Fredskultur på tryk

Bogen handler om nutidige fredskulturer og en række historiske eksempler på fredskulturer. Bogen handler både om fortid, nutid og fremtid og spænder over kulturer fra mainstream USA og Europa til inuitter og oprindelige folk i Afrika.
Elise Boulding bruger de to ord "fredskultur" og "krigerkultur" til at beskrive, hvad der er mest fremtrædende ved en kultur, men er udmærket klar over, at der ikke findes noget enteneller. Alle kulturer har både noget fredeligt og krigerisk i sig, og der findes mange veje mellem de to yderpunkter.
Vold kan forekomme i pacifistiske samfund, og selv den mest krigeriske kultur har fredelige sider, der gør at samfundet kan fungere, f.eks. fødes der børn, der bliver produceret mad og handelsvarer og der findes en eller anden variation af fester og ritualer. Bouldings budskab er ikke at skabe en verden uden konflikter, men at vi skal lære at håndtere konflikterne, så de ikke eskalerer til vold og krig, så vi kan leve i en fredskultur, hvor der er plads til både mænd og kvinder, børn og gamle, hvor samfundet lever i fredelig sameksistens med andre samfund, hvor der er mangfoldighed og plads til forskellighed inden for kultur, religion, kommunikation etc.
Elise Boulding mener, at der altid er noget positivt at bygge videre på i ethvert samfund, og at man skal lægge vægten på det, som er positivt, i stedet for at fokusere på det, der er negativt.
Hun skriver selv: "Det meste af menneskeheden lever i samfund mærket af en stadig stigende tæthed af våben, fra håndvåben til bomber og terror fra kemiske og biologiske våben.
Men under lagene af vold har ethvert samfund, uden undtagelse, sine fredelige måder at være på, vigtige ressourcer som kan være til rådighed for at skabe nye og mere blide former for styring både lokalt og i større stil i det næste århundrede" (side 101 i min oversættelse). Boulding ønsker at præsentere en af de sider af historien, der er underrepræsenteret i almindelig historieskrivning, nemlig freden.
Det mål når hun over al forventning ved at beskrive forskellige fredelige samfund, som har eksisteret og stadig eksisterer, og ved at beskrive de drømme og utopier om fred, som alle store religioner, lige fra Islam til Buddhismen, har. Hun beskriver den historiske udvikling hos anabaptisterne, de kristne pacifistiske grupperinger som kvækerne og menoiterne, der traditionelt har været militærnægtere og bygger deres liv på pacifistiske idealer.
Hun fortsætter med fredsbevægelsen efter 1. verdenskrig, hvor bl.a. War Resisters' International og Women's International League for Peace and Freedom blev grundlagt, indiske forsøg på at oprette en "fredshær", der skulle stille sig midt på fronten, kampagnerne mod atomvåben efter 2. Verdenskrig og meget mere.
Desværre findes bogen kun på engelsk, men jeg kan kun sige, "læs den, læs den", for ud over at give en masse basal historisk viden, så er "Cultures of Peace" en bog fuld af håb.
Jeg sad tilbage med følelsen af, at arbejdet for en lidt mere fredelig verden trods alt ikke er helt forgæves.
Cultures of Peace
the Hidden Side of History
Elise Boulding
Syracuse University Press
347 sider

No Logo
 
"No Logo" af Naomi Klein er blevet spået en fremtid som bibelen indenfor kampen mod de store multinationale mærkevareselskaber, og det er ikke helt ufortjent. "No Logo" er den første samling af de historier, der ligger bag forbrugerboykotterne mod bl.a. Nike, Shell og McDonald's.
Bogen er både morsom og hårrejsende, når Naomi Klein fortæller anekdoter fra sin egen barndom og studietid, og fremlægger de klare facts om børnearbejde, vold, trusler og underbetaling på de fabrikker i Asien og Latinamerika som producerer vores tøj, sko, legetøj, fjernsyn og computere.
I løbet af 1990erne omlagde først Nike, og siden resten af mærkevarerne deres markedsføringsstrategi fra at sælge den bedste vare, til i stedet at sælge en livsstil.
Denne fokus på at sælge et "brand" tændte gnisten for kampagnerne, der protesterer mod at mærkevarerne overtager alt den fysiske og mentale plads i vores samfund med reklamer overalt, og en besættelse af at købe mere og mere, og ikke giver plads til kulturel mangfoldighed.
Bogen handler hverken om fred eller ikkevold, og får derfor kun en kort anmeldelse i dette blad, selvom boykot og demonstrationer er gamle ikkevoldelige teknikker.
Men "No Logo" er en klassisk lektion i det der på engelsk hedder "social empowerment" og handler om sociale bevægelsers mulighed og evne til at finde de midler der giver dem styrke til at kæmpe.
No Logo
Naomi Klein
Forlaget Flamingo 2000