FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Missilskjoldet skygger Vi stirrer os blind på slyngelstaterne, men hvordan minimerer vi mest hensigtsmæssigt faren fra alle atomvåben? Af David Longworth

Danmark kan, ved hjælp af en grundig og afbalanceret offentlig debat, og i kraft af sit FN og NATO medlemskab, være med til at vikle verden ud af det globale nukleare mareridt, og dermed yde et væsentligt bidrag til verdens fremtid.
Det gælder om at finde et svar til spørgsmålet “hvordan minimerer vi mest hensigtsmæssigt faren fra alle atomvåben?” Vi stirrer os blindt på “slyngelstater” i øjeblikket, men det er langtfra nok at vi kun tænker på en trussel som disse stater muligvis udvikler.
Hvordan sikrer vi os at Ruslands mange tusinde fuldtudviklede atomvåben, med flere tusinde i højt beredskab den dag i dag, aldrig bliver affyret imod os - måske ved en fejltagelse? Hvordan sikrer vi os at Kinas, Indiens og Pakistans atommissiler aldrig kommer til at true os?
Hvordan sikrer vi os at andre lande ikke følger Indiens og Pakistans eksempel og bliver, ikke “slyngel-stater”, men anerkendte “atommagter”, dvs. lande som bliver for magtfulde til at et NMD-system kunne stille noget op mod deres atomarsenaler?
 
Den brede debat mangler
Selvom der hersker en del usikkerhed om spørgsmålet, hvis eller når en amerikansk henvendelse om Thule kommer, skulle den danske regering i demokratiets navn gerne vide hvordan borgerne synes den skulle reagere.
Det Danske Rigsfællesskab kan pludselig blive bedt om et hurtigt svar fra Bush administrationen, og så kan den danske regering på det tidspunkt, som kunne være mere afhængig af én af yderfløjene end den nuværende regering, let blive fristet til at haste en beslutning igennem uden nogen nævneværdig offentlig debat.
Og det ville være udansk og udemokratisk. Hvis ordet demokrati skal have nogen mening har almindelige borgere både en ret og en pligt til at være så velinformerede som muligt om NMD, så de kan danne nogle fornuftige meninger, og give dem til kende til politikere. Som så skulle repræsentere borgernes holdninger ud i den store verden.
Udenrigspolitisk Nævn fortjener ros for sin høring den 25. april om NMD i Folketinget. Det var et godt initiativ -men det er ikke i sig selv nok. Hvis NMD kun skal debatteres af folketingsmedlemmer i forholdsvis lukkede fora, hvad enten debatten finder sted i Folketinget eller i NATO, bliver der et stort demokratisk underskud i debatten.
Borgerne fortjener også at få hele emnet belyst så de kan tage stilling til NMD. Derfor er der et akut behov for en offentlig debat a la Euro-debat, med bl.a. diskussioner og høringer i fjernsynet. Lad os få en grundig, åben og nuanceret debat som belyser hele spørgsmålet “NMD, verdensfreden og atomvåben”.
 
Bekymrede amerikanere
I USA er der mange borgere og NGOere imod NMD, så når vi hører om “USAs holdning til NMD” lad os derfor i den demokratiske tradition også høre fra oppositionsgrupper og ikke kun fra højrefløjen og Bush regeringen.
Lad os eksempelvis høre fra “The Federation of American Scientists” (Sammenslutningen af Amerikanske Videnskabsmænd), som er imod NMD.
Kritiske videnskabsmænd påpeger faren for, at NMD systemer bliver alt for lette at snyde med attrapper og andre tekniske “tricks”, og denne kritik må tages alvorligt.
Nogle vil måske sige at en dansk debat er ligegyldig, da Bush regeringen, når det kommer til stykket, vil gøre akkurat det den har lyst til.
Men USAs regering siger selv at den lytter til danske synspunkter, og ifølge “Jyllands-Posten” (4/5-2001) står Danmark højt på listen når USAs diplomater skal informere sine NATO-partnere om NMD planerne.
Dermed er ikke sagt at det er realistisk at tro at Danmark kunne forhindre USA i at udvikle et missilskjold hvis USA absolut vil.
USAs regering kan vel bruge amerikanske skatteborgeres penge som den har lyst til - selvom det næppe ville gavne NATOs fremtidsudsigter hvis “storebror USA” tromler andre NATO-broderfolk ned.
Men de fleste borgere i det Danske Rigsfællesskab vil nok heller ikke forhindre NMD bare for at være modsatte. De vil nok bare have sikkerhed for at verdensfreden ikke på nogen måde bringes i fare af NMD-projektet, hvis de, eller hvis NATO som helhed, forventes af USA at samarbejde om projektet. Og de vil sikkert også gerne vide hvor pålideligt et NMD system kan blive før de forventes at stole på det med livet som indsats.
Det er derfor nok ingen overdrivelse at konkludere at en ærlig, åben og nuanceret dansk debat vil være godt for hele verdenssamfundet, da medierne fra hele kloden, USA inklusiv, vil følge med i diskussionerne, og en god dansk debat kan derfor være med til at skabe en global “konsensus” (bred enighed) om den bedste strategi for at minimere faren fra atomvåben.
 
