FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Usle danske våben kræmmere Danmark fører, når det gælder om at få fragtet krudt og kugler til alverdens krige. Af Geert Grønnegaard

Nu har de gjort det igen. Fået Danmark op på sejrsskamlen for usle kræmmere.
De fleste har nok hørt om, hvordan rederiet Thor har sejlet brugte kampvogne til Sudan, selvom FN havde dømt embargo for al våbenhandel med dette land.
Det er jo ikke første gang. Vi har simpelthen været de bedste i et halvt århundrede til at sejle med våben.
Førertrøjen blev erobret under Anden Verdenskrig, hvor de krigsførende selv måtte bruge, hvad de havde af skibstonnage til at transportere tropper ud og sårede hjem.
Danske rederier var da de eneste, som havde ledig tonnage til at tage sig af våben og ammunition, og det gjorde de så. Dét er der ingen, som i dag vil bebrejde rederierne. De var med til at føre krig for et besat Danmark, og hundredevis af danske søfolk måtte betale med deres liv.
Men efter denne verdenskatastrofe havde skibsrederne fået smag for profitten.
De fik udskiftet de ramponerede faretøjer fra 1930erne og var klar med helt nye til krigene i Korea og Vietnam. Nu var det ikke længere forsyninger til en verdenskrig, hvor Danmark var medkæmper for sin frihed, men bare til krige, som andre førte.
I Vietnamkrigen fik Danmark vist sin ekspertise. De nykonstruerede roll on-roll off skibe var i stand til at sejle helt ind på strandbredden ved Da Nang og losse deres granater og flyverbomber. Det gjorde Danmark til USAs yndlingstransportør langt foran Norge, som stod næst på listen.
 
Våben i stride strømme
Mange tusind somaliske flygtninge driver i dag rundt og skaber uro i jyske provinsbyer. Et helt politisk parti har slået sig op på at få dem sendt hjem igen.
Det, der fik somalierne til at flygte, var en hidsig borgerkrig, hvortil det danske rederi Elite fragtede våbnene i stride strømme.
De blev fra USA sejlet til farvande ud for Somalias kyst og omladet i mindre fiskefartøjer, snart til den ene krigsherre, snart til den anden.
Den iltre amerikanske oberst Oliver North vil mange kunne huske fra Oliver North-skandalen, hvor våben hemmeligt blev bragt over til de contraer, som CIA havde hyret til at bekæmpe styret i Nicaragua.
Egentlig burde historien have heddet Den Danske Skandale, men Poul Schlüter slap altså, fordi North uforfærdet tog ansvaret på sig.
Formanden for de danske sømænd, Henrik Berlau, blev fra den ene dag til den anden verdensberømt som vidne på tv med sin alenlange liste over, hvor de (selvfølgelig) danske skibe havde været -hentet våbnene i Spanien, bragt nogle af dem til Iran og sejlet resten til Nicaragua i flere omgange.
 
En kedelig rekord
Nogle år senere holdt fredsbevægelserne et seminar for at prøve at få et overblik over alt det med dansk våbenproduktion og -eksport.
Henrik Berlau var da blevet anerkendt som en, der virkelig vidste noget om sagerne.
Berlau startede mødet med at inddele våbensejladserne i tre grupper: De legale, de illegale og de kriminelle. Efter en kort pause fortsatte han: "Og i alle tre grupper er danske rederier markedsførende". I 1980erne, da der rigtigt var kommet fjernsyn på, havde tv-redaktionen lavet en enestående flot reportage, hvor det blev afsløret, hvordan et dansk rederi havde brudt en af de sjældne FN-våbenblokader, rettet mod det sydafrikanske apartheidstyre.
Det var med alt sammen på billederne -hvordan skibets navn blev malet over, og et nyt broget flag sat op, da det nærmede sig sydafrikansk havn, navnet på rederiet, den ansvarshavende direktør etc.
Det var så stærkt, at politiet af sig selv tog affære. Med at arrestere direktøren?
Nej, uha dog, det er nødvendigt at sejle.
Man satte PET til at efterforske, hvem i rederiet der mon havde lækket oplysningerne til tv-journalisterne.
Golfkrigen i 1990-91 slog alle rekorder.
Ikke mindre end en mia. dollar, otte mia.
kr., fik de danske rederier skrabet hjem på at fragte våben til de allierede i Saudiarabien.
Det var dengang, Poul Schlüter kunne fortælle, at det gik ufattelig godt for dansk økonomi. Da eventyret var forbi, tjente A.P. Møller yderligere en milliard eller to på at sælge de flittigste af våbenskibene til US-Navy, så amerikanerne selv kan fragte deres våben i fremtiden.
Tilbage til rederiet Thor med navn efter den nordiske krigsgud. Alle og enhver kan se, at det er forbryderisk og usselt at krænke en våbenembargo pålagt af FN mod et land, hvor så mange mennesker bliver skudt og sprængt hver dag, sådan som det er tilfældet i Sudan. Det skulle være en nem sag.
 
Slet ikke ulovligt
Men udenrigsministeriets små jurister finder råd. Der er nævnt alt det i embargoteksten, som man ikke må: Sælge, levere og eksportere våben og ammunition til landet.
Men jubii, det eneste ord, der ikke står, er om at sejle, så udenrigsministeren står frem i TV-avisen og forklarer, at det, der er sket, slet ikke er ulovligt efter dansk lov.
Hvis det er så svært at finde ud af de danske paragraffer, kunne man jo nøjes med at sende et par betjente ud for at arrestere direktøren og bestyrelsesformanden i Thor og ledsage dem til krigsforbrydertribunalet i Haag Der vil man nok uhildet kunne vurdere rederiets indsats efter fortjeneste.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 2000 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand