Afrika – det mørke kontinent

Vores viden om Afrika og Afrikas historie er stærkt begrænset. I den grad vores skolebøger omtaler dette kontinent går de sjældent længere tilbage end 1884.
Det var på dette tidspunkt europæiske mænd sad rundt om et bord i Berlin, og delte Afrika op mellem sig. Med linial blev Europas kolonier tegnet på kortet.
For den moderne fredsbevægelse er situationen ikke stort bedre end for befolkningen som helhed. Kun få af de mange voldsomme konflikter i Afrika har engageret Vesteuropas fredsbevægelse.
I det følgende vil jeg kort omtale nogen af de kilder til kundskab om Afrika, som i dag er tilgængelige for den, som ønsker at sætte sig bedre ind i Afrikas historie, konflikter og det fredsarbejde, som foregår på kontinentet.
For den som virkelig er interesseret findes der i dag ingen undskyldning for ikke at kende til den lange og spændende afrikanske historie. De sidste 30 år har et projekt startet af UNESCO udgivet otte bind á 1000 sider, som hedder "General History of Africa".
Her får læseren en grundig gennemgang af dette kontinents historie fra før-historisk tid frem til vore dage. En fantastisk spændende, mangfoldig og farverig historie, der beskrives hovedsageligt af Afrikas egne arkæologer, historikere og andre videnskabsmænd.
Flere af de kulturer, som blomstrede i Afrika gennem århundreder, var langt mere avancerede end sine europæiske samtidige.
For den, som vil sætte sig ind i dagens politiske konflikter, er det naturligvis nødvendigt at kende til de historiske rødder. UNESCOs ottebindsværk er her en uundværlig kilde til viden. Der er netop udkommet en meget god bog med titlen: "Searching for Peace in Africa. An Overview of Conflict Prevention and Management Activities". Den handler om Afrikas nuværende konflikter og hvad som gøres for at reducere voldsbrugen i disse.
Denne bog giver en kortfattet, men god indføring i 31 af de voldsomste konflikter som hærger på kontinentet i dag.
Omtalerne er afbalancerede og forholdsvis neutrale samtidig med at de giver en god forståelse for de forskellige parters synspunkter.
Hver enkelt konflikt omtales med reference til de organisationer som arbejder for fred og forsoning i området.
Over 120 afrikanske og internationale organisationer og grupper er medtaget med adresser, telefon- og faxnummer, e-mail adresser og Web-sider, samt en kort beskrivelse af deres arbejdsfelt.
Bogen indeholder også en liste med en række gode bøger om hver af konflikterne for den, som vil læse mere. Enhver dansker, som vil studere videre, kan her skaffe sig kontakter og ny opdateret information om hvordan disse konflikter forløber.
Har man den opfattelse at hele kontinentet er et eneste sort hul på verdenskortet, med voldsomme konflikter som er vanskelige at forstå, vil det være opløftende at læse om alle de kreative og gode tiltag som gøres for at skabe et fredeligere Afrika.
Vores egne massemedier har for vane kun at omtale Afrika de gange, hvor der er store sultkatastrofer, voldsomme krige eller en dansker, som er kommet til skade.
"Searching for Peace in Africa" er en håndbog som enhver journalist, forsker, nødhjælpsarbejder eller fredsaktivist med interesse for Afrika bør kende til. Den afrikanske renæssance, omtalt i begyndelsen af halvfemserne, hvor de nye afrikanske ledere skulle give hele kontinentet et stort løft, har ladet vente på sig. Meget af dette har en klar sammenhæng med den politik, som den vestlige verden har ført, og fortsat fører, overfor Afrika.
Eksisterende handelsaftaler og gældsbyrder er konfliktskabende og omverdens interesse er mere fokuseret på at udnytte kontinentets råvarer, end på at støtte en fredelig udvikling.
Vores europæiske fredsbevægelse har ikke siden ANCs kamp mod apartheidstyret i Sydafrika været særlig optaget af hvad som sker syd for Middelhavet.
I forbindelse med massakrerne i Rwanda i 1994 var der dele af fredsbevægelsen, som engagerede sig, men det lykkedes aldrig for dem at mobilisere de store masser.
Jeg tror en del af forklaringen er, at vi ikke har hverken viden eller kontakter gode nok til at få de fredelige muligheder til konflikthåndtering frem i lyset.
For den, som nu i eftertid ønsker at sætte sig ind i hvad der skete rundt om de store søer i 1994, er der kommet mange gode bøger. En af de første beskrivelser som blev udgivet, hedder "Rwanda. Death, Despair and Defiance" og blev publiceret af "African Rights" allerede i september 1994.
Ved at studere konflikter som Rwanda har vi bedre mulighed til at forstå kommende konflikter i samme område.
Naturligvis kan ikke al elendighed i Afrika skyldes europæiske politikeres handlinger gennem historien. De afrikanske staters egen rolle i konflikternes udvikling og resultat heraf kan man læse om i Brookings Institutions bog "African Reckoning. A Quest for Good Governance".
Det er en samling artikler hvor forfatterne diskuterer hvordan de ændrede normer omkring staters suverænitet kan resultere i bedre styrer i afrikanske stater.
Den øgede tendens til at stille krigsforbrydere og diktatorer til ansvar for deres handlinger bryder med den gamle norm om staters suverænitet, som har været ledende i hele den Westphaliske periode, dvs. siden 1648.
Internationale organer har i stadig større omfang forsøgt at stille enkeltpersoner, som har begået brud mod menneskeheden, til ansvar og få dem dømt ved domstole.
Den domstol, som i dag behandler krigsforbrydelser fra Rwanda og Jugoslavien, foreslås gjort permanent og omfatte alle lande. Så kan mange af Afrikas grusomme diktatorer i fremtiden risikere at blive arresteret hvor som helst i verden, og blive dømt for deres overgreb mod deres egen befolkning.
Lad mig afslutningsvis sige, at for den interesserede læser og aktivist er det ikke mangel på god litteratur om Afrika, Afrikas konflikter og konfliktløsninger, som skal være undskyldningen for manglende viden og engagement.
Nærmeste bibliotek kan skaffe dig enorme kilder for studier og kommende aktiviteter. Denne korte artikel er kun ment som en lille indgang til den mængde viden som ligger og venter på dig.