Hvem er slynglerne?
Konsensus i Danmark ville være i overensstemmelse med den danske tradition i sikkerhedspolitik, og konsensus i verdenssamfundet ville.
betyde at der ikke bliver spildt tid på uhensigtsmæssige kursskifter.
Jeg er overbevist om at en dansk NMD og nedrustningsdebat, i den bedste danske tradition, vil levere gode argumenter som kan svække højre-ekstremisterne, og styrke “moderate” Republikanere ligesom Colin Powell.
Bill Clintons regering indførte udtrykket “states of concern” i stedet for det racistiske “slyngelstater”. Det fordrer ikke mellemfolkelig forståelse at antyde at f.eks. alle iranere er “slyngler”, som ønsker at angribe Vesten med atomvåben.
Lad os derfor i den nuværende NMD-debat lære af historien og undgå tendensen til dæmonisering og kompromisløse enten-eller holdninger, uanset hvor de kommer fra. Flere og flere admiraler og generaler fra USA, og i øvrigt fra alle de andre atommagter, anbefaler den totale afskaffelse af atomvåben som den bedste beskyttelse mod disse våben.
Og amerikanske admiraler og generaler kan ikke beskyldes for at være “urealistiske venstrefløjs-aktivister” eller “USA-fjendske”.
Disse mænd er tværtimod realister, som påpeger at i en verden uden atomvåben vil USA, i modsætning til nu, stort set være urørlig - og at det endnu ikke er for sent at opnå dette mål.
 
Afskaffelse af atomvåben
Det er ikke for sent, fordi det endnu kun er Ruslands 6.000 og Kinas 20 langtrækkende atommissiler som kan true USA - og NATO-landene. Det er vigtigt, at vi holder os til kendsgerningerne når vi debatterer atomvåben. Dette er et vigtigt punkt at huske når vi hører overdreven tale om “de mange diktaturer der truer os”, som om jorden vrimlede med fjendtlige regimer der kan angribe os med atommissiler til næste år.
Ved “the Nuclear Non Proliferation Treaty Review Conference” (NPT- konferencen) sidste år skrev de fem officielle atommagter USA, Kina, Rus-land, Frankrig og Storbritannien under på, at de forpligter sig selv til den totale afskaffelse af atomvåben. Er Danmarks allierede USA, Frankrig og Storbritannien løgner-nationer?
Det tror jeg ikke de er, så vi må tro, også i det Danske Rigsfællesskab, at de mener det de skriver under på. Så lad os handle derudfra.
Lad alle NATO-lande vise, at de virkelig går ind for “nul atomvåben”, og arbejde for at opnå dette mål.
Herved er der en realistisk chance for at NATO-landene når den første del af målet - at få Rusland og Kina til at påbegynde afskaffelsen af deres atomvåben. Dette vil også gavne “the Missile Technology Control Regime”, MTCR-aftalerne, hvor atommagterne lover ikke at hjælpe andre lande med atommissil-teknologi.
 
Elitens våben
Både Rusland og Kina mistænkes af nogle amerikanere for at hjælpe “states of concern” med deres missilprojekter.
Men i en verden på vej mod “nul atomvåben” vil både Rusland og Kina være meget opsat på at “states of concern” ikke får mere atomvåben-teknologi - de vil ikke have at de som kommende atomvåbenfrie lande kunne trues af atomvåben-bevæbnede nabolande!
Hvis NATO-landene virkelig presser på for fuldførelsen af NPT-aftalen hurtigst muligt vil den største trussel mod NATO-landene, Ruslands og Kinas missiler, forsvinde, samtidig med at kilden vil forsvinde til spredning af atomvåbenteknologi til andre lande.
Atomvåben-tilhængere i Danmark og i andre NATO-lande siger at målet “nul atom-våben” er urealistisk. De siger f.eks. at “vi er nødt til beholde vores atomvåben i NATO fordi vi ikke kan stole på andre lande”. Men mindst halvdelen af verdens befolkning bor i lande som ingen atomvåben har -hvorfor forventer vi at de skal stole på os til evig tid?
NATOs atomvåben, som tilhører klodens “hvide elite”, den elite som mange ikke-hvide lærte at frygte i kolonitiden, er lige så farlige og truende for ikke-NATO lande som andres atomvåben er for os.
Når Indien udvikler atomvåben, så hagler kritik fra Vesten ned over landet - men indere har ret når de påpeger at Vestens kritik er utrolig hyklerisk, når vi gør så lidt selv for at afvikle vores kernevåben. Og hvis ikke vi NATO-borgere snart lægger vores dobbeltmoral på hylden, så får vi kun os selv at takke for det, hvis flere og flere lande følger Indiens eksempel, og udvikler atomvåben så de kan forsvare sig mod bl.a. vore atomvåben.
 
Mulighedernes vindue
Hvis verden ignorerer eller latterliggør muligheden for nedrustning, så kan de dystre profetier om at en atomvåbenfri verden aldrig kan lade sig gøre, hurtigt vise sig at være en selvopfyldende profeti. Nogle af generalerne taler om “a window of opportunity” for atomvåben-nedrustning, en “mulighedernes vindue”, som skal udnyttes hurtigst muligt før andre lande end Kina og Rusland har langtrækkende missiler og avanceret teknologi som kan eksporteres.
Hvor mange gange er vi parate til at lave brændofre af vore børn og børnebørn på ideologiens og stolthedens alter? I den sidste ende, hvad kan egentlig betyde mere for os end vore børns og børnebørns lykke?
Jeg er ikke fundamentalist - jeg tror ikke på at vi igennem Guds overnaturlige indgriben vil opnå en atomvåbenfri verden “på en ny renset jord” fra den ene dag til den anden.
Men jeg tror at hvis vi i den kærlighedsånd, som kristne kalder for Jesu Kristi ånd, arbejder for en atomvåbenfri verden igennem udholdenhed, tillid og sund fornuft, kan vi og vil vi nå målet.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 2001 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand