Når nogen ejer våbnene, betyder det, at de spredes. Løsningen er afskaffelse af dem.
 
Vurdering af konflikt- eller voldsrisiko
- På samme måde som miljøstudier fokuserer på de mulige konsekvenser for miljøet ved visse økonomiske, teknologiske og andre politikker, kunne EU være spydspids for en lignende udvikling på fredsfeltet: EU kunne vurdere risikoen for øget spænding, konfliktadfærd og direkte vold som følge af EU-politik og politikkens sandsynlige virkninger inden for og uden for EU.
 
Forsoningsinstitutter, Øst-Vest og Nord-Syd
- Det vil være naturligt for Europa, der er centrum for humanisme og oplysning, at fokusere kraftigere på den menneskelige dimension af konflikter, krig og fred. Hvad vil være mere naturligt end at etablere centre for forskning i forsoning og handling på steder, hvor der er konflikter, inden for Europa - lad os sige i Serbien eller Kroatien, den baskiske provins, Kosovo, et eller andet sted på den linje der engang udgjorde Jerntæppet?
- Hvad med en afrikansk-europæisk bestræbelse på at håndtere den skade og den fortræd, der er gjort gennem historien, og hvordan skal man gøre brug af den på en konstruktiv måde for at hjælpe det afrikanske kontinent til omsider at komme på linje med Europa, hvad angår kultur, religion og mange andre ting.
- Hvad med en lignende bestræbelse på at bringe fredselskende palæstinensere og israelere sammen i en længevarende bestræbelse på at fokusere på de menneskelige, socialpsykologiske, kulturelle og samfundsmæssige faktorer i den konflikt? Med et blik på fremtiden kunne det også være nyttigt for europæere at lære mere om islam, arabisk kultur og den måde, man lever på i hele Mellemøsten og i Kaukasusområdet.
 
C) Borgeres fredsuddannelse, tolerance og forsoning

Folk til folk: EU og verden

- Et meget godt argument for EU er, at den hjælper med til at bringe unge mennesker sammen og hjælper dem til at studere i udlandet og på den måde fremmer international forståelse. Det er sandt, godt og rigtigt. Men inter-europæisk forståelse er allerede meget bedre og går lettere end bredere interkulturelle møder. Det er ikke nok at bedre den europæisk-europæiske forståelse. I en globaliseret verden er det faktisk provinsialisme. Bedre global forståelse (og således fred) kræver mange flere programmer, der gør det muligt for unge europæere at møde, arbejde sammen med og lave projekter sammen med arabere, folk fra Afrika, Mellemøsten, Sydamerika, det tidligere Sovjetunionen, Indien, Asien osv. - og udveksle steder at bo i længere perioder, gensidig hjælp og ikke envejs-hjælp.
 
Uddannelse i fred, konfliktanalyse, konfliktløsning og ikkevoldelig politik
- Hvis EU-diplomater i stigende grad skal tjene som konfliktstyrere, har de brug for uddannelse og træning i begreber og færdigheder, ligesom de ville have i enhver anden profession som jura, medicin eller økonomi. Fredsakademiet, der er nævnt nedenfor, kunne være et sted, men EUs universiteter kunne fokusere mere på disse emner, og NGOer kunne også yde nogen træning, når de har praktisk såvel som teoretisk kompetence.
- Lad os antage, at europæiske unge og andre borgere ville være interesserede i en generel fredsuddannelse og lære om andre kulturer, måder at tænke på og fredskulturer for at navigere mere gnidningsløst i en internationaliseret, globaliseret verden. EU kunne etablere en fond med midler, der skulle sætte internationale, nationale, offentlige og private skoler og nye eksperimenterende fredsskoler og NGO- universiteter i stand til at påtage sig en systematisk fredsuddannelse af borgerne.
- Idéen er ikke at have et specielt fredsemne, idéen er at udvikle et fredsperspektiv på alle emner, det være sig historie, litteratur, kultur, teknologi eller fysik.
- Europæiske medier kunne opmuntres til at rapportere om fredsnyheder, positive begivenheder, at rapportere fra fredsområder. Radiostationer kunne begynde med en fredshistorie om morgenen, telefonprogrammer med fredsforslag til forskellige store og små konflikter, og vi kunne se fredskonkurrencer om aftenen. TV kunne sende fredsdokumentar-programmer og have studiediskussioner om freds- og udviklingsspørgsmål, hvilket alt sammen ville tjene til at øge bevidstheden om verdens problemer og skærpe kreativiteten over for løsninger. Og alle frie medier ville fungere som en blæselampe ved at spørge EUs offentlige personer, hvad EU gør for freden, og hvordan fred bygges ind i EU-politikker og -programmer.
 
Et europæisk fredsakademi
- Måske skal det ses som en paraplyorganisation for fredsakademier i forskellige lande. Et sted hvor studerende, NGOer, officerer og diplomater kunne komme og arbejde sammen og studere fred, konfliktløsning, fredskultur og ikkevolds-teorier og -politikker, et sted hvor akademiske publikationer også ville blive konverteret til populære skrifter og internet-dialoger med borgere overalt.
- Internet og andre elektroniske ressourcer kunne bruges til at skabe gensidige undervisningsprogrammer, seminarer, debatter og færdighedstræning i alt, der har med voldsforebyggelse og fredsskabelse at gøre, og man kunne både lave programmer for europæere i forhold til europæere og for europæere i forhold til folk fra Tredje Verden. En ny type fredsforskningsinstitutter kunne skyde op som paddehatte både i konflikthærgede områder og andre steder, noget i retning af det Nye Nordiske Fredsforsknings-Institut (i virkelige såvel som virtuelle versioner).
 
D) International konfliktstyring

Et Europæisk Civilt Fredskorps, ECPC

- Idéen og et konkret forslag eksisterer allerede i Europa Parlamentet. Bortset fra at betone politisk, intellektuel og civil tidlig varsling
og civil konfliktstyring er dette forslag et vigtigt bevis på, at der eksisterer alternativer. Den første prioritering for et ECPC vil være at omdanne menneskeskabte kriser, det vil sige forebygge at voldelige konflikter trappes op og bidrage til at nedtrappe konflikter. ECPCs opgaver bliver udelukkende civile. Speciel vægt vil blive lagt på konfliktforebyggelse, fordi det er mere menneskeligt og koster mindre i sammenligning med genopbygning efter konflikter. Korpset kunne også tage humanitære opgaver op i forlængelse af naturkatastrofer. ECPC skulle ikke begrænse sit engagement til opgaver, der var inden for et bestemt område (dvs. Europa).
- Det er på tide at benytte ekspertisen og de menneskelige ressourcer, der ligger i de fleste landes Civilforsvar og bruge dem i fredsbevarende missioner i udlandet. Det er let at forestille sig en EU Frivillig Service, der er lavet efter en FN-model eller noget i retning af de Hvide Baretter, der blev foreslået for nogle år siden af Mexico. De Internationale Fredsbrigader udfører allerede en vigtig mission, herunder ledsagelse af flygtninge, der vender hjem.
 
NATO i en ny rolle
- Hvad så med NATO? vil nogle fuldt berettiget spørge. Forestil jer NATO ribbet for alt anden end forsvarsvåben, og at den ekstremt professionelle civile og militære stab blev trænet i civilforsvar, konfliktstyring og ikkevold. Forestil jer NATOs sofistikerede efterretningssystem blev brugt til at tjene som tidlig varsling og overvågning af fredsplaner og våbenhviler. Forestil jer NATOs transportkapacitet blev brugt til at bringe humanitær hjælp, udføre redningsoperationer i områder, hvor der var sket naturkatastrofer, og hjælpe med at fragte alt, hvad der kræves for at genopbygge krigshærgede samfund. NATO kunne endog bekæmpe narko og kriminalitet.
- Hvis man kan bringe soldater til et hvilket som helst sted i verden med tungt udstyr og lade dem kæmpe i månedsvis, kan man også gøre næsten alt, hvad man ønsker, for at beskytte folk, at gå mellem stridende parter og hjælpe dem med at genopbygge en normal tilværelse, hvis der har været krig. NATO ville kort sagt som en forsvarsalliance være i stand til at lave humanitært arbejde bedre og hurtigere end nogen anden organisation og ville kunne fungere som fredsbevarer sammen med FN. Det ville ikke være nogen dårlig opgave for stolte og kompetente NATO-officerer. Jeg gætter på, at de hellere vil gøre det end at planlægge atomvåben og lokale krige, hvis de fik valget af beslutningstagerne i deres demokratiske lande.
- En mere og mere vigtig dimension er at se på latente konflikter, der i øjeblikket er langt fra at være voldelige og derfor lettere at håndtere. Det kan være i socialgrupper, sprogsamfund, minoriteter i mulig konflikt med centrale regeringer, stigende racisme og fremmedhad, hvilket i stigende grad er tydelige fænomener, der forårsager voldelige episoder over hele Europa.
 
Positive eksempler - konfliktkonsortier - lokal ekspertise
- En anden opgave er at sprede information om eksempler/tilfælde af gennemførlig konfliktløsning, store og små - som for eksempel Trentoprovinsen, Ålandsøerne og Schleswig-Holstein.
- Etablere konfliktkonsortier i EU-lande, små organisationer, hvor områdeeksperter, tidligere nødhjælpsarbejdere og andre feltarbejdere, NGOer og diplomater kommer sammen og vurderer risikoen for vold og konflikter i valgte områder og giver råd til deres regeringer og det internationale samfund om, hvad der kan gøres for at forebygge vold.
- Europa er fuld af folk fra konfliktregioner, dvs. folk fra Balkan eller Somalia. De kunne tilbyde betydningsfulde input til spørgsmålet: Hvordan skal vi forstå konflikterne i deres lande, og hvad ville det være klogt eller ikke klogt at gøre i forhold til den lokale kultur? Hvordan vil forskellige forsøg på at hjælpe med at løse en konflikt blive set med deres øjne? Der er kort sagt ingen grænser for, hvad der kan gøres for at skabe et mere fredeligt EU på vejen til et ikke-dræbende Europa.
 
Mod et ikke-dræbende Europa?
Europa har udkæmpet tilstrækkeligt mange krige i årtier og århundreder. I et historisk perspektiv har Europa skabt kolonial og økonomisk vold andre steder. Europæiske lande udbytter og marginaliserer og skaffer sig stadig profit på andres ulykke. Den epoke, vi lever i, giver en gylden lejlighed til at drage den eneste relevante konklusion: Vold skal reduceres, og krige afskaffes. Vi må omsider finde nye og mere intelligente metoder til håndtering af vores konflikter. Europa kan angive vejen i den globale ændring af civilisationen. Det er intet mindre end det højeste mål, der er angivet i FNs Charter. Europa bør blive en ikke-krigs-zone.
En af verdens førende forskere i ikkevold, Glenn Paige, bruger termen ikke-dræbende til at beskrive de normer og politikker, der karakteriserer en ny udvikling for fred. Hvis vi anvender Paiges begreb om ikke-dræbende på Europa, vil det få følgende karakteristikker:
- For det første vil ingen europæer blive dræbt af en europæer, og ingen trues til at dræbe.
- For det andet vil ingen europæere blive dræbt af udlændinge, og ingen trues til at dræbe.
- For det tredje bliver ingen udlændinge dræbt af europæere, og ingen trues til at dræbe.
- For det fjerde har europæerne ingen våben til at dræbe hinanden, udlændinge ingen våben til at dræbe europæere, og europæere ingen våben til at dræbe udlændinge.
- For det femte er der ingen ideologiske doktriner - politiske, religiøse, militære, økonomiske, juridiske, sædvanemæssige eller akademiske - der giver europæere lov til at dræbe europæere, udlændinge lov til at dræbe europæere, eller europæere lov til at dræbe udlændinge.
- For det sjette er der ingen forhold i de europæiske samfund - politiske, økonomiske, sociale og kulturelle - eller ingen forhold mellem europæere og udlændinge, der kun kan opretholdes eller ændres ved trusler eller ved brug af drab.
EU er ikke Europa, EU er en aktør i Europa. Vælg den bredeste definition på Europa i jeres diskussion og spørg: Er et ikke-dræbende Europa muligt? Hvis ikke, så hvorfor? Hvis ja, så hvorfor og hvordan? Og spørg så: Hvad skal vi gøre, hvis EU fremmer et dræbende snarere end et ikke-dræbende Europa i de kommende år og årtier? Hvad er kort sagt EUs dræbende og ikke-dræbende kapacitet nu og i fremtiden? Og hvad er resten af Europas ikke-dræbende og dræbende kapacitet?
Vi har brug for tusindvis af fornuftige dialoger over hele Europa, brede rammer og mange niveauer. Men jeg tror ikke, vi har brug for en ny (freds)bevægelse, der kun taler om, hvad den er imod eller laver lobbyarbejde i NGOer, hvis N står for Near-Governmental (tæt på statslig), eftersom alt hvad de går efter er mindre ændringer til regeringernes dagsorden uden at komme med uafhængige alternativer til den.
Med et ordspil, der spiller på kontraster, har vi brug for NPOer: regeringer der er Near-Peoples Organisations, men ikke regeringer, der er Non-Peoples Organisations. Dialoger om sikkerhed, konfliktløsning, fred og udvikling må bringes i samklang med det 21. århundredes behov og ikke med det 20., der var det mest voldelige i menneskehedens historie.
Derfor 32 forslag til et fredeligt, ikke-dræbende Europa. Kasser nogle, arbejd videre med andre, producer selv mange nye, og spørg beslutningstagerne, hvorfor den slags ikke er på deres dagsorden. For demokratiets og fredens skyld!

Teksten er skrevet den 17/1-2001.
Christian Hårleman er rådgiver og Jan Øberg er direktør ved TFF, Transnational Fond for Freds- og Fremtidsforskning.
Teksten er oversat fra engelsk af Annelise Ebbe.
TFF har en omfattende samling af tekster om krig og fred på internettet, se www.transnational.org.



Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 2001 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